Tung.
Dog ikke så tung, at den ikke kan løftes,
kastes, sårere.
Snart får den røde stænk på sig -
Blod røde...
Vi iagttager stenen.
Det gør folkmængden ikke.
Vi føler den kommende smerte.
De ser kun en sten af mange -
og så ser de manden.
Og så flyver den første
sten igennem luften.
Stefanus har sit ansigt vendt i mod himlen.
Han synker i knæ.
Sten på sten, knuser hans krop.
Stefanus smiler stille og sover ind.
(Teksten: Apostlenes gerninger 7:51-60)
Julekalendere: "Jesse Tree".
Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar