Grønne stængler der strækker sig mod lyset.
Knæk... knæk... knæk...
Sommerens vækst omdirigeres til druerne, nedenunder det grønne løv.
Knæk... knæk... knæk...
Vel nede af stigen sætter jeg mig i bunken af kviste og grene.
Forskrækket ser jeg på mængden af beskåret grønt.
Over mig trænger aftenlyset ned igennem løvtaget.
Jo, nu strutter drueklasserne af håb mod en velsignet efterårs-høst...
Nu mangler jeg bare at beskære mit eget liv...
Der skal beskæres:
- i mine bekymringer...
- i mine automatik-tanker...
- i mine selvanklager...
- i mit hovmod...
- i mine tåbeligeheder...
- i mine ængstelser...
Jeg må have hjælp.
Jeg vil bede den himmelske vinbonde om at guide mig med min beskæring !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar