fredag den 10. januar 2014

Selv træet danser mere end jeg !!!


Så tæt på vandet.
Mon dette træ, nogen sinde tænker på, hvor heldig det er ?
Der findes træer på grænsen til ørkner, træer der fældes i regnskoven, træer som ødelægges af hærværksmænd.
Her står den og bliver bare nydt, aldrig truet af tørke, aldrig på vej i glemsel.
Lykkelige træ.

Sikke noget vås. Træer har ikke følelser, som vi mennesker. Træer er træer. Men når mennesker glemmer taknemmeligheden over det liv de har fået givet, og de velsignelser Gud tilstadighed giver dem... Så er den gal.

Selv det uforstandige træ lader sine grene danse en lovsangs-dans, som tak til sin skaber... Hvor meget mere skulle vi ikke gøre det samme, vi som dog har fået  tankens og forståelsens gave !!!

torsdag den 9. januar 2014

Når det 'enkle liv' går over grænsen

Denne blog bliver skrevet på min smartphone.
Januar måned i år var måneden med fokus på enkel livsstil. 
Og pludselig ser min skærm på Macbooken sådanne ud.

Nu var det ikke lige det jeg mente, da jeg bad Gud om at vise mig veje til et mere enkelt liv. (For retfærdigheds skyld skal siges; Det var egen skødesløshed og ikke Gud der beskadigede ydersiden af skærmen)

Hermed en alvorlig advarsel. Hold op med at bede Gud forandre noget som helst i dit liv, hvis du ikke vil udfordres... og i sidste ende få et rigere liv !

PS hvis du ikke lige kan se det... Så var der et helt hoved af en fantastisk krokodille på skærmen - før skærmen fik dødsstødet !

lørdag den 4. januar 2014

Forgængeligheden burde stoppes

Her kvidrede de små fugle i sommers.
Vi kunne nyde kaffen i skyggen.
Der var noget hyggeligt, huleagtigt over dette sted.

Jeg gider ikke engang sætte mig og nyde varmen fra bålet.

- Det var da ikke nødvendigt.
- Nu er det hele så åbent.
- Ingen hule, ingen læ, ingen små hoppende fugle.

Jeg går videre med en fornemmelse af "forgængelighed".

Sært som det påvirker mig.

Jeg bliver nød til at turde se forgængeligheden i øjnene... se længere... se højere !

Bænkene bliver også hurtigere tørre, når der komme mere luft til...






torsdag den 2. januar 2014

Forandrings geist og tabt mod

Første aften i det nye år.
Brabrandstien.
Hundeluftning.

Daglig rutine sidste år.
Fortsat rutine i år.

Sådan er der mange ting,
som ikke ændres,
med et årsskifte.

Ting flytter umærkeligt med,
over i det nye år.
Om få dage husker vi også
at skrive datoen rigtig -
hver gang !

Drømmene om forandring topper.
Kampen mod de dårlige vaner og mønstre sættes på uhørt prøve.

Den lille optimist springer op på bordet og råber:

"Det lysner hver dag en lille smule mere.
Det går mod lysere tider.
Det skal nok gå..."

Jeg ser på mørket omkring mig - og inden i mig.
Sikkert siver det gryende mod ud igen.

Når al kamp for forandring mister sin geist - høre jeg fra Bibelens blade:
"Guds nåde, kærlighed og barmhjertighed er uændret og uforanderlig"

Så bliver der alligevel kræfter til at få fokus væk fra egen navle og hen på de opgaver der ligger i det nye år.

Guds fred og velsignelse over det nye år !