800 år gammel håndværkersjusk, afsløret

Jeg ved godt det er så dårlig stil. At finde andres fejl. Og nu endda lægge det ud på nettet.

Hvor meget dybere kan man falde?

Og mere dårlig stil; Observationen skete under tankeflugt til langfredags gudstjenesten.

Men HVORFOR lavede den stenhugger, i 1200 tallet, den fejl da han huggede den øverste båndfletning ud på døbefonden?

Følg et af båndene fra højre, mod venstre; under, over, under, OVER, OVER, under, over, under...

Var han stresset, overbelastet, fuld eller var det bare et uheld?

Eller er der en dybere mening?
Skal båndfletningen bare ikke være perfekte? Lige som vore liv ikke er perfekte?

Er det kirkens inventars prædiken? Kirken er for det/de uperfekte?

Egentlig giver det meget mening, når kirkens Herre i dagens langfredags budskab udråber; "Det er fuldbragt!"
Jesu død blev den fuldbragte og perfekte betaling/soning, for vores uperfekthed...

HALLELUJA


PS... Eller sker der noget, hvis man følger båndene hele vejen rundt? Jeg bliver nød til at se om kirken er åben i morgen!

Fantasi-guf

Hvad er nu det?

Ja, hvad ser du?

Sådanne en granplantage-skovbund, kan være guf for en fantasifuld hjerne. Ikke noget at sige til at man i mindre oplyste tider, kunne vride hovederne helt skæve med trolde- og spøgelses-historier. 

Sådan er vi heldigvis ikke længere. Her fascineres vi af den lille grans 'fald' og den hedegrus, den blotlægger omkring sine rødder. Efterfølgende trænger mosser, laver og et væld af microorganismer til. Og naturen går sin gang.

Og dog... Kender vi ikke godt tanken; "HOV, der var da hvis en grusom trold?"

Vi kan f.eks. træffe en masse slutninger, i løbet af det korte øjeblikke vi møder et nyt menneske. På under et sekund har vi besluttet om dette menneske er elskværdig, eller ej. 

Genialt i FLYGT/KÆMP valget (som ganske vist ikke i dag er vores primære valg). Ofte får vi ikke tid, til at kikke mennesket så dybt i øjenene, at vi ser det Guds skabte menneske. Det er synd!!!

Hvor er Gud; når en mand får influenza?

Hvor er Gud henne i det her?

Virus... virus... virus... og så lungebetændelse. Efter halvanden måned, gik jeg til lægen og fik min penicillin... (man er vel mand :-/ ) ... og nu virker den.

Men hvor er Gud henne, når mænd bliver ramt af influenzaen, eller hvad det nu var? Og glemmer han den forbandelse der samtidig rammer manden (- og nogen vil sige også hans hustru)? En forbandelse af mande-selvmedlidenhed, mande-klynk og mande-afmagt...

Man kan også spørge; hvor er Gud, når granater eller tøndebomber spreder død, ødelæggelse og frygt, i Syrien? Hvor er Gud når Ugæstfrihed og had æder sig vej op igennem Europa (ja, i hele den vestlige verden)? Eller hvor er Gud når en af mine venners ægtefælle, ædes op af cancer for øjenene af sin elskede og deres børn?

Jeg vil desparat stadig tro han er der; OVER ALT... Eller som jeg netop sidder og høre Andrae Crouch. Det lyder så naivt... men det holder... det SKAL holde...
Lydt selv efter på Youtube: "Through It All"