Eftertankens p-plads !

Eftertanke.
Stoppet op af en tanke.

Det er godt at stoppe op, en gang i mellem, og tænke.

• Ikke store tanker, måske.
• Bare tanker der skal finde deres 'hylde' at ligge på.
• Eller tanker der skal skubbe til en anden tanke, der skubber til en anden tanke, som skubber...

Disse øjeblikke på eftertankens p-plads... er vigtige.

• Vi fare ikke så let vild, i farten.
• Vi bevare fokus og husker målet.
• Vi opmuntres til at gå/stride/knokle/danse/græde videre på den nødvendige vej.

Bliv på p-pladsen så længe det er nødvendigt... og ikke længere... for vi skal nå et mål.

Forgængelighed i grønne skud !

Så megen livskraft
- så megen meningsløshed.

Bålet eller brændeovnen venter.
Hele brændestakken står i 'grønt'... midlertidigt.

Så frodigt
- så ligegyldigt.

Forgængelighed...
forgængelighed...
forgængelighed...

Aldrig forliger jeg mig med døden... aldrig...

Alligevel har den en snedig måde til; altid at få sidste ord.

Alt er forgængeligt !

Lidt fotosyntes... lidt undren... lidt opmærksomhed, fra en forbipasserende.

Og en stor understregning af at denne sommer bliver - definitivt sidste vækstsæson for disse grene og stammer...

Lad os aldrig glemme at vi er i samme båd.
Forgængeligheden er også vores lod.

I det lys bliver alt anderledes... forgængelighed... forgængelighed... forgængelighed...

Efterlyses: Skrivekursus for Sorte Skovsnegle !!!

Hvad skriver du, min lille ven ?

Har du en hilsen ?
Eller er det dit navn ?
Måske din dagbog ?

Pas på, du skriver på cykelstien !

Jeg flytter dig over i græsset.
Her bliver du ikke kørt ned.
Håber du blev færdig...

Men alligevel; hvad skrev du - undskyld min nysgerrighed ?
...eller kunne du bare ikke finde vej ?

Somme tider kan jeg heller ikke finde vej !
Man ved hverken ud eller ind - og så går man i ring, helt uden mål og mening.

Så kunne det være godt at møde, sådan en som dig - lille Sort Skovsnegl - der ville skrive (hvidt på sort) hvad der var den rigtige vej !

Men, lige meget hvor meget jeg stirre... så finder jeg ikke rigtigt noget brugbart svar... øv !!!

I stedet vil jeg lægge mit liv i Guds hænder - igen - og bede ham om at guide mig skridt for skridt... det må jo så være nok for mig !!!

Mellem os sagt... så er det MERE end nok !

Fra ubestemmelig slimklat til sommerfugl !

Her er en larve.
Den har travlt.
Den skal over cykelstien.

Skubbe, trække sig sammen, skubbe, trække sig sammen, skubbe, trække sig sammen.

...og den når over !

Var denne larve uheldig;
ville dens slimede indre, måske være blevet trykket ned i mellem asfaltens sten, af et par cykelhjul.

Den forbipasserende ville tænke; -"Stakkels lille larve - trist du ikke nåede over - du skulle lære at se dig for !"

Men i virkeligheden repræsentere den maste slimklat, noget helt andet; en kommende SOMMERFUGL !
(Eller måske rettere en Græsspinder <Euthrix potatoria> ???)

Og for mig er det utroligt... selv om den ikke var uheldig !

• Der er intet her der tyder på flyvefærdighed. 
• Intet tyder på orange/gule/brune farverdragt. 
• Intet tyder på store antenner ved hovedet...

Det er i sandhed en total forvandling.
Denne forvandling kalder man "Metamorfe" i zoologien.

I teologien ser man fænomenet; at den fuldkomne Gud; møder det faldne/brudte menneske; og gør det til sit barn !

Velsignede flag

De nordiske lande har en lang tradition for at vise flaget - og være stolte af det.

Forskellige farver, ja.
Forskellige detaljer, ja.
Og dog er Korstegnet til fælles.

Tænk at vore gamle lande, bære dette symbol, over land, by og hav.

Er det af den grund vi har været så VELSIGNET, med velstand og lykke, i så mange år ?

Velsignet betyder; 'At signe vel'.
'At signe' kommer af ordet 'signere' eller at 'sætte mærke på'
Altså sætter vi korsets tegn - eller slår korsets tegn -over det vi beder Gud velsigne...

Lad os flage endnu mere... med vore velsignede flag !


Og til alle - for hvem geografi timerne i folkeskolen er historie; Dette er det Færøske flag !

Please; remember it !!!         ;-)

Og der er jo ikke nogen skam i at 'ære' et andet lands flag !!!

USE det !

"USE"
- BRUG

Stole, borde og bænke vælter ud af containeren i vandkanten.

