fredag den 31. oktober 2014

Spillet er slut

Der ligger meget affald i naturen.
Det meste affald tager, som en forbandelse, opmærksomheden fra det skønne i Skaberværket.

Men dette kort, som var faldet i søen, minder mig om at spillet kan være slut.

Der er et kortspil, som mangler en "Rude Es". En bunke kort, som aldrig mere bliver blandet og delt rundt. Spillet er, med denne bunke, slut.

Når bare et kort mangler, er det hele ødelagt. Sådanne er det, med meget i denne verden. Og vi forstår det så sjælden!

Hvad betyder et kort, fra eller til, i fællesskabets spil? Mange fællesskaber lever fint med ekskluderinger. Man spiller videre, og forstår ikke at spillet aldrig helt, bliver godt. Aldrig helt lykkes. Aldrig helt giver det fulde udbytte - i hvert tilfælde ikke på langt sigt.

Uanset kortes umiddelbare værdi, er fællesskabs spillet - i Guds perspektiv - afhængig af at ALLE kort er med.

Gud giver ikke op... han forsøger fortsat at samle alle kortene, i det spil han skabte for at give liv!


onsdag den 22. oktober 2014

Ikke et øjeblik for tidligt



"Av. Den stikker"
Den Ægte Kastanie beskytter de kommende slægtled, ved at indkapsle frugten i en pindsvine frakke.
Alligevel kommer der en dag, hvor frakke  revner og 'kastanien' kommer til syne. Men så er den også klar.
"Alting har en tid", sagde prædikenen i det Gamle Testsmente.
Gad vide hvordan livet ville blive, om vi ventede på at Gud modnede sagerne FÆRDIG, inden vi tog dem i brug.
Dagens bøn må blive; må jeg få tålmodigheden til at vente på dig, Gud!

søndag den 5. oktober 2014

Jeg; solens fokuspunkt i oktober !

Lav eftermiddags sol over søen. Overfladen vugger og slår imod sivkanten.

Og af alle på denne jord, trækker solen en krystalklar stribe af lys, lige derhen hvor jeg står.

Er det ikke utroligt. Som om jeg var lysets centrum. Pling, pling, pling.
Og den bliver ved. Hvis jeg går et skridt til siden, følger striben mig.

Sådanne peger solen på mig, til en sky går går mellem os, eller det bliver aften.

Inden storhedsvanviddet tager overhånd... så ved jeg godt det er Guds måde at sige; Jeg elsker dig og du er værdifuld.
Når solen går ned, eller regnen strømmer fra de tunge grå skyer - så må jeg gribe til troen. Da må jeg holde fast ved det jeg ikke kan se, føle eller mærke. Erkendelsen af at Guds kærlighed og hengivenhed er stadfæstet af; at et lys kom til verden, og mørket fik ikke bugt med det.