tirsdag den 31. december 2013

31. Dec. BRØD & VIN

En pagt er en udveksling;
Mit bliver dit - Dit bliver mit.

Blodet besegler denne pagt.

Som blodsbrødre får den ene part,
del i alt det,
den anden kalder sit;
ejendom, gæld, venner, fjender osv.

Blodet beseglede forholdet;
"Dette er af min legeme;
Alt mit - bliver dit.
Dette blod vil jeg ofre for dig !"

Pagten bekræftes, igen og igen,
gennem måltidet.

Og jeg kan juble;
"Alle mine dage, hele mit liv, er dit.
Jeg er ikke længere min egen,
men din,
og du er min !"

(Teksten: Luk 22:19-20)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

mandag den 30. december 2013

30. Dec. I PYRAMIDERNES SKYGGE

Ventetid - for nogen er det let !
Skjult i den varme ørken.
Skjult i det fremmede.
Skjult med profetiske byrder i bagagen.

Tiden ville komme.
Tingene vil fuldkommes.

Men nu løfter Josef tømmerens værktøj,
i et fremmet land,
langt borte fra sin hjemegen.
I det skjulte forsørger han den lille familie.

Han drømmer om den dag,
'hans' dreng vil føle med glæde på træet.
Den dag jernnaglerne ligger hjemmevant i knægtens hænder.

Men hvilket håb har en flygtninge dreng,
i Ægyptens land ?
Hvor lang tid skal de være som fremmede her ?
Hvor når skal de hjem ?
Hvor når skal der igen synges friheds sange ?

(Teksten: Matt 2:19-23)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

søndag den 29. december 2013

29. Dec. FLYGT

"Tag barnet og hans mor,
og flygt til Ægypten.

Skynd jer. Rejs straks.
Der vil ske onde ting her.
Ser jer ikke tilbage.

I det fremmede kan du bygge;
jeres eget lille Nazareth.
Bliv der indtil det igen er sikkert at vende hjem.

Vogt og beskydt den lille dreng.
som vi, engle, vogter og beskytter jer."

Barnet sover fortsat, og smiler,
medens Maria og Josef i hast pakker deres egendele,
for at flygte ud af landet.


(Teksten: Matt 2:11-15)

Julekalendere: "Jesse Tree".


Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

lørdag den 28. december 2013

28. Dec. DRENGENE FRA BETLEHEM

Hvor er lyden af gråd,
"Boy"
AROS - Aarhus
fra drengebørn der vågner ?

I stedet høres kun mødres skrig,
i smerte og sorg.

Sorg over drenge -
der nu ikke er mere.

Det tavse landskab gyser.

Nådige Gud, lyset i mørket,
hold tæt til dit hjerte,
disse små vi bære frem for dig.

Disse drenge som blev taget fra os -
før det hele begyndte !


(Teksten: Matt 2:1-3, :12, :16-18)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

fredag den 27. december 2013

27. Dec. FORTÆLLINGEN

"Maria gemte alle disse ord i sit hjerte
og grundede over dem."

Fortællingen om Jesus
er blevet fortalt i snart 2000 år.
Men den bliver aldrig færdig.
Den væves fortsat ind i vores historie.

Hvert hjerte som gribes
af fortællingen om Jesus -
forvandles !

Jesu historie -
bliver en aktiv og livgivende fortælling
om dit og mit liv.

En fortælling om at
Gud blev menneske -
blev født, levede og døde -
med en mission;
- at vores livsfortælling skulle
overskygges og gennemsyres af Guds kærlighed.

(Teksten: Habakkuks Bog 2:3)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

torsdag den 26. december 2013

26. Dec. STENEN - (Skt Stefanus´ dag)

Grim sten.
Grove og skarpe kanter.
Tung.
Dog ikke så tung, at den ikke kan løftes,
kastes, sårere.

Snart får den røde stænk på sig -
Blod røde...