Alle møbler er bygget op over; GRAVE-
SKOVLE.

Vi er til "Sculpture by the sea" på stranden syd for Aarhus.

BRUG... alt fra en orange container der er drevet i land.
BRUG... de gaver du har fået givet.
BRUG... og elsk de de mennesker der omgiver dig.

"BRUG... det alt sammen !" - siger Gud og smiler.

PS
Flere af skovlene er brækkede, efter flere ugers udstilling og BRUG... Ja, sådan går det når ting rammer denne 'forgængelige' kyst... ikke alt holder evigt...

Sprøjter de med champagne i Himlen ?

Et øjebliks billede fra Jyllandsringen sidste efterår:

Små sko.
Stenhård kobling.
Seler spændes.

De sidste instrukser.

"Pas på de kolde dæk.
Masser af omdrejninger ved gearskift.
God tur ! "

Resten af turen ud af pitten - til jeg  efter 2 omgange på Jyllandsringen - er tilbage igen; går IKKE over i motorsport historien.

Men mødet med den professionelle racerkøre; Casper Elgaard - som på billedet ovenfor, kontrollere sikkerhedsselen  - fyldte mig med dyb, dyb, dyb respekt, for motorsporten.

Casper, som tidligere har kørt 24 timers løbet Le Mans, sagde i dag i forbindelse med gårsdagens tragiske dødsfald i dette års løb; - "Man vinder kun Le Mans hvis man køre lige til grænsen af det fysisk mulige !"

En grænse jeg fornemmede en strejf af, den dag på Jyllandsringen, da Casper til sidst sad bag rettet i en Peugeot Spider - og jeg med alle muskler spændte, sad ved siden af.

Man vinder ikke på racerbanen, hvis ikke man gør sit yderste... Ja, hele teamet bag racerkøreren, skal gå lige til grænsen af det mulige.

Men "Livets sejerskrans" får man ikke uden hjælp ovenfra. Her SKAL grænsen til den fysiske verden overskrides...
Og her har vi så universets bedste team bag os:

• Teamchefen over alle teamchefer; Gud Fader skal... 
• ved Helligånden være stemmen i  'radioen' under løbet, som guider og opmuntre. 
• Sønnen skal være i pitten for at give os ny energi og friske kræfter.

Og hvad der så sker i "Livets løb"... det bliver ikke mindre dramatisk end årets Le Mans løb i Frankrig.

Men en dag håber og beder jeg til; at vi alle står med "Livets sejrskrans" og oversprøjter hinanden med himmelsk champagne !!!

Hvilken dag det skal blive !!!

Ged vs. Mand

Geder på engen.
Masser af saftigt græs.
Solid indhegning.
Ingen fare.

Ingen ulve.
Ingen tyve.
Ingen fare.

Al jeres tid kan gå med lege, æde og være.

Magiske verden af fred og harmoni - blandt Geder.

Men jeg står udenfor.
Jeg er et menneske.
En søn af Adam og Eva.

Mit lod er en anden.
I mit ansigts sved...
...mit brød...
... min smerte, min ve...

Gud skabte mig i sit billede... ikke som Ged, men som mand !

Det er mit lod... at elske og blive elsket... i de frie viljers spil... det er mit lod... at kunne ville !

Uovervindelig dæmonisk kamp i mørket...

Dæmoner i mørket.
Snigende, listige, fortærende...
Et hvert forsøg på flugt forhindres.

Låst op i et hjørne.
Djævelske øjne fastfryser tanken.

"Gør det... gør det nu !"

Sleske blikke. Syrlige smil. Forrædriske glimt når de vender sig væk.

Fastholdt i illusionen af dette vanvid.
Holdt tilbage af usynlige dæmoniske tanke-lænker.

Med djævelsk klarhed, huskes alle de tidligere fald, brist og brud.

Ikke en mikroskobisk kraft finder vej til viljen.
Ikke en flig af helt-modighed trænger igennem afmagtens panser.
Ikke glød af håb, kommer indefra... passivt føres man til gerningsstedet.

"Jeg har dig i min vold, du er min... du er min... du er min..."

- "NEJ, SATAN... denne mand er min - vig tilbage !"

Jesus træder mellem mig og det forbandede mørke, med dets sataniske væsner.

- "Vig bort !"

Og lyset trænger sig på med en gennemskuelighed og varme, som smelter mørkets stinkende illusioner...

Jeg bøjer mig og kysse de gennemborede fødder. Hans naglede-mærkede hænder glider hen over mit hår, og han rejser mig, med et smil !!!

- "Vær ikke bange..."

Ja, Han smiler...

Nærvær...

Redigeret, men ikke opstillet billede...

Guds nærvær.

Mellem Himmel og Jord lever vi.
På afstand er Han - som - langt borte.
Tæt på blir Han nær.

Guds kærlighed.

Så fjernt fra vores urene natur, med egoismens betændelse i hver sprække.
Men Han ønsker at møde os.
Vi kan flygte... eller lade os favne.

Guds trofasthed.

Med åbne arme, står Han der.
Han spørger ikke efter balance i noget regnskab.
Han er trofast... og elskende.

Hellige steder... hvor Himlen møder Jorden... hvor han vil mødes: er lige under dig...

Mød Ham... nu !

BFF (Best Friends Forever)

Google siger at "BFF" er en forkortelse af følgende sætning:

"Best Friends Forever"

Bedste ven for evigt !

Så kan det ikke siges stærkere.

For evigt ... Hvem kan elske for evigt ?

Jeg kender kun én !

Måske var det virkelig Gud der en aften gik på Brabrand Stien, og tabte lidt hvid maling... og for at det ikke skulle gå helt til spille... skrev Han, med sin finger, til "TUT":

"I LOVE TUT MY BFF"

Og nu sidder jeg bare desparat og googler; "TUT"... Hvem er "TUT" ?

Måske; "Trætte, Unavngivne Tvivler" ?

Tak Gud, at du elsker mig, selv om jeg igen, og igen, og igen bliver så træt af at tvivle på Dig og Din almagt :

1. Lær mig at kende dine veje
og gå dem trøstigt skridt for skridt;
jeg ved, at hvad jeg fik i eje,
er gods til låns, og alt er dit.
Men vil din stærke hånd mig lede,
jeg aldrig fejl på målet ser,
og for hvert håb, som dør hernede,
får jeg et håb i Himlen mer.

2. Lær mig at kende dine tanker
og øves i at tænke dem;
og når i angst mit hjerte banker,
da må du kalde modet frem.
Når jeg har tænkt mig træt til døden,
sig så, hvad du har tænkt, o Gud!
Da kan jeg se, at morgenrøden
bag tvivl og smerte vælder ud.

3. Men lær mig frem for alt at kende
din grænseløse kærlighed,
den, som kan tusind stjerner tænde,
når lykkens sol er gået ned.
Den tørrer tåren, som den skabte,
og læger såret, som den slog,
dens vej går gennem det, vi tabte,
den giver mere, end den tog.

Tekst af: Paulli, Jacob Peter Mynster

Når Åen tørre ud...

Sø blir til å... det sidste stykke inden Aarhus Bugten.

Uafbrudt... uden stop... flyder den afsted.

Dag efter dag. Årti efter årti. Århundrede efter århundrede.

Svagt forandret over tiden, men stadig i bevægelse.

Flytningen af vandmasserne vil altid være der; nedad - udad.

Jeg kender kun få ting der er mere bestandige.
En af dem er Guds kærlighed.

Tænk; at Hans kærlighed ustoppeligt flyder i mod os...

Selv den dag Aarhus Å kun er en streg på gamle kort... da vil Guds kærlighed stadig have et mål; DIG !

Stoppet af et kid !

Kid,
på stol,
på eng.

Dit kære lille væsen.
Hvorfor dig på en stol ?

Måske... for at få mig til at standse.
Stoppe op og tale med nogen.
Nogen, som også smilte og lo, af dig.

Gud give; at du, lille skøre væsen; også i morgen vil fremkalde smil og morskab -

på en stol,
på en eng,
med din ven !

Solopgang på flaske

Solopgang.
Reflektioner.
Skønhed.

Her er i sandhed noget større !
Virkelighedens overmand !
Noget meget mere og større end jeg !

Kunne jeg bare samle dette øjeblik i en flaske.
Kunne jeg koncentere dette lysmassiv og gemme det, ville det være min største skat.

For i Solopgangen ser jeg Guds storhed...

Jeg ville tage koncentratet i lysflasken frem;

• hvergang jeg blev svag,
• hvergang jeg blev bange,
• hvergang jeg fristedes.

... og jeg ville ALDRIG falde... ALDRIG frygte... ALDRIG gøre ondt...

Men jeg har ikke dette mirakel i en flaske.
Jeg har DET kun i Guds ord og i den tro Han skaber i mit hjerte.

Sådanne har han valgt det... men han valgte også at give os løftet, at;

HANS NÅDE ER NY HVER EN MORGEN

Aarhus, Paulus og Sejerskransen

Forundring over kroppen.
Får den væske og energi,
arbejder den som en maskine.
Videre, videre, videre.

Halvmarathon i Aarhus gader.
Folk hænger ud af vinduer.
Musik fra olietønder og ghettoblaster.
Smil... masser af smil og tilråb.

Og de første ofre.
Kramper i bennene.
Hænder omkring skuldre.
Ansigter i smerte.
Bekymrede blikke fra samaritter.

Væskedepoter...
Videre, videre, videre.

19 kilometer...
Ned om sidste hjørne.
Nu er der ikke flere hjørner.
Ikke flere kik over skulderen, om 'sporskifte' er okay...

"Nu er du snart i mål"
Står der på et skilt, 2 piger sidder med på fortovet !

Nu ser jeg målet...
Jeg klare det...
Løbe, løbe, løbe...
Videre, videre, videre...

MÅL
Gennem den blå mål-port...
Får rakt en vandflaske...
En pige siger; - "Tillykke - godt gået !"
- og hænger en medalje om min svedige hals...

Jeg har et øjeblik en klup i denne hals, men skylder den væk med endnu en slurk kildevand...

Jeg gjorde det - Jeg stod distancen - Mit første halvmarathon...

Tiden... hov, jeg stopper mit stopur, på armen og GPSén...
Der er forberings muligheder i den tid !!!
Men jeg kom i mål !!!

Hvorfor denne blog ?

Fordi livet og løb... har så meget med hinanden at gøre:

Paulus fortæller at vi er med i livets løb... for at vinde sejerskransen...

1. Korinterbrev kap. 9:

v24  Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! v25  Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. v26  Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. v27  Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Ja. Må det lykkes...

Halvmarathon og Gospel koret

Venter på starten.
Første halvmarathon.
Uvished.
Kan jeg stå distancen ?
Har jeg det der skal til ?
Men nu står jeg her - Kan IKKE løbe min vej !!!

Starten går.
Knap 10.000 mennesker bevæger sig.
Startlinjen passers.
Tiden begynder.
Ure og GPSér aktiveres.
Løbet er i gang.

Trængsel.
Zik-zak løb.
Videre, videre, videre.

Første kilometer.
Kun godt 20 tilbage.
Videre, videre, videre.

Det er godt at være i gang... men så langt fra fuldendt...

Med øjnene, 'kobler' jeg mig fast i en ryg foran... en ryg som jeg holder trit med... men aldrig overhaler...
Videre, videre, videre.

Første væskedepot. Griber et bæger vand. Spilder det meste.
Får rakt et bæger energidrik. Drikker det i gang.
Kaster bægeret mod affalds containeren.
Løber videre, videre, videre.
15 km igen...

Solen varmer.
Kroppen sveder.
Åndedrættet køre.
Luft; ind, ud, ind, ud, ind, ud.

Samba rytmer, Popsange og Politiets horn orkester.
Videre, videre, videre.

Tilskuere der klapper.
Tilskuere der hepper på deres kære.
Tilskuere der kommer med opmuntrende tilråb - til alle (Tak til dem - Jeg elsker Aarhus !) ...

Væskedepot igen; både i højre og vestre side... halvvejs...

Ned af Strøget.
Tænker; sådanne ville det blive når livet her ebber ud.
Sådanne vil Guds engle en dag... støtte og give nyt mod... på det sidste stykke...
Taktfaste klapsalver... "Kom så !" - "Du ser godt ud !" - "Du kan godt !" - "Hold ud !"

Og midt på Strøget et stort Gospel kor...

Korset i skoven !

De så det; KORSTEGNET !

De keltiske munke så Guds skaberfinger tegne tegnet; KORSTEGNET...

Når Fuglende svævede over dem - med KORSFORMET krop og vinger... så, så de det.

Når Træernes grene viste deres siluetter mod himlen... så, så de det.

og som her; når bladets åre... tegnede; KORSTEGNET.

Korset hvor Gud lod Jesus nagle fast... i den mest forunderlige og uforståelige kærlighedshandling verden har set !

En handling der åbnede vejen til Gud... for os !!!

UFATTELIGE KORSTEGN !

UFATTELIGE KÆRLIGHED !

Gedekiddets morgen sang !!!

Solen står op over engen.
Solen varmer min lille krop.
En ny dag er begyndt.

En ny dag til leg.
En ny dag til at spise.
En ny dag til at leve... fuldt ud.

Varme, nærvær og sommer.

Min Skaber du velsigner denne dag !

Lad os glæde os...
...fumle rundt...
...ligge tæt...
...lave sjove "gede-kid-de-spring"..., og prise Herren...

PRISER HERREN !

Der er ikke langt til Himlen !

Himelen... Nej, ikke den blå, men der hvor Gud bor - Den er nær os.

Gud er et åndedrag væk.
Et hjerteslag.
En tanke.

Så tæt...

Og så gør jeg det tit så fjern...

Forbandede brudthed,
forbandede synd,
forbandede ufuldkommenhed.

Gud ånd på mig.
Lad mig mærke dit hjerteslag i alt det skabte.
Flet dine tanker ind i mine tanker, og gør os fortsat til et !

Vær mig nær - og bliv !!!