mandag den 31. december 2012

Troldpilens nytårs hilsen !!!

Først; Rigtig velsignet NYTÅR.

Nytår;

  • et opstandsnings øjeblik,
  • et øjeblik til eftertanke,
  • et fremtids-tanke øjeblik.


Måske et difus og forvirrende øjeblik. Måske et øjeblik med håb. Måske et øjeblik, præget af afmagt.

Vel-SIGNERET nytår.
Guds signatur på det nye år.

Nu bliver de abstrakte linjer i fortid, nutiden og det nye år, overgivet i de hænder, hvor alting høre hjemme.

VELSIGNET NYTÅR !!!



søndag den 30. december 2012

Velkommen til Kamp Zone - nr. 1.

Endnu en gang; velkommen til mit 'lønkammer'.

Velkommen til Kamp Zone - nr. 1.

Dette sted har ikke 'fromheden' som overskrift.
- Så langt fra.

Det er et 'helligt sted', hvor jeg må 'drage mine sko af' (ikke mindst fordi sko og bedeskammel - giver meget dårlig blodomløb i anklerne ;-) ! )
Det et mødested. Et kontaktsted mellem et ganske almindeligt syndigt menneske og den levenede almægtige Treenige Gud.

Ikke et sted man kommer rendenede med fromme og gode gerninger.
I stedet udfordres man til at komme som man ER - helt nøgen og helt blottet.

Og nu består kampen i at vende sine øjne fra al ens ufuldkommenhed, al ens brudthed, al ens ego og over på noget større, uden for sig selv...

Om jeg tror på åndsmagter ? - Om jeg tror på der kæmpes om sjæle i denne fysiske verden ? -
Ja, f.eks. lige her !!!


  • For hvor ville jeg dog gerne være from og god. 
  • Hvor ville jeg gerne være fuldkommen, altid retfærdig og sand.  
  • Og hvor er det frustrerende og håbløst at, det ikke er sådan med mig


Men når jeg endelig bøjer mig her, og overgiver al mit 'forsøgte-god-liv' - så møder jeg en kærlighed der brager igennem, og som gør alt det der er MIG... til noget som er så usandsynlig ligemeget.

Hver gang det sker, er det et mirakel. Et mirakel af en anden verden. Et kærlighedens mirakel.

Ja, dette sted er en Kamp Zone, men også et af de mest velsignede steder i mit liv.

Tak, fordi i kikkede ind.

ps... 'Hellige steder' kan alle finde over alt og i utallige former. Nogle fysiske andre mere mentale, men fællesnævneren er at Gud ønsker NÆRVÆR med os... i sandhed et overnaturligt himmelsk mirakel !!!



Åens livsbekræftigelse !!!

Det er aften i Aarhus. Åen løber med sit smeltevands-jævne flow igennem byen. Et øjeblik senere ender den i havnen og bliver ét med Aarhus Bugten.

Åen har igennem tiden, haft forskellige forløb. Året rundt stiger og falder vandstanden i åen. Men bevægelsen har til stadighed været; fra landet mod havet.

Byen har sin foranderlighed, opture og nedture, succeser og fiaskoer, kriser og gennembrud.
Alt i mens åen stadig flyder igennem byen.

Skaberværkets påmindelse om liv; uafhængig af socialstatus, kapital, byudvikling og velfærd.

Velsignet være Skaberværket i byen !


lørdag den 29. december 2012

Mød min ven; Mismod.

Tungsindets mørke tanker kredser.
Som planeter i deres bane omkring mig.

Der er lys, men kun hos naboen.

Her er koldt og mørkt.

Mismodet er blevet min "ven".
Erkendt; måske ikke verdens bedste ven, at have.
Men; "hellere en dårlig "ven", end ingen ven" - ikke ?

Så sidde man her, med sin "ven" og har så inderligt ondt af sig selv.
Og ingen ven er - som Mismodet - til at nikke og bekræfte.

Men det er jo ikke virkeligheden !!!

Jo, det er mørkt, men fuldmånenes stråler reflekteres fra naboens bil... Genskin af genskinnet fra den varme sol.
Og ved min side, sidder vores kat; "Katte-kis-mus". En sand ven, en varm ven, en trofast ven...

Sandheden er; at jeg har mistet fokus. Men det er også kun det jeg har mistet... Virkeligheden og sandheden har jeg ikke mistet; Nemlig at Gud elsker mig - som han elsker dig.

Hvad vil den der elsker ?
Han vil nærvær med sin elskede !!!

Vig bag mig; Tungsind - Vig bag mig; Mismod.

Kom tæt; du treenige Gud, der elsker !!!

fredag den 28. december 2012

Morgen-gry - vil fortrænge morgen-gru !

Endnu en ny dag.
Solen bebuder; God morgen.

Verden strækker sig.
Den er gammel; det knager.

Rimfrosten afsløres.
Havedammen er froset til.
Og vinstokkens uplejede grenflet tegner kaos på den blegblå himmel.

I denne ufuldkomne verden, møder Gud os også med et; God morgen, God dag, Godt håb.

Lyset er kommet til verden - og mørket fik ikke bugt med det !!!



onsdag den 26. december 2012

Forårs-æble morgensang !


Æble rød.
Æble høst.
Æble til vor sanger ven.

Dybe syles mærker i dit kød.
Næring og varme, til det bliver forår igen.

Knejs med din kuglerunde æblekrop!

Når solen igen står op vil den blive hilst med toner, styrket af dit æblesaft...

Lovet være Skaberen af dit kød og saft... Lovet være forårs-æble morgensangen!!!

Kæmpe på fusions-violin over Engsøen


De lange tunge højspændingskabler hænger på tværs af den december våde eng. Spændt op som strengene på en gigantisk fusions-violin.

Med vinterstramhed og sommerslaphed, venter den på at en kæmpe vil komme vandrende ned gennem å-dalen.

Han (for kæmper af den musikalsk slags er drenge - tror jeg) griber violinbuen. Sætter sig tilrette, på Bakken med majs-stubene, og føre buen i skønne glidende bevægelser over strengene. Å-dalen sitre af vellyd.
Tusinder af fugle løfter deres sang, mod himmelen og alt genlyder af svar og gensvar...

Først glidende og inderligt, senere mere og mere intens og begejstret. Kæmpens lange arm føre buen i en vildere og vildere dans hen over højspændingskablerne. Venstrehåndens fingre knipser og markere sin egen svimlende dans.

Og midt i altets lovprisning strømmer engsøens vand i hvivler og krusninger. Langs søens bredder danser kvier og heste i deres indhegninger, sammen med skovens hjorte.

Pludselig stopper kæmpens buesving, og han ser ned på mig og smiler; -"Din fantasi løber af med dig - men godt forsøgt ;-)"

Jeg smiler kejtet... Og så er kæmpen og hans violinbue væk. Tilbage er en å-dal fyldt af Guds skaberværk. Et skaberværk skabt til herliggørelse af sin Skaberen... Lige som du og jeg!

Så... hvad venter du på ? Træk vinterjakken på og kom med...

søndag den 23. december 2012

Jeg har tabt mit hjerte, en isnende kold vinternat !

Vi banker på. Træder ind i den lille forgang. Og som med et trylleslag står vi i et lille køkken i Sønderborg, i året 1927. 7 år efter genforeningen.

Vi taler løst og fast om den tysksindede nabo og den indremissionske moster fra Vestjylland, der kommer til jul. Inde i den lille stue bagved, skimtes de tre små piger som man passer. Pigerne spiller "Sorteper".

Men det er blot skuespil og kulisser. Ikke et sønderjysk ord, kommer over deres læber og det lille skæve hus ligger i en smøge i Den Gamle By i Aarhus.

Dette besøg i det 'levende museum' står i kontrast til fredagens møde med Vinter Solhvervets mørke og bidende kulde.

Skaberværkets store og pulserende rytme. Vores roterende blå planets, 365 dages lange rundtur, om solen. Skråtstillet; med nordpolen, altid pegende mod Sirius - Nordstjernen.