Vi iagttager stenen.
Det gør folkmængden ikke.
Vi føler den kommende smerte.
De ser kun en sten af mange -
og så ser de manden.

Og så flyver den første
sten igennem luften.

Stefanus har sit ansigt vendt i mod himlen.
Han synker i knæ.
Sten på sten, knuser hans krop.

Stefanus smiler stille og sover ind.

(Teksten: Apostlenes gerninger 7:51-60)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

onsdag den 25. december 2013

25. Dec. FØDSLEN

Jomfruen blev moder.
Jorden hilser kongen.

De snublende hyrder spræder nyheden.
De skinnende engle trækker sig igen
tilbage til deres usynlige verden.

Og den lille baby søger sit moders bryst.
Maria smiler og gemmer alle ordene i sit hjerte.

Jesus er Emmanuel ("Gud med os").

Alverdens skaber er kommet -
i menneske skikkelse.

Julen er kommet !

(Teksten: Esajas bog 7:14)

Julekalendere: "Jesse Tree".


Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

tirsdag den 24. december 2013

24. Dec. KRONEN OG KORS

I denne nat.
I denne lange mørke nat,
mindes vi at Kristus-barnet blev født.

Født til at være konge.
Født til at dø.

Af sorgen springer glæden frem.
Der er ingen anden vej.

I denne lange mørke nat,
venter vi med håb.

Krone og kors,
sender skygger og lys,
ind over dette liv.

Forstå hvem der kan:
Han kom - Han døde - Han sejrede.

(Teksten: Esajas bog 53:10-12)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

søndag den 22. december 2013

23. Dec. STJERNEN

Alle folk, alle nationer
skal en dag erkende at Gud er Gud.
Hans kærlighed sprænger grænserne,
og mange hjerter vil hylde Ham.

En stjerne ledte de rejsende til Jesus.
De søgte efter denne ene,
som skulle gøre alting nyt.
En sådan rejse vil altid
forandre, for altid.

Jesus, nu har jeg fundet dig.
Lad mig blive som en skinnende stjerne,
som viser andre, vejen til dig.

(Teksten: Jobs bog 9:9-10)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

22. Dec. ZERUBBABEL

Zerubbabel fremlægger sine planer for
genopbygningen af templet i Jerusalem.
Malet af 
 Cyrus the Great
(http://en.wikipedia.org/wiki/Zerubbabel)
Der var mange og store forhindringer,
men timen nærmede sig.

I mange hjemvendte jøder
voksede en længsel,
efter igen at blive et med;
Guds nærvær.

Zerubbabel havde fået opgaven,
at genopbygge det ødelagte tempel,
i Jerusalem.
Men ikke alene.
Mange hænder skulle der til
for at bygge dette; tempel nr. 2.

Og ikke bare hænder.
Hjerter skulle vendes og
godtage Guds planer.
Hjerter som ville søge tilbage,
tilbage til troen på at Gud kunne
skabe dette mirakel;
Et hus hvor jøderne kunne møde; Gud,

Et fyrtårn på bjerget til Guds ære og pris.


(Teksten: Zakarias Bog 4:6-10)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

lørdag den 21. december 2013

Vintersolhverv´s drømme

Dyrehaven i Aarhus
Man kan næste smage det.
Saftig, grøn græs…
Livet, saften, lyset.

Men det er så længe siden.

Nu er det mørkt, regnfuldt
og man skutter sig, og skynder sig
- hjem.
Tager sutsko på,
sidder op af radiatoren,
tænder levende lys.

Dengang lå vi i græsset.
Græsset var gæstfrit.
Nu er græset blot koldt, klamt og vådt.

Men i aften sker det…
Vintersolhverv.
Jorden hæler ikke mere denne vej.
Nu bliver det ikke mørkere.
Nu bliver det lysere.

Gud velsigne drømmene… Gud velsigne håbet… Gud velsigne det grønne gæstfrie græs…

Tænd i aften - glædes lyset - i mørket… (se evt. http://www.anamcara.dk)


21. Dec. FRED

Profeterne havde forudsagt det.

En dag ville der komme en,
som ville stille vores dybeste behov.

Han ville gøre den svageste,
til den største vinder.

Han ville undervise verden i retfærdighed,
og bringe FRED til alle:

Esajas skrev (Es 9:5)

For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge 
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
FREDS FYRSTE


(Teksten: Esejas 52:7)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

torsdag den 19. december 2013

20. Dec. HVALEN

Dette er ikke færgen til Tarshish (men Strynø)…
… og "hvalen" var iflg. Bibelen en fisk ...
 … men Jonas adfærd virker bekendt !

Hvor kunne jeg flygte hen,
for at komme væk fra dig, Gud !

Du har kendt "gemme-legen",
længere end jeg.

Til sidst må jeg gi op.
Du vinder igen.

Hvad var det for en "hemmelighed",
du ville jeg skulle fortælle ?

Var det løftet om;
at du aldrig giver op ?

At du fortsætter din søgen,
efter dem som gemmer sig
for din kærlighed.

(Teksten: Jonas bog 1:1-4 + 2:10-3:10)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

19. Dec. TEMPLET

Salamon byggede Gud et tempel.
Det smukkeste og mest pragtfulde.
Her kunne han ære,
prise, ihukomme og
lovsynge Gud.

Men hverken jorden eller universet
kan rumme den almægtige,
som skabte alt:
Himlen, jorden,
templet som Salamon byggede,
kan kun rumme et glimt
af Guds pragt.

Men Gud selv,
i al sin herlighed,
kan dog presse sig ind i vore
menneskelige hjertet,
og bruge det som trone...

(Teksten: 2. Krøniker bog 6:12-15, 18-21)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

tirsdag den 17. december 2013

18. Dec. FÅR

Okay… det var det nærmeste; "et får" - jeg kunne finde ! - Sorry)
Fordi Herren er min hyrde,
lider jeg ingen nød.

Han lader mig hvile i frodige enge,
og leder mig til den klare bæk.
Herren kender mine behov,
og jeg lytter til hans kald.

(Teksten: 1. Samuels bog 16:1-12)

Julekalendere: "Jesse Tree".


Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

17. Dec. BETLEHEM

Oh Betlehem,
du var bare en lille by i Judæa.

Alligevel ville du blive fødested,
for min KONGE.
Den evige KONGE,
som var til før alle ting.
Og når verden forgår,
vil han fortsat herske.

Lille by i Judæa -
Betlehem -
dit navn vil aldrig blive glemt,
på grund af KONGEN.

Lovpris KONGEN


(Teksten: Mikas Bog 5:2, 4)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

mandag den 16. december 2013

16. Dec. KORN-AKS

Korn aksene taler til os om høsten;
om hvad vi sår, og hvad vi samler.

Vi husker den trofaste Ruth,
som forlod sit hjem,
for at følge Noomi -
til Noomi´s hjemland i det fremmede.

Gud så Ruths trofasthed,
og lønnede hende for den.
Gud tog hende ud af hendes fattige kår,
og gav hende fremtid og håb,
i dette fremmede land.

Han fyldte Ruth´s hjerte med glæde !

(Teksten: Ruths bog 2:2-9, 14-19 + 3:7-9 + 4:13-17)

Julekalendere: "Jesse Tree".


Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

søndag den 15. december 2013

15. Dec. DEN RØDE TRÅD

De to israelske spioner i Jeriko,
havde bedt den prostituerede Rahab,
om at hænge en rød snor ud af sit vindue.

Lige som dødsenglen i Ægypten,
var gået uden om isralitternes huse,
på grund af blodet på dørsstolperne,
ville Rahab og hendes familie i Jeriko,
være i sikkerhed -
på grund af den røde snor -
når byens mure faldt.

Den blod-røde tråd
går igennem Bibelen -
og igennem alle tider.
Ved korset løb blodet,
igen ned af træet.

Og sandt er det:
Synd føre til død -
men livet og friheden
er at finde i det røde blod.


(Tekst: Josva 2:1-21 + 6:20-25)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

lørdag den 14. december 2013

14. Dec. PAGTENS ARK

Gud taler til os i billeder:
Røg og herlighed,
engle vinger.
Evigt lys; helligt, klart og strålende.

Min i centrum for alle disse ting,
er det skjulte, det bag forhænget.
Men kan Gud skjules
i en kasse af guld og træ ?

Se ! Nu skaber Gud sit hjem,
her i mellem mennesker,
i dit hjerte.

(Tekst: 2. Mose 25:17-22 + 35:30-40)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

13. Dec. LOVENS TAVLER


'De 10 bud' fortæller os
hvordan Gud er,
og hvordan vi kan blive som ham.

Jesus siger det endnu tydeligere;
Vi skal elske Herren vor Gud,
af hele vort hjerte,
og vi skal ønske det bedste for
alle vi kender -
ja, endda for vore fjender.

Dette er begyndelsen
på opfyldelsen,
af kærlighedsloven.

(Tekst: 2. Mose 20:1-9, 12-17 + 31:18)

Julekalendere: "Jesse Tree".


Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

torsdag den 12. december 2013

12. Dec. MANNA

Gud havde kaldt dem til at følge sig.
Han ledte dem ud i ørkenen.
Han kendte deres behov.
Han ville sørge for dem.

De spurgte; - "Hvad er det ?"

De næste 40 år
skulle de aldrig gå sultne i seng.

Brødet - de bagte af MANNAén -
smagte sødt !

(Tekst: 2. Mose 16:14-15, 31-33)

Julekalendere: "Jesse Tree".


Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

tirsdag den 10. december 2013

11. Dec. SKY- OG ILD-SØJLE

Guds nærvær
gik foran hans folk
og guidede dem.

Om dagen som en skysøjle.
Om natten som en søjle af ild.

Når søjlen flyttede sig,
bevægede folket sig, med.

Når søjlen stod stille,
slog folket sig ned for at hvile.
Hvile og vente, på næste bevægelse.
_____

(Tekst: 2. Mose 13:17-22)

Julekalendere: "Jesse Tree".


Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

10. Dec. BRÆNDENDE BUSK

Moses passede sin svigerfars får,
et afsides sted i ørkenen.
Hans fåreflok ledes til et sted,
hvor en busk flammer op.

Grebet af nysgerrighed,
går han tæt på.

"STOP Moses"
- lyder det fra busken.

"Hvem er du ?"
- spørger Moses med undren.

"Kom ikke tættere på.
Tag dine sko af.
Du står på hellig jord !"

Moses gør som der bliver sagt:

"Jeg ER - Jeg er din Gud -
Jeg som taler til dig"
- lyder det inde fra ilden.
_____

- Gud, når du er mig nær - står jeg på hellig grund - brændende busk eller ej.

_____

(Tekst: 2. Mose 3:2-5)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"




 



mandag den 9. december 2013

9. Dec. DET FLOTTESTE TØJ

Josef´s dragt var den flotteste af alle.
Josef, den udvalgte.
Josef, som hædres - frem for sine brødre.

Josef profeten og drømmeren.

Udvalgt til hyldest.
Udvalgt til hån.
Udvalgt til lidelse.

Josef var tro mod sin Gud,
og tro mod sine drømme.

Prisen blev; nøgenhed, skam, forhånelse og falske anklager.

Skulle jeg vove
at blive en drømmer i Guds Rige ?

(Tekst: 1. Mose 37:3-13)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

søndag den 8. december 2013

8. Dec. LØVEN AF JUDA

Billede fra forsiden af "Løven, Heksen og garderobeskabet"
af; C.S. Lewis 
Løven kommer !
Han kaldes Løven.
Løven af Juda stamme.
Og alle folk,
vil samler sig om ham.
Han kom for at gi´ sit liv.
Han opstod;
og han vil komme tilbage
i herlighed og ære

(Tekst: 1. Mose 49:1-2, 9-10)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

lørdag den 7. december 2013

7. Dec. STIGEN

Himlen er ikke langt væk.
Hvis vi har øjnene med os,
vil vi se Guds kærlige budskaber.

Hans budbringere giver fred,
og bebuder at Gud
ønsker at give os det bedste.

Himlen er ikke langt væk.
Gud er kommet nær,
...nær vor vi er !

(Tekst: 1. Mose 28:10-17)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

fredag den 6. december 2013

6. Dec. KAMELEN OG VANDKRUKKEN

Rebekka forlod sit hjem og sin familie,
i tillid til Gud.
Den Gud som ville bringe hende til en mand,
som hun aldrig havde mødt,
men som hun måtte elske og gifte sig med.

"Jeg vil gå !" - sagde hun -
"Lad intet holde mig tilbage,
fra dette nye liv, som venter mig !"

Rebekka drog ud i ørkenen,
med et hjerte der stræbte efter,
og ventede at møde kærligheden i det fremmede.

(Tekst: 1. Mose 24:10-20, 55-59, 62-66)

Julekalendere: "Jesse Tree".


Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

torsdag den 5. december 2013

5. Dec. SØNNEN PÅ ALTERET

"Abraham, du må dræbe din søn -
din søn, din eneste søn,
den søn, som du elsker"

"Åh, min Gud" - svarede Abraham -
"Du ved ikke hvad det betyder,
at gøre dette mod sin søn"

Men Abraham var lydig mod Gud,
og accepterede befalingen.

Da stoppede Gud Abraham…
og Isak´s liv blev sparet.


Anderledes gik det Guds egen søn:


"For således elskede Gud verden, 
at han gav sin enbårne søn, 
for at enhver, 
som tror på ham, 
ikke skal fortabes, 
men have evigt liv." 
(Joh 3:16)


(Tekst: 1. Mose 22:2, 6-14)

Julekalendere: "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

onsdag den 4. december 2013

4. Dec. NOA´S ARK

Folk troede Noa var en tåbe.
Han byggede et skib af træ, og kaldte det en ark,
mange kilometer fra havet.
Noa advarede folk om Guds vrede,
som var rettet mod det onde de gjorde.
Gud var bedrøvet over at folket ikke elskede Ham
og stolede på Ham,
på samme måde som Noa og hans familie gjorde.

Så kom regnen, lige som Noa havde sagt.
Noa søgte tilflugt i Arken
som Gud havde anvist ham.
Da vandet dækkede jorden
og nåede arken,
flød Arken på vandets overflad.

(Tekst: 1. Mose 6:13-14)

Julekalendere "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

tirsdag den 3. december 2013

3. Dec. ABEL

"Er jeg min broders vogter ?" spørger Kain.
Han skulle have taget sig af sin
yngre bror og holdt øje med ham.
Men han gjorde det ikke.
I stedet dræbte han Abel i jalousi.
Og Abels blod råbte til Gud fra jorden,
hvor han var faldet om.

Som en ældre bror holder Jesus øje med os.
Men Jesus blev også dræbt i jalousi,
og hans blod flød fra korset og ned i jorden.
Til stadighed råber blodet til Gud;
"Tilgiv dem - de ved ikke hvad de gør !"

Og hvad med mig ?
Er jeg min broders vogter ?

(Tekst: 1. Mose 4:1-11)

Julekalendere "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

mandag den 2. december 2013

2. Dec. FRUGTEN PÅ TRÆET

"Er du sikker på Gud sagde; NEJ ?
Er du ikke gammel nok,
til at tage dine egne beslutninger ?
Et lille bid, skader vel ikke;
måske vil du kunne lide det".

Og pludselig ved vi det så godt,
og begynder at undskylde;

"Det var ikke min skyld…"
"Jeg mente det ikke…"
"Jeg kunne ikke gøre for det…"
"Fristelsen var bare for stor…"


(Tekst: 1. Mose 2:15 - 3:1-13)


Julekalendere "Jesse Tree".

Bloggen er inspireret af bogen: "Celtic Daily Readings"

søndag den 1. december 2013

1. Dec. SOLEN

Julekalendere "Jesse Tree".
Vi begynder i bunden og ender… i toppen.
Digtene er inspireret af bogen:
"Celtic Daily Readings"

Menneskene på Hebriderne kalder solen; "Den store Guds øje".
For Gud ser på os
med varme og kærlighed
og giver os liv og lys.
Og de bøjer deres hoveder
i ærefrygt for Gud

Jeg bøjer mit hoved for dig,
Herre Gud,
som skabte solen og alt der lever.
Du er det sande lys.
Et lys der berøre alle mennesker,
som fødes på vor jord.

(1. Mose. 1:2-4)




torsdag den 28. november 2013

Guds fred - hvor DU er !

Stille aften, sol går ned. 
Stille aften på Nordsøen.
Stille aften i Aarhus.
Stille aften hos dig.

En dag er gået.
Rutiner er udført.
Nogle handlinger er gjort.
Andre ikke.

En dag i en række af dage.
Jeg kender ikke din.
Du kender ikke min.

Men dagen er gået…
…natten kommer.

Jeg vil lægge mig til at sove.
Andre må holde sig vågne.
Nogle af nød, andre for "brød".

Lad os overgive os i Guds hænder.
Her kan vi være trygge… både om man er  på Nordsøen, i Aarhus eller der DU er !

Guds fred og alt godt


søndag den 17. november 2013

Trolde logik; om indpakning

Følgende ordveksling finder sted i den første Shrek film (2001):

  • SHREK - Bare til din orientering er der meget mere i os trolde, end folk går og tror!
  • ÆSEL - Som for eksempel?
  • SHREK - For eksempel? Okay, øhhm, trolde er som løg!
  • ÆSEL - De stinker?
  • SHREK - Ja! Nej!
  • ÆSEL - Og de får en til at græde?
  • SHREK - Neej!
  • ÆSEL - Åhh, hvis man lægger dem ud i solen, så bli’r de helt brune og begynder at få små hvide hår?
  • SHREK - Neej!! Lag! Løg har flere lag! Trolde har flere lag! Løg har flere lag! Er du med? Vi har begge to flere lag!




I filmen tager det tid at forklare Æslet pointen - meget tid !
Men hvis vi nu lader Æslet ligge. Jeg tror - på dette område - ligner trolde og mennesker hinanden.

Lag på lag er vores identitet bygget op. Nogle lag er kommet af sig selv (vi ved ikke hvor de kom fra). Andre lag har omgivelserne skabt (tak til familie, venner og fjender). En del lag har vi selv svøbt omkring os selv (af mange forskellige grunde).


Men hvem er vi så ? Hvad er vores sande identitet ?


Hvis vi begynder at skrælle lagene af - ja, så får det os til at græde ! Vil vi fortsætte (?), vil vi allerlængst ind finde det menneske Gud skabte i sit billede.


Interesant ! - Hvad nu ? Skal vi ikke skynde os at pakke det ind igen ?




tirsdag den 12. november 2013

Lys mig fri, af mismodets tunnel !

Lys... lys for enden.
Tunnelens lysgrænse.

En undergang,
en overgang,
en gennemgang.

Lyset min guide…
lyset mit håb…
lyset mit mål.

Grafittien råber om værdiløshed, om modløshed og om trods.
Og dog er det et sprog der bedre end ord, fastholder os, i en rastløshed, meningsløshed og frost.

Jeg vil ud, jeg vil videre, jeg vil fri… Ud under åben himmel.

