Guds fugleunge logik

Mågeunge

Den stod der.
Helt fortabt.

Faldet ned fra lagerhallens tag, hvor dens forældre havde bygget reden.

Før beskyttet.
Nu hjælpeløs,
og forladt.

Den drak begærligt af det vand vi gav den. Den stod på sine skældvende ben, i sommervarmen. Stille og afventende...

Måske trak vi bare pinen ud.

Afventende sin skæbne.
Ikke bange.
Måske afkræftet, men ikke i dødsangst.

Jeg ved ikke hvad det ender med.

Matt 10:29-30

Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den.  Men på jer er selv alle hovedhår talt.  Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.

Den fri slaves bindinger

Aarhus Hovedbanegård

"We are free"

Hvem er fri?

En avis til gratis uddeling.

For hvem er ellers fri?

I virkeligheden er den kristne, det frieste menneske i verden.
Sat fri af Guds nåde (gratis gave)

Men mange af os har glemt det!

Fokus er ikke på friheden. I stedet cirkler vi omkring, og bindes ind af vores bekymringer, vores ego og vores skyld.

Tåbeligt. Guds nåde, er så total frihedssættende. Kunne vi bare fokusere på Ham i stedet på os selv...

I stille vejr er det dybe ligegyldigt

Det er fuldstændigt lige meget hvilket rodnet et træ har, i stille vejr.

I stille vejr kan vi snakke nok så meget om alvorlige emner, og andet fjollet.

I stille vejr kan vi tænke nok så dybt og have nok så meget styr på alle teorier om orkaner og anden menneskelig lidelse.

I stille vejr, en sommer dag, er vinterens storme så fjern, så fjern.

Skal vi kaste en lille dyster refleksion ind i det stille vejr?

Lad os sende en tanke til dette piletræ i anlægget nær Brabrand Søen.

- Du klare det ellers godt. Så grøn du dog alligevel er blevet i toppen.

Men dine dage er talte.
Dit rodnet var for overfladisk.
Vandet var så let tilgængeligt... alt for let.
Hvor du før var en fryd for øjet, er du i dag... fortid.

Jeg vil "toppe" på min dødsdag !

"Piv-piv-piv-piv"

Mobiltelefonens kamera gør hvad den kan. Men Mursejlerne er så hurtige og aften tusmørket mindsker lyset.

"Piv-piv". Rundt og rundt flyver de i små flokke, for at få den sidste aftens mad.

Solsorten lægger klangbunden... og der er by-stille. En bil køre forbi på gaden og butikkens ventilation summer.

Nu er der tid til eftertanke.
"Piv-piv".

Endnu en dag er gået.
Kom jeg tættere på mine kære, min Gud og mig selv?

Når sportsfolk træner op til konkurrencer, er det vigtigt at "toppe" på det rigtige tidspunkt.
Ikke for tidligt. Ikke for sendt.

Jeg håber og beder til at jeg må "toppe" på min dødsdag.
Jeg håber og beder til at jeg - resten af mine dage - må være i forventning.
I forventning til at lærere nye sider af alle mine medmennesker.
Lære nye sider af mig selv og forstå mere af hvem jer er.
Men i sidste ende allermest; få større og større indsigt i Guds ufattelige Nåde og Kærlighed til os.

"Piv-piv" og så en aften sang (Aarhus Efterskoles lillekor: "Fred hviler over land og by")

Videoen ser ud som om den er optaget lige syd for Aarhus... Hvor også efterskolen ligger.

Menneskets næstbedste ven...

Vores 10 år gamle Westie byder velkommen hjem

Hildegard von Bingen, skulle efter sigende have sagt; - "Djævelen hader hunde, fordi de er trofaste over for mennesker".

- "Hunden er menneskets bedste ven". Måske...

Jo, mere man lære om hundens adfærd, forstår man hvor kompleks vores samliv er. Vi mennesker har påtaget os rollen som førerhunden. I gennem generationer har modydelsen fra hunden været at tjene som blandt andet vagt-, jagt- og hyrdehunde.

Selv om vi i dag mest har hunden for 'sjov', får vi i tilgift en særlig "ven", der udviser trofasthed.

En trofasthed som for mange hunde er blind og uden grænser. Jeg tror det er sandt; at det væsen der udviser en sådanne trofasthed, må blive hadet af den der kun ønsker os ondt.

I Bibelen læser vi om en trofasthed der gik i døden for os. Den trofasthed var båret i et menneske hjerte, der elsker os grænseløst. Den VEN må få første pladsen, i konkurrencen om at blive; menneskets bedste ven.
At hunden så kommer på en af de følgende pladser... det kan meget vel være. Under alle omstændigheder, kan den trofaste hund, minde os om den fuldkomne trofasthed Gud viser sine skabninger.

Hvad laver de vinger der?

Hvad gjorde man før Google?

I aftes, sad vi ude i den lune juli luft, og snakkede om vores Guldsmede.

Så nu måtte jeg tjekke det op på nettet.

Det er mellem 2-6 år siden denne Guldsmede PUPPE begyndte sit liv i vores havedam, som et lille æg.

Fornylig var den, i NYMFESTADIET, kravlet op af dammen og var begyndt sin METAMORFOSE.

Da trængte den voksne Guldsmed - IMAGO - ud af PUPPEN og efter 6 timer var den flyveklar. Her efter har IMAGO Guldsmeden omkring 1 måned til at parre sig og lægge æg til en ny generation.

Se evt. hele processen på Netbiologen.dk: http://www.netbiologen.dk/zoologi/grandis.htm

Her afsløres det, at Guldsmeden ikke har en fuldstændig METAMORFOSE, (som f.eks sommerfuglen) for NYMFEN ligner IMAGOén - lidt.

Bl.a. kunne jeg se at NYMFEN har 4, meget små, vinger. Vinger den aldrig har fløjet med, da den først de sidste 6 timer, som NYMFE, befandt sig over vandet.

Og nu er det jeg igen tænker den åndelige dimension ind over denne UFULDSTÆNDIGE METAMORFOSE:

Tænk om Gud ønsker at forvandle os på samme måde, når vores NYMFE tidsrum i denne verden er forbi.

Tænk om GUD har valgt at skabe os med så mange tegn på vores kommende IMAGO udgave, at der er flere ting i vores jordiske liv der viser frem mod livet efter døden.

Tænk om vores frustration over livets korthed, hænger sammen med at vi er EVIGE væsner.

Tænk om vores drømme om at være gode, hænger sammen med at vi engang skal LEVE med Gud.

Tænk om Gud alligevel siger; Du er allerede nu - i NYMFE stadiet - min kostelige Guldsmed i troen på Jesus Kristus.

Jeg siger TÆNK... ikke FORSTÅ!

Modstrøms sejlads fra landsiden

"Her laver man ikke elegante havne manøvre. Man skynder sig bare at fortøje!"

Vi er i Norsminde Havn.
Strømmen er i aften kraftig.
3-4 knob, gættes der på.

Den lokale lystsejler er imødekommende, fortællende og venlig. Også her hjælper man hinanden.

Modstrøm, kræver tålmodighed.
Modstrøms sejlads er ikke altid smukt at se på.
Det kræver kraft at sejle imod strømmen.

Men selv her er der idvand. Mindre modstrøm, eller endda medstrøm, inde ved bredden.
...Eller man kan vente en time og strømmen vil mindskes igen.

Livets modstrømme kan overvindes med visdom (måske andres erfaringer) eller ganske enkelt med; tålmodighed...

Næste gang sejler jeg ikke forbi Norsminde Havn.

Hvad er i virkeligheden en blomst?

Dagens sidste solstråler.
Orkidens skøn rene farver reflekteres.
De saftige grønne blade strutter af liv.

Dette er den ægte vare.

Ikke den 2 dimensionel silhuet på en væg, med samsmulds tapet.

Når Bibelen advare os mod at samle skatte her på jorden, så er det skygger den advare os imod.

Skyggen er her kun et øjeblik...

Efterlod sit tøj og gik... øh... fløj

Så har næste generation Guldsmede forladt havedammen.

Tilbage er dette larve-etui.
Tomt og forladt.

Lige bag ved hovedet, hvor de hvide tråde sidder, er den fuldendte Guldsmed kravlet ud.

Nu flyver den rundt, med sin glinsende krop og sine store tynde vinger, i den danske sommer.

Denne forvandling (som også ses hos sommerfugle) har altid stået som forbillede for dette liv og det kommende.

Kunne vi bare se og lære...

Livet her ligner det virkelige liv. Vi fristes til at tro, det er alt. Men en dag...

Strømmen der ikke stopper

Det trækker. Varmen fra flammen åbner pludselig den ene side af stearinlyset. En strøm af smeltet stearin flyder ud.
Dråbe efter dråbe falder den varme flydende masse, ned på lysestagens fod.

Strømmen stilner af, efterhånden som lysets stearin-krater tømmes.
Den næstsidste dråbe løber ned af den lille stearin-istap, og slipper tøvende.
Den sidste dråbe er endnu mere sindig. Som et ubønhørlig tegn på denne dråbes endeligt, bliver tappen mere og mere mat-hvid.
Og så stivner den, og bliver kold...

Så længe strømmen var varm, og der var nok af smeltet stearin, ville tingene være levende og i bevægelse.
Straks kilderne til den varme stearin var udtømt, døde strømmen og alting stoppede.

Rastløshed kan være en forbandelse.
Truslen mod rastløshed kan være stilstand.

Men når Gud sender sine evige strømme af Helligånd og Nåde, ned mod os mennesker, så sker forsteningen først når vi omdirigere strømmen, så den ikke rammer os.

Lad os gå ud og sprænge de dæmninger væk der hindre Hans Ånd og Nåde i at nå os.
For de strømme slipper aldrig op.

Eventyr... eller skal vi ikke blive hjemme?

"STORMY II"

Der står hun.
Svend Billesbølle´s legendariske "STORMY II".
Hun krænger lidt til styrbord. Men så kan masten også lige akkurat være i den gamle sidebygning på Valdemar Slot.

"STORMY II" er en Lynæs 18. Længden er altså kun 5,85 meter. Beskedne forhold når man ved, at dette var Svends hjem i 7 år. I 1988 sejlede han ud af Holbæk Fjord og kom hjem igen i efteråret 1995.
Dette var anden gang han tog på jordomsejling.

Når man læser Billesbølle´s bøger gribes man af eventyret. Man følger ham igennem fortvivlende orkaner, igennem den stille forunderlige stjerneklare nat og i mødet med de mest forskellige mennesker på kloden.

Man får lyst til selv at tage af sted.

Men det koster at tage på eventyr. Uanset hvilket eventyr man vælger har det en pris. At købe en ældre sejlbåd, indrette den til langturssejlads og gøre alle forberedelserne, er økonomisk og praktisk overkommeligt. (Bl.a. er der stor hjælp at finde hos Langturssejler Foreningen)

Men VIL man eventyret?
Finder man at eventyret er omkostningerne værd?
Er riskoen, ubehaget, afsavnene, bekymringerne for voldsomme i forhold til udbyttet?

Eventyret findes i mange udgaver.
Vores Himmelske Far kalde os til, igen og igen, at slippe ud af comfortzonen, ud på eventyr.
Der findes næppe nogen mere udfordrende, spændende og elskende turguide, end Ham. Tænk bare på de dine kristne forbilleder...

______________________

Svend Billesbølle´s bøger er:

1. Stormy – Udgivet på: Wisby & Wilkens
2. Stormy II – Udgivet på: Cervus
3. Den sidste jordomsejling-Stormy II vender hjem – Udgivet på: Wisby & Wilkens 

Se et af de sidste interview med Svend HER

"STORMY II" på Danmarks Museum for Lystsejlads

Den spartanske indretning

Bevægelse mod høst

Der er endnu lang tid til høst.
Skyerne er ikke truende, på samme måde, som hvis vi var sidst i august måned.
Der er stadig tid til at modnes.

Sådan kan landmanden vurdere sin mark. Han kan smage på kornet. Han kan se hvordan det bølger.
Han ved hvornår tiden er inde til at høste.

Korn sås, spirer, vokser, modnes og bliver klar til høst. Korn er dynamisk, levende og i bevægelse.

Som korn - så mennesker... eller?

Lidelsens symbol lyser i mørket

"Ved korset, lidelsens symbol,
blev tændt et lys, en naadesol"

Jeg fandt det over sengen i det lille kolonihavehus.

Sådan har de hængt, over så mange barnesenge de sidste 60 år.

"LIDELSENS SYMBOL"

På alle måder et paradoks. Korset... det mest grusomme henrettelses instrument.

Den største smerte.
Den største rædsel.
Den største forbandelse.

Ja, det skal hænge over de små´s senge!

FOR, vi er sikkert mange der har taget dette selvlysende plastik kors, ned fra sit søm på vægen, og holdt det ind under lyset fra sengelampen.

Tilbage på sømmet ville det da, når sengelampen var slukket, lyse ud i mørket, til vi stille og roligt var slumret ind.

For netop da Jesus døde på korset, tændtes der et lys i mørket. Ikke et lys fra en gammeldags gløde pære på et børneværelse, men et lys fra en "NAADESOL". Et lys af en hel anden verden, brød ind i vores mørke.

Gud ske tak for denne "NÅDESOL" og et gammelt plastkors i et kolonihavehus.

Korset her, var produceret
af LEGO tilbage i midten
af sidste århundrede!