Alting sat i astronomiske systemer, baner og balancer. Rundt og rundt fare vi afsted i det ugæstfrie solsystem. Trykt og godt i år 2012, 1927 og 635 (året hvor Aidan blev indviet før rejsen til Northumbria).

Her bliver årtier og århundrede, ubetydelige. Her er vi overgivet til forundring, lovprisning og tilbedelse af altings Skaber, eller...

Nej, jeg finder ikke noget alternativ, men gør Brorsons ord til mine ord (Op al den ting som Gud har gjort);


Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?

Hvad skal jeg sige? mine ord
vil ikke meget sige:
o Gud! hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!

Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svare: Amen!

Hans Adolph Brorson 1734.


fredag den 21. december 2012

Vendepunktet der gør mig rundtosset !!!

En af årets længste nætter er til ende... Solen skære sig igennem horisonten og bebuder en ny dag... en af de korteste af slagsen.

Vi nåede vendepunktet i år kl 12:11 (2012) og fra nu af har vi et halvt år med stigende sol-intesitet - vidunderligt.

Der har været mange vendepunkter i historien:
I følge 'populær videnskaben' sluttede den gamle Inka-kalender i dag og en ny kalender periode begynder.
Stater og nationer er igennem tiden blevet oprettet og andre er styrtet i grus. Vendepunkter har, før eller siden, fundet vej til historiebøgerne, for at beskrive disse begivenhgeder.

I vores private historie kender vi også vendepunkter. Ægteskaber, barnefødsler, uddannelses afslutninger og arbejdsperioders begyndelser.

Der er noget spændende og opmærksomheds-søgende over disse vendepunkter:

Men julens budskab vil stadig, for mig, være den begivenhed med det største "før og efter"- i historien. Jeg vil aldrig kunne forstå det i dybden. Tanken er for stor. Det svimler for mig.

Lad os gå ind i julen med denne spænding... og ør-hed... og med englene synge;

"Ære være Gud i det højeste !"

tirsdag den 18. december 2012

Alt fortærende moder-instinkt !


Hun vil dræbe, for at beskytte. Hun patruljere, og er 100 % på. Ingen skal vove at gøre hendes yngel noget.

Under pumpen ligger hannen. Vover han sig frem, bliver han øjeblikkelig jaget tilbage igen. Nu ligger han og forsøger at gøre sig usynlig, helt sammenpresset oppe i hjørnet.

'Gud er barmhjertig' - Han er som vores Zebra Cichlide hun. 
Ordet; "Barmhjertighed" skulle hentyde til tilstanden man har i maven på den gravide kvinde... under 'barmen' og 'hjertet'

Gud gik hele vejen, for sit yngle... undskyld; sine børn. 
Han ville dræbe for at frelse sine børn - og han gjorde det; Han lod sin egen søn dræbe, for vores skyld - den historie der har sin synlige begyndelse i julebudskabet.

Kom ikke på tværs af en Barmhjertig Zebra Cichlide og gør ikke Guds mindste børn fortræd... Det må være dagens lektie... 



mandag den 17. december 2012

'Sne-engel' giver nu mudder på tøjet !

Jeg tænkte at lave en 'sne-engel'.

Du ved; man lægger sig på ryggen og bevæger arme og ben op og ned, og fra side til side.

Så rejser man sig, og i sneen er der et aftryk af en engel...

Men lige nu vil man bare få beskidt tøj. Sneen er smeltet og vi har igen; traditionel grøn dansk vinter.

I dag var jeg alligevel ned og kikke på køkkenhave. På afstand ser man det måske ikke... tæt på ser man græs ukrudtets rødder. Lange hvide-gule rødder.

De ser så uskyldig... de er blot en del af det organiske materiale, sammen med kompostbeholderens indhold. Men til sommer... så er disse 'planterester´s' uskyld borte.

Jesus nævnte i en af sine lignelser (Sædemanden) at "ORDET" er som sædekorn, der blev spredt rundhåndet ud... Noget falder på vejen, noget mellem sten og andet falder i den gode jord.

Jeg sidder og kikker på vores køkkenhave... jeg tror jeg skal i gang med at lue jorden med kultivatoren.

fredag den 14. december 2012

Jule udrensning... nisser og julekataloger; pas på !

Jeg har set en engel.
Den stod i en vindueskarm.
Den var af glas og købt i Bauhaus.

Og så lyste den op.
Den spredte vintermørket, med sin indbyggede LED pære.

Det er dog en vidunderlig tid vi lever i; hvor vi kan købe illustrationer af Guds sendebud i diverse varehuse.

"Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser...!"

- Sang de på marken ved Betlehem.
Mørket blev spredt, som ved et trylleslag...

Kirkeårets adventstid begyndte med "indtoget i Jerusalem"... få dage efter denne begivenhed 'rensede' Jesus templet, for handlende. "I har gjort bedehuset til en røverkule" - råbte han medens han rev de handlendes boder omkuld...

Hvad ville der ske hvis Jesus var i 'oprydnings humør' i vores juletid...
Mangen en nisse og julekatalog vil sikkert miste livet !!!

Men jeg tror Kirsten og Tom´s engel vil blive stående...

Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!


onsdag den 12. december 2012

Glædes varme under sne og rim !

Opsamlingen af sommerens sol og varme.

Fortiden gemt væk under det is-kolde dække.

Når frosten slipper jorden - i løbet af nogle dage - vil vi tage imod sommerens gave.

Takke gavens gavmilde giver.

Vi vil varme os på suppen.

Glæde os over at livet stadig flyder igennem skaberværket... en velsignelses flod til opmuntring, tro og varme.


tirsdag den 11. december 2012

"Vi stiller om til vores udsendte medarbejder - Turtelduen !"

10 dage tilbage, før solens vinkel - i forhold til vores ende af jordkloden - er mest spids.

10 dage op ad bakke. 10 dage hvor døgnets mørke fylder mere og mere. 10 dage endnu med længsel efter vendepunktet.

Hele skaberværket i vores egn... sukker efter forandringen. Og vi ved af erfaring at den kommer.

Ikke voldsomt, nej. "Dagene længes,  vinteren strenges"...

Okay... lad os synge et par vers af Salmedigter Brosons salme; -"Her vil ties, her vil bies !"



Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
3
Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!


Ja, kom TURTELDUE !
Kom og vis os hvad der er rundt om hjørnet.

Flyv højt, flyv langt - men kom tilbage og fortæl os, det vi ikke ser.

Fortæl os

  • om Vintergækken, 
  • om Påskeliljen, 
  • om duften af nyslået græs.

Fortæl os

  • om Humlebiens summen,
  • om bækkens rislen mellem udsprungne Piletrær og 
  • om Nattergalens sang.


Fortæl at det snart sker igen... AT LYSET SEJRE OVER MØRKET !!!

lørdag den 8. december 2012

Skaberværkets 'Steve Jobs': BOGEN

Bibelen. Guds ord. Åbenbaringen af Guds tanker og 'frelsesplanen'.

Ikke en almindelig bog. Den har forandret nationer og enkelpersoner, som næppe nogen anden bog. Mange finder i Biblen en kobling mellem 'Himmelen' og jorden.

Og så kan den læses igen og igen...
En dag som historiebogen, en anden dag som selvudviklings litteratur, en tredje dag som håndbog i teologi.

Jeg læse om en kristen tyrker *) der også kunne læse bogen som NATURBOG.

Ja, måske er det verdens bedste NATURBOG. Når arkitekten og skaberen - af alting - selv har en finger med i selv bogens tilblivelse... så kan det ikke blive bedre.

*) Det er lidt tankevækkende at det land, vi i Bibelen bedst kender som bosted for den oprindelige keltiske kultur (Galater menigheden), i dag er blandt de mindst kristne lande i Europa.

torsdag den 6. december 2012

Spring op i det rene tøj i vasketøjskurven !!!

Det er ikke altid tingene går helt, som vi ønsker.

Her til aften havde 'KatteKisMus' lagt sig i hundekurven, ved siden af 'Jenka's lodne sovedyr.
Heldigvis stod vasketøjskurven tættere på rediatoeret, med det rene ny-vaskede tøj.

Men det var jo ikke derfor vi købte hundekurven, for slet ikke at tale om vasketøjskurven...

Sådan er det ofte; vi tænkte det skulle være sådan og sådan... og så blev det anderledes.

"Du er din egen lykkes smed !"
- og så smed lykken mig ud !

Skaberværket har en enorm omstillingsparathed.  Man indretter sig. Acceptere omstændighederne. Retter ind. Får det bedst mulige ud af situationen.

Men hos os mennesker har omstillingsparatheden det med at blive krydret med bitterhed. Bitterhed over at virkeligheden ikke kunne leve op til vores drømme. Bitterhed over at andre lykkedes bedre med deres liv, end vi gjorde. Bitterhed over at lykkens gudinde var mere lun på andre...

Forbandede bitterhed.

Tiden er inde til at hoppe op i vasketøjskurven, eller ombord i en af de andre velsignelser Gud har lagt lige for næsen af dig...

Den treenige Gud er ikke en 'fedtet' gud, heller ikke når det handler om velsignelser.
Der er altid en vasketøjskurv til den omstillingsparate.








onsdag den 5. december 2012

Tak i sne og tynd t-shirt

Tænk at have et hjem. Særligt når temperaturen er under frysepunktet. Tænk at kunne kikke på sneen, på taget overfor, i en tynd t-shirt.

Der er så meget vi tager for givet. Der er så mange gaver vi får givet, uden vi rigtigt for sagt tak.

Gør det noget ved vores oplevelse af virkeligheden?
Det tror jeg i høj grad !

Taknemmelighed og ydmyghed er ikke i høj kurs. Okay, vi har Janteloven og vi har vores gode maner... Begge dele kan holde os lidt på sporet...

Men rigtig - 'af hjertet' taknemmelighed og sand 'gudfrygtig' *) ydmyghed - er noget andet.
Det er det der giver lykke følelse... det er det der giver fred... det er det der gør livet værd at leve... HELT !!!
_____________

*) "Gudfrygtig ydmyghed" har ikke noget med "jeg-er-frygtelig-bange-for-den-vrede-gud" - frygt.
Nej, "sand gudsfrygt" er; når den almægtige Gud og jeg har de rette proprationer i vores forhold.
Når jeg lader være med at 'lege' gud. Når jeg holder op med at tro verden drejer sig om min lille nyvaskede navle. Det er når jeg i stedet; giver mig hen i hans guddommelige favn...

Kl. 02:43 - står vores nabo´s Bøgehæk uden for...

Dette er naboens Bøgehæk.
Her har den stået de sidste par år. Sommer og vinter. Nat og dag.

Hvis alt går som vi regner med, står den der også i morgen.
Men altså også i nat.

Når jeg høre ordet Bøgehæk, så tænker jeg: 'dag'.

  • Måske ser jeg for mig, de første knopper briste og blade der folder sig ud.
  • Måske fornemmer jeg smagen af et forårs-frisk Bøgeblad. 
  • Måske høre jeg de tørre blade, knase i vinden. 

Men jeg tænker først og fremmest: 'dag'.

Men Bøgehækken står der også klokken 02:45 i nat. Lige som den sten jeg sad på ved åen, under en spadseretur i sommers. Alt vi ser i dagslys - er der også om natten - f.eks. i nat kl 02:46.

Også det menneske der ikke kan sove, er der; kl 02:47... men det er Gud også !

mandag den 3. december 2012

En tømrer med en plan...

Advents tiden.
Dagene frem mod jul.
Forventning.

1. søndag i Advent:
Indtoget i Jerusalem.
Æslet, bevægelse,
folks jubel.

Kongen kommer.
Kongen kommer.
Kongen kommer, til sit folk.

Folket i jubler.
Palmegrene og kjortler på vejen.
Hosianna;
Kongen kommer !

Han rider ind i byen.

Han kommer for at blive spottet.
De jubler.
Han kommer for at lide
De jubler.
Han kommer for at dø.
De jubler.

De så det ikke... men dette var planen... en Guddommelig plan om fred, og evigt liv...
I sandhed en besynderlig plan... en tømrer søn på æselryg... en FRELSER med en plan...

Advent er forundrings tid... og jubel tid... KONGEN KOMMMER.