Carmina Gadelica og en dreng i Thy

Vi har alle en historie. Vi vokser op. Drømmer. Vokser mere. Drømmer videre. Bliver 'til noget' (eller ikke). Og en dag ender historien.

Sådanne tanker sive ud af fotoalbummet, på reolen.

Jeg kan ikke huske hvad drengen tænkte den dag, hos skolefotografen på Koldby skole. Jeg tror han tænkte meget. Meget over det at være... om livet, verden, fremtiden og Gud.

Men det vigtigste der er at sige, er måske at der omkring ham var mennesker der holdt af ham og viste ham mere end fotoalbummet kan fortælle. De bad for (og med) ham, de velsignede ham.

I dag ligger der et lille visdomsord foran ham, nedskrevet af en gammel folkemindesamler fra Skotland. Det lyder sådan:

At fare i velsignelse

Velsign mig, O Gud,
jorden under min fod,
velsign mig O Gud,
den sti, jeg betræder,
velsign mig, O Gud,
det, jeg vitterlig søger,
Du, evigt evige,
velsign mig min hvile.

Velsign mig det liv
hvortil min hu står,
velsign mig den,
hvortil mine kærtegn er vendt,
velsign mig det,
hvorpå jeg bygger mit håb,
Du, kongernes konge,
velsign mig mine øjne.

(Tussegammel keltisk bøn, nedskrevet i Carmina Gadelica i 1800 tallet)