Jeg overgiver mig (til en Due)

Jeg overgiver mig.

Jeg følte mig forladt.
Tungsindig.
Der var så mange tanker.

Sorgen hviskede; At elske giver smerte, og jeg har det sidste ord.
Bekymringerne råbte; Det går ikke.
Viljen sagde; Jeg smutter...

Og så landede den,
på vores altan.
Den vilde Due.

Symbolet på Guds nærvær.
Symbolet på Helligånden.
Symbolet på at Gud er, lige her, i vores brogede liv.

Jeg overgiver mig til Guds nærvær... og glæden sammen med Ham!

Fra stendød til pulsslag

Som skåret ud i det norske fjeld.
Med form som et hjerte.
Minder den om noget inde i mig.

En stædighed.
En trods.
En modstand.

Når Ezekiel (36:26) taler om en forvandling, fra et hjerte af sten... til et hjerte af kød... så tænker jeg; "Ja, forvandel mig"

Gud i aktion

Sådanne kan det gå. 

Et topskud brækker.

Et sideskud overtager.

Væksten fortsætter.

Ikke perfekt.

Ikke retlignet.

Ikke salgsbart.

Men rig på fortælling.

En fortælling om liv,

om overlevelse,

om håb,

om trods.

Træet har en målrettethed, som ikke stoppes af modgang.

Den har en livskraft, som ikke lader sig kue af brutal overgreb.

Livskraften, kan ikke ses som en sitren i grenene.

Den er usynlig, men dens effekt er i øjnefaldende, som bøjet i neon.

Når du møder et menneske,

som livet har udfordret,

men som Guds livskraft 

har formet... 

Så ser du virkelighedens Gud i aktion.