"Kristus er opstanden !"

Hvem kunne tro det ?
Overrumblet og betaget.

"Krist stod op af døde !"
Kingo og Strandskaders sang.

"...i påskemorgenrøde !"
En samklang af alt det skabte.

En tilfældighed...
...eller en overvældende hilsen...
...fra et rige som er og som ikke kan ses !

"Kristus er opstanden - Ja, sandelig Han er opstanden !"

Morgen, den første dag i ugen...

Den stille by.
Tidlig morgen.
Tomme veje, tomme stier.
En lukket grav.

Mågeskrig.
Krageskrål.
Rødmen i øst.
Et jordskælv.

Kulildens gløden.
Hænder der varmes.
Forvetningen breder sig i kroppen.
Soldater der flygter i rædsel.

Lyden af havn.
Lyden af hav.
Lyden af skov.
Kvinderne med de velduftende salver.

Historien er kendt.
Drejebogen ligger der.
Nu kan det hele begynde.
Sten er rullet fra graven.

Relationen til fuldkommenhed

Relationer.
Vi er skabt til relationer.
Skabt til fællesskab.

Det var den oprindelige tanke.
Derfor blev vi skabt.
Grundtanken var; Relation.

Vi blev skabt i Guds billede...
for at have relation til Ham.
Vi blev skabt for hinanden...
som en forsmag på fællesskabet på  'den nye jord'.

Mennesket er ikke skabt som enlige skygge... som satelitter i det store kolde rum. Nej !
Mennesket er skabt til at relatere til Gud og til hinanden.

Derfor er venskaber, kammeratskaber, ægteskaber, familier så velsignede.

For de er forbilleder på Guds oprindelige tanke: Relationen med HAM
- og den dag dette fuldbyrdes... så skal i bare se WOW !

U-forståede ord i natten

Det blev aften.
Træerne tegnede deres silhuetter mod aftenhimlen.
Langsomt forsvandt detaljerne, med lyset.

Og så blev der mørkt.

De sad i salen ovenpå.
De sidste u-forståede ord blev sagt.
Og de gik ud... ud i olivenlunden...
...der var mørkt.

Han kæmpede - og de faldt i søvn.
Han vandt - og han vækkede dem.
Han overgav sig - og de flygtede.

Sådanne var denne skærtorsdag aften -
den første i en lang, lang, række af skærtorsdage.
Men nu forstår vi... eller gør vi ?

Måske forstår vi det ikke... men vi kan vælge at tro det:

"Tag dette brød og spis det; det er mit legeme."
"Tag denne vin og drik den; det er mit blod."

Og i denne aften har vi stadig fællesskab med vores Herre og Mester; Jesus Kristus !

Fugleklat på skærm = fugl

Her har været en fugl !
Den har efterladt sig et spor.
En fugleklat ned over kollegaens fladskærm.

Fuglen er fløjet.
Men den har været her.
Fugleklatten taler sit tydelige sprog.

Erfaringen siger at en fugleklat kræver en fugl.
Hvis jeg ikke havde den erfaring, hvad ville dette spor så sige mig ?

Gud efterlader sig også spor.
Hele skaberværket bære hans fingeraftryk, hans spor !
Har vi ikke erfaringen, er de måske svære at se... men tro mig (eller endnu bedre - TRO GUD); Gud er over alt - og han sætter massere af spor !

Prøv selv at se efter !!!

"Højt på en gren, en... "

Lille jæger på fremmed jord.

Her plejer Mejserne af kvidre,
nu sidder Magnus og 'mjaver'.

Som killing er der mange ting at lære,
og kan man komme så langt,
er der vel en vej ned ?

Hvor langt 'tør' vi gå ?
Hvor tynde kviste vil vi sætte vor lid til ?
Hvor langt tør vi tro på vort 'eventyr' ?

Når Gud kalder... kan vi frimodigt vove os længere ud... ja... hvor langt ?

Kast fortøjningen på trods !

Pakket ned for vinteren.
Vuggende i den friske vind fra øst.
Så livskraftig - så parat.

Gammel er hun.
Men velholdt at se på.
Parat til nye eventyr.

Tiden vil komme.
Livet vil myldre om bord.
Råb vil lyde fra for til agter.

Og så vil fortøjningerne blive kastet.
Hun vil glide ud af havnen, ud i bugten.
...og måske videre.

Grænseløs.
Verden ligger åben.
Livet i sin frieste form.


Og dog er den af jordisk materie.
Skrogets stålplader vil ruste,
riggen vil slides og
motoren vil kunne sætte ud.

Sådan er alt på denne side...
men lad det aldrig være det der holder os tilbage, for at tage næste skridt på pilgrimsrejsen med vor Herre og Mester, som guide og kaptajn !

Kom, op igen !

Fare du ikke op ?
Svare du ikke igen ?
Sætter du ikke grænser ?

Hallo... høre du ikke ?

Hvorfor er du tavs ?
Skal du ikke bryde ind ?
Statuere et eksempel ?

I stedet ser du frem...
Du ved det...
du ved mere...

Du kender næste træk...
og du kendte dit tidligere...
Alt bundet af kærlighed...

Du rækker mig hånden.
Røre mig, og siger; - "Kom, op igen !"

Bob Carlisle; We Fall Down

Længere... end du ser !

Vejen ! - Hvilken vej ?
Jeg ! - Hvem er jeg ?

Hvor langt endnu ?

Er der længere til målet, end jeg tåler at forstå ?
Er der længere end, de afmålte kræfter jeg vil få ?
Er der længere, end en lille pilgrim, som mig, vil kunne gå ?

Skal jeg gå alene - vil det ikke gå.
Jeg når aldrig frem !
Men Herre går du med - vil jeg gå, til verdens ende...

Skridt efter skridt.
Åndedrag efter åndedrag.
Pulsslag efter pulsslag.

En af gangen...

Se højere, se højere min ven !
Se gennem slørret... se længere... se hjem...
Se det ingen andre kan se... Se det Han giver dig tro til at se... løft blikket... følg hans blik !!!

...og tag så det næste skridt !!!

Velkommen til... (trommehvivel); Viben

Håbløs (Iphone-) billede af Viben - lige midt i  !

Viben er kommet.
Flaksende over engen.
Kåde i den sylestikkende kulde.

Flakse op, flakse ned, flakse ud og flakse ind.
"Vibe-vibe-vibe"-akrobaterne i den sort/hvide dragt.

Godt i kommer !

I ved det godt - vi kikker.
I ser glæden i vore øjne.
I høre vi siger; -"Se der - Viben er kommet"
I glæder jeg med os... gør i ikke ?

For i er et af tegnene på;
at vinteren, får en ende;
...ellers var i ikke kommet; - vel ?

Så flaks også for os i morgen - og vi vil flakse med jer !!!

Vær velkommen; kære venner...

Længsels suk under frysepunktet

Kulde. Frost. Is. Sne.

Lukker øjene.
Drømmer sig væk.
Pause fra virkeligheden.

Varme. Sol. Softice. Bare tær.

Skænker en kop kaffe.
Rykker tættere på radiatoren.
Tænder et stearinlys.

Bølgeskvulp. Vinden i sejlene. Sitren i rorpinden. Blå himmel.

En kop kaffe mere.
En kiks.
Katten slænger sig på puden.
Hunden stirre ned på anden, og ser en bus køre forbi.

Mågeskrig. Børnelatter. Krabbeløb. Plask i havnen.

Længsel, håb og suk...
I morgen er solen et par grader højere på himlen...
I morgen er vi en dag nærmere... nærmere... alt vort hjerte længes efter !!!

Stenskred ved kirke - mange savnes !

Kirkegårdsmuren ved Brabrand Kirke

Sten flettet sammen med sten.
Smuk, smuk håndværk.
Stengærder har stået i århundrede.
Årligt vedligeholdt og repareret.

Men er det nu frosten ?
Kåde drengestreger ?
Tidens tand ?

Stenene er skredet, og ligger spredt ned over bakken.

De er store og de er små.
Flade og kantede.
Af flint og granit.

Ført til at istidens gletsjer.
Hentet på markerne i sognet.
Måske kørt med lastbil fra grusgraven.

Og nu ligger de der og kalder på den dygtige håndværker.

Jesus talte om sin kirke; bygget af levende stene...
Mange murer er her styrtet sammen.
Stenene ligger spredt.
Mange ved ikke hvilken mur de hørte til.

Hvem kan igen samle os ?

Sejrskrans & Sejrsglans

Den er der; sejrskransen.
Distancen blev gennemløbet.
Målet blev nået, til sejer.

Hvem vinder ved at dø ?
Bibelen siger; enhver som dør med Kristus !
Så simpel...

Denne sejrskrans vil visne og forgå... men den VIRKELIGE vil holde evigt !

Så nu når aftenen falder på, lad os kikke frem mod påskemorgen - Opstandelses-morgenen !!!

Da ved jeg vist, mit øje får

et herligt syn at se,

når det mod verdens aften går,

når endt er lyst og ve:

Guds rige står i stråleskrud,

Krist hentet har sin dyre brud

af alle stammer, fra hver egn.

Med hver sin sejerskrans som tegn

i jubelkor

de priser Herren stor.

Din rigssag, Jesus, være skal (vers 3)

Karl Ludvig Reichelt 1912.

Kom sommer... kom..

Froset fast.
Fanget i isen.

Vi troede lige... og så kom frosten igen.

Lokkeænder vil aldrig forstå det. Skabt af plast. Holdt i balance af en 'bly'-køl. Båret oppe af kroppens hulrum.

Men vi ved;

• at isen har sin tid - 
• at isens dage er talte - 
• at solen vil vinde i takt med sin højde på himmelen.

Snart vil Skøjteløbere, Vandkalve og Salamanderen forvandle dette 'død-is-hul' til en lille oase...

(Tryk evt. HER - eller syng den selv)

   I sne står urt og busk i skjul,
   det er så koldt derude;
   dog synger der en lille fugl
   på kvist ved frosne rude.

   Giv tid, giv tid! den nynner glad
   og ryster de små vinger.
   Giv tid! og hver en kvist får blad.
   Giv tid! hver blomst udspringer.

   Giv tid! og livets træ bli´r grønt,
   må frosten det end kue.
   Giv tid! og hvad du drømte skønt,
   du skal i sandhed skue.

   Giv tid! og åndens vinterblund
   skal fly for herlig sommer.
   Giv tid, og bi på Herrens stund!
   For vist hans frelse kommer.

Kom åndens Sommer... Kom...

Den sejrende død !

Kirsten Noomi Danielsen

Jeg syntes du smiler ?
Vandt kræften ikke over livet, i dig ?
Tager vi ikke afsked med dig ?

Hvad har du set, som vi ikke ser ?

Vore tanker er bedrøvede og bedøvede.
Vore øjne møder hinanden, og siger det usagte ord.
Vore håndtryk erstatter, det vi ikke ser igennem tårerne.

Men du... du smiler !
Ikke overbærende, eller bedrevidnende - men du ved noget nu, vi ikke ved... helt !

Vi mærker pustet, fra kulden og den kolde mørke jord, din kiste sænkes ned i... men du smiler !

Åh, Død...
hvad stiller du op med dette smil...
hvad stiller du op med at vi ser dette smil, som et sejrs smil ???

"Død hvor er din brod...?"

3 fingres kald !

Arnt Uhre

"Kom !" - Blikket holder mig fast.
"Kom !" - Nu er det tid.
"Kom !" - Frygt ikke.

De 3 velsignende fingre kalder;
"Kom !"

Du gik selv vejen.
Gennem dødsskyggens dal.
Helt til bunden... og hele vejen op !

Ingen ondskab, ingen terror, intet had, ingen tvivl, ingen afmagt, ingen angst... har du overset.

Du var der... og du sejrede.
Du har set alt... og det overvandt dig ikke.
Du gik hele vejen... for at sætte mig helt, helt fri.

Jo, mere jeg ser på dig, jo mere ved jeg; at der kun er en vej - for mig.

Giv mig så den 'vanvids tro', som alle andre vil håne mig for (eller i det stille misunde)
Giv mig modet til at tage det første skridt...
Giv mig at jeg overgiver mig, helt...

Fiskebåden, sejl os hjem...

Kirkeskibet i Møllevangs Kirken i Aarhus.

Halv sejlbåd, halv fisk.

Så flyvende, så fri, så overjordisk...

Et drømme og fantasi fartøj... på vej mod uendelige evigheds kyster.

Skabt til det store ocean og det store univers... ude af tid og rum.

En tanke i en kunstners hoved og dog et brud med rummelighed og rimelighed...

Færgemand af fisk og sejl... bring os hjem... bring os hjem til 'lysets kyst' - bring os alle velbeholdne hjem...

Solstik til dig !

Det er fantastisk hvad solen kan gøre...

Denne glødende kugle af ild, så mange kilometer borte.
Vejrsystemer lader sig på virke af den.

• Orkaner og den stille brise. 
• Sne og hedebølge.
• Monsunregn og forårs humøret.

Og så drejer det hele sig om vinkler, afstande og rotationer. Forunderlige solsystem !!!

Kom ud og nyd nuet... i netop denne vinkel og dette rotationsøjeblik... og mærk, føl, smag, hør, duft at; -"Herren er god!"

Hvad var nu det ?

"Hvad var det dog der skete ?"

Det var den første dag i marts !

Temperaturen var krøbet op på plus-siden.

Solen skinnede igennem den åbne port, på min arbejdsplads...

Nå... ja;

Det var en hilsen fra Lolland.
Fra skovene omkring Christianssæde.
Fra Kaj Munk og hans begejstring over et af naturens undere.

Nu skal vi høre musik igen. I må leve med den "Franske Anemone" på videoen (men jeg ser at uploader´en undskylder) - hvor Lene Siel synger: "Den blå Anemone"

Vovemod søges !

I år skal det være... det vintræ skal beskæres som aldrig før !

I de senere år, har jeg forsøgt mig som vinbonde, med vekslende succes.

Hemmeligheden bag en god høst - har jeg forstået - er bl.a. en god beskæring... og jeg har, indtil nu, været al for forsigtig.

Meget af den kraft vintræet skulle have brugt til at sætte store og kraftige druer - blev i stedet brugt til ligegyldige skud - helt hen i vejret !
Eller alt for mange små klaser, med alt for små druer.

Men i år...

Jesus bruger billedet med vintræet og vinbondens beskæring.

Desværre om os mennesker, som dem der trænger til beskæring !

... og jeg ved at bønnen - efter Guds hjerte - som jeg skal bede må lyder; - "...beskær mig som aldrig før !!!"

Gud tilgiv mig mit manglende mod - giv mig tillid - giv mig vovