Ørnen er landet... i reden !

Så skete det; første Havørne-æg er klækket.

Straks skal der hentes mad... masser af mad. Nu servere den hjemvendte maden på redekanten !

I starten river forældre-Havørnen; næb-rette bidder af og fodre den lille pippende dun-bold.

"Mer-mer-mer" tigger den...
Og husk lige på; at endnu venter dens lille-bror eller -søster inde i ægget ved siden af.
Sagt med andre ord... dette er den blide start !!!

Så sårbar, så lille.
Så tryg og så sikker.

Kære venner :

Ingen er så tryg i fare

som Guds lille børneskare,

fuglen ej i skjul bag løvet,

stjernen ej højt over støvet.

Herren selv på Zions bjerge

for sit folk er skjold og værge,

vil sig over os forbarme,

bære os på faderarme.

Ingen nød og ingen lykke

af hans favn os bort skal rykke;

han, den bedste ven blandt venner,

al vor trang og længsel kender.

Vore hovedhår han tæller,

hver en tåre, som vi fælder;

han os føder og os klæder,

midt i sorgen han os glæder.

Om han tager, om han giver,

samme Fader han dog bliver,

og hans mål er kun det ene,

barnets sande vel at tjene.

Fryd dig da, du lille skare!

Jakobs Gud vil dig bevare;

på hans mindste vink må alle

fjenderne til jorden falde.

Og når endt er kampens dage,

endt hver jordisk nød og klage,

kalder os vor Faders stemme

til en evig fryd derhjemme.