Modsat modighed !

Har du en løberute ?

En vandre-tur, en cykel-tur eller en hundelufter-tur, som du for vane, tager samme vej rundt, hver gang ?

Vandrestøvlerne kender den.
Cyklen kender den.
Hunden kender den.

Samme stier,
samme sving,
samme lygtepæle...

I dag kom jeg af vanvare til at løbe forkert, rundt om Årslev Engsø.
Det var den samme rute jeg plejer at løbe, samme antal kilometer, samme stigninger, samme belægning - bare modsat vej rundt.

Men det var en helt ny oplevelse !
Jeg så alt fra en helt ny vinkel !

Vi mennesker er sikkert - zoologisk - nært beslægtet med "Vanedyret" - Vanedyret finder trygheden når alting er som det altid har været... Og i den tilstand, kan Vanedyret - i yderste konsekvens - falde i en dyb, dyb, dyb 'ligegyldigheds' søvn !

Problemet er bare; at Gud tænkte noget større og mere med os !

Hans tanke var, at vi måtte være i stadig bevægelse. At vi måtte være på en stadig vandring sammen med ham, fra velsignelse til velsignese, fra bakketop til bakketop, fra dalsænkning til dalsænkning... for at vi kan leve et HELT LIV i lyset af hans HERLIGHED !

Så vov nu at følg Herren - eventyret venter !

TOP 10 - over mine bekendte og venner !

Kapsejladsen, nærmer sig sin afslutning.
De endelige placeringer fastslåes få bådlængder fremme.
De sidste vindstød, de sidste trimninger... og så over stregen.

De tunge regnskyer er den sidste time kommet snigende.
Om et øjeblik falder de første regndråber, medens besætningerne kæmper med at få rigget af, og komme op i klubhuset.

Så vil resultaterne blive offentliggjorte.
De enkle bådes 'mål' vil blive trukket fra og lagt til... og man kan kåre en samlet vinder, af aftens sejlads.

Vi måles, vejes og vuderes - alle. I et individuelt samfund er det vigtigt at kende sin plads... og stadig stræbe højre, gerne på andres bekostninger !

Hvornår mon vi erkender tomheden, i disse værdiløse "TOP 10"-lister ?

Overfor Gud er vi - ja - med i livsløbet.
Men i det løb, eller den sejlads, er vi der for hinanden !
Glæden bliver størst den dag det går op for os at VI nåede målet !

Englene dansede på byens torv i nat !!!

Klædt helt i sort,
pumpede DJén rytmerne ud, over Store Torv i Aarhus.

Dette års Festuge synger på sidste vers, sidste aften.

DJén har forsamlingen i sin 'hule hånd' !

Nummer efter nummer kædes sammen til en flod af danse-lokkende pulsslag.

Alt er i bevægelse.

Ser man efter danser Guds engle på pladsen.
Der er lovsang i luften.
Selv det som ikke blev skabt som lovsang, giver Gud ære.
Alt danser, springer og kan ikke står stille.

DJéns keltiske trækors, svinger frem og tilbage på brystet...

Til Guds ære...

Kloge fugle, knækker nøden !

Gråkrager.
Hoppe, hoppe, hoppe.
Kloge fugle.
Søge, finde, spise.

Dog nej,
maden omsluttes af en skald.

Du flyer op,
flyver ud,
og kaster nøden.
Ikke på græs,
ikke på den bare jord,
men på den hårde sti.

KNÆK
Nøden er knækket,
maden serveret !

Aldrig, aldrig vil jeg glemme det.
At skaberen gav dig gaver,
en klogskab, som er anderledes, som er mere...

Ja... lad mig aldrig glemme ydmygheden over for alt det skabte - også over kloge fugl !

I Faderens, i Sønnens og i Helligåndens... cirkler !!!

Vi havde sejlet hele natten.
Sensommersolen var stået op over Mols Bjerge.
Inden for en time ville vi sejle ind i bådens nye hjemhavn.

Ret uden for havnen, blev roret drejet kraftigt mod styrbord.

Skibet begyndte sin første cirkel - i Faderens navn... anden cirkel - i Sønnens navn... tredje cirkel - i Helligåndens navn.

Først efter de tre enheder, i den treenige Guds navn, var beskrevet med cirkler af kølvandsstriber - kunne vi sætte endelig kurs mod indsejlingen.

Trætte, morgenbrødssultne, men dog så usigeligt velsignede.

(OBS: Sådan har man på Færøerne velsignet/indviet skibe, når de første gang anløb en ny hjemhavn)