Er der en sammenfald mellem det, man som hundeejer ønsker og det som en Terrier ønsker, så er det jo fantastisk. Hvis ikke dette sammenfald eksistere, så...
Jeg beundre de hundeejer, som har trænet deres firbenede ven, så der altid er et sammenfald mellem ønskerne f.eks. under en gåtur.
Men sådan har jeg det altså ikke med vores Cairn Terrier. Den går i princippet aldrig pænt ved mit venstre ben, ALDRIG.
Enten finder hun spændende dufte bagved og stopper pludselig op. Eller også er der helt sikkert noget meget mere spændende længere fremme. Meget længere fremme, end hundesnoren kan nå.
Så tit ender det med at jeg går og bliver lidt... åhhh... SÅ GÅ DOG PÆNT HUND!!!
Og så bliver jeg lige mindet om det sammenfald, der i Guds perspektiv, mellem min kære Terrier og undertegnede.
Sommetider hænger jeg mig pludselig fast i noget bagved, i fortiden... og går i stå.
Eller jeg halser fremad mod noget som helt sikkert ligger og venter lidt længere fremme.
Men at blive i NUET, lige her ved Guds venstre ben... Det er noget jeg kun langsomt er ved at lære, bla. ved hjælp af min Cairn Terrier, Askepot!!!
