De er alle på vej ned af bakken.
Det er forår.
De er alle så lykkelige sprunget ud.
Så glade og velfornøjede.
De skal til forårsfest.
Samme fest som sidste år, og året før og som så mange gange før.
Ned ad bakken går det. Hu-hej.
Det er ingen sag at være på vej til fest.
Anderledes er det når, det kun er minderne vi har om festerne.
Nå smerten vi står midt i, kun forstærkes af hukommelsen om det, der var så dejligt.
Salmernes bog i bibelen fortæller om denne kontrast... men også om håb.
(Eks. Salme 42)
