Sådan står der på kortet over Langeland.
Digesvalen er lige glad.
Her har den sin rede.
Et hjem på grænsen til den Vestlige Østersø.
En rede, som bare er et hjem.
Den ved ikke, at den har den sydligste svalerede på Langeland.
Landegrænser betyder ikke noget for digesvalen.
Her er alt hvad den har brug for. Trygheden, maden, reden og et fællesskab med så mange andre svaler. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på landegrænser og deres berettigelser... men kan Digesvalen ikke have en pointe? (Den ved trods alt noget om alverdens lande og overvintre endda i Afrika).
Hvor den har rede, der har den hjemme! Kunne vi ikke behandle alle vore 'reder' med samme værdighed? ... og se verden uden grænsebomme? ... har vi 'rede' i Aleppo, London eller Magleby... en 'rede' er vel en 'rede'? Og vil det ske, at vores 'rede' ødelægges... så kan vi bygge et ny 'rede' et andet sted. Ikke...? En 'rede' er en 'rede'.
Lad os rykke lidt sammen og give plads til hinanden... til hinandens 'reder'. Og lad os så bare flyve drillende forbi hinanden. Op og ned, ud og ind... foran den sidste sandskrænt, før der står Tyskland på landkortet. Men det er jo bare noget der står på kortene...