Kære Lys, for enden af tunnelen… lys, lys, lys mig ud… lys, lys mig hjem… lys mig fri…
















søndag den 10. november 2013

Larmende "Keruber"

De store rotor blade holder de mange tons isenkram i luften,
over vandet ud for Tangkrogen.

Eftersøgning ?
Det tror jeg.
Sikkert på udkik efter en savnet person.

Denne - vor verdens - "Keruber" kan med "flammesvær" forsvare vores nationale territorium.
Men for det meste - Gud ske tak og lov - er dens opgave at hjælpe nødlidende og finde savnede mennesker.

Gud har sin egen eskadrille af Keruber, som han sender på missioner.

Somme tider i åndelig kamp og krig, somme tider på eftersøgnings opgaver, somme tider i katastrofe situationer - selv langt inde bag fjendens linjer.

Men ingen ser og høre dem.

(Og dog - hvem ved; måske en lille norsk prinsesse ;-) ti-hi)

Jeg tror i aften, jeg vil takke Gud; for hans overnaturlige magts-, hjælpe- og omsorgs-resurser…

Tænk engang; Hvordan ville verden se ud - uden disse styrker ???



lørdag den 9. november 2013

Det himmelblå tæppe !

Jeg havde en drøm.
Vågnede med hjertebanken.
Jeg havde begået en forbrydelse.

Frimodigt var jeg gået ind i en kirke.
Lokalet var fyldt med mennesker.
Familier, pænt klædt på.
Børn og voksne.
Gulvtæppet var himmelblå.

Og for hvert skridt - ind i menigheden - blev der stille.
Stille på en; uvejrs måde.
Og alle kikkede på mine sko, på det himmelblå tæppe.

En middelalderen mand i jakkesæt og strømpesokker rejste sig.
Blidt tog han mig om skulderen… og bad mig om at følge med ud…

Af hjertet; undskyld !

PS. Lille gedekid. Jeg misunder dig !

lørdag den 2. november 2013

Se op

Somme tider bliver det bare for meget.
Det kommer så voldsomt.
Og efterårets blade og små kviste, stopper afløbene.

Så må vi vade.
Vi må rense op.
...og vi håbe bilerne sagtner farten...

Men når det bliver for meget - skal vi kikke op.

Gud har løfter til alle der syntes det hele må have en grænse (som vi ikke kan se)

Vær frimodig - Se op !

(Bl.a. 1 mose. 9:14-17)


mandag den 28. oktober 2013

Hyggelig trygheds storm !

Der er noget fascinerende over uvejr.

I dag hvor vi er sikret på alle måder,
kan vi svinge benene op på sofabordet,
og nyde et stykke kage og en kop varm kaffe.

Vi er så trygge.
Skulle noget ødelægges, dækker forsikringen.
Vi har vores på det tørre og det komfortable.

TV kan gå amok og beskrive stormens hærgen.
Vise billeder af ødelagte stiladser og nedfaldne tagsten.
Frem mane rædslerne... og sensationen over at "den værste storm i et årti har ramt landet"

Ja... vi gøre hvad vi bliver bedt om; - Blive inden døre... så er vi trygge.

... vi er så trygge og så sikre !

Længe leve blæsevejret !
Længe leve trygheden !

lørdag den 26. oktober 2013

Efterårsdag uden forårs håb...

Så er tiden kommet.
Det er efterår.
Båden skal på land, for vinteren.

Vi lader skroget glide igennem havnen mod mastekranen.
Den lette morgen luftning kærtegner sejlene. 

Om et øjeblik er det slut for i år.

Så kommer vinteren.
Frost, sne og kolde dage.

Men en dag, vil sneen igen ligge i klatter. 
Græsset vil ranke sig.
Solen vil varme... forårsagtigt, fulgt af glade fugles sang.

Hvad vil en efterårsdag være uden forårs håb ?

...det var da en uhyggelig dag !