Det trækker. Varmen fra flammen åbner pludselig den ene side af stearinlyset. En strøm af smeltet stearin flyder ud.
Dråbe efter dråbe falder den varme flydende masse, ned på lysestagens fod.
Strømmen stilner af, efterhånden som lysets stearin-krater tømmes.
Den næstsidste dråbe løber ned af den lille stearin-istap, og slipper tøvende.
Den sidste dråbe er endnu mere sindig. Som et ubønhørlig tegn på denne dråbes endeligt, bliver tappen mere og mere mat-hvid.
Og så stivner den, og bliver kold...
Så længe strømmen var varm, og der var nok af smeltet stearin, ville tingene være levende og i bevægelse.
Straks kilderne til den varme stearin var udtømt, døde strømmen og alting stoppede.
Rastløshed kan være en forbandelse.
Truslen mod rastløshed kan være stilstand.
Men når Gud sender sine evige strømme af Helligånd og Nåde, ned mod os mennesker, så sker forsteningen først når vi omdirigere strømmen, så den ikke rammer os.
Lad os gå ud og sprænge de dæmninger væk der hindre Hans Ånd og Nåde i at nå os.
For de strømme slipper aldrig op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar