fredag den 14. december 2012

Jule udrensning... nisser og julekataloger; pas på !

Jeg har set en engel.
Den stod i en vindueskarm.
Den var af glas og købt i Bauhaus.

Og så lyste den op.
Den spredte vintermørket, med sin indbyggede LED pære.

Det er dog en vidunderlig tid vi lever i; hvor vi kan købe illustrationer af Guds sendebud i diverse varehuse.

"Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser...!"

- Sang de på marken ved Betlehem.
Mørket blev spredt, som ved et trylleslag...

Kirkeårets adventstid begyndte med "indtoget i Jerusalem"... få dage efter denne begivenhed 'rensede' Jesus templet, for handlende. "I har gjort bedehuset til en røverkule" - råbte han medens han rev de handlendes boder omkuld...

Hvad ville der ske hvis Jesus var i 'oprydnings humør' i vores juletid...
Mangen en nisse og julekatalog vil sikkert miste livet !!!

Men jeg tror Kirsten og Tom´s engel vil blive stående...

Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar