Maria, hvordan kan dit blik være... så fredfyldt?
Ved du ikke at alle taler om dig.
De gamle koner sladre forarget og de unge piger fniser, vovet og gysende.
Dit pigeansigt lyser... ikke med glorie og stjerneskin, men med fred og kærlighed.
Og du Josef. Dine ru arbejds hænder omslutter Marias unge pige hånd. Du tror på hende! Du er modig og trofast. Ja, dit blik er tros-fast. Du er så sikker i din sag, eller i jeres sag, at din hånd ikke længere skælver. Dit blik er bestemt og viljefast. Du går nu hele vejen.
Du lille barn i krybben. Hvordan skal dette øjeblik kunne rummes? Aldrig før eller siden er noget mere for-underligt sket! Du, Gud, er kommet til jorden... og på denne måde...
Maria og Josef har fundet freden i, at det er det der sket. Jeg sidder stadig og fumler med et tørt græsstrå, og beder til at mit hjerte også må smittes af dette fredfyldte tros-øjeblik.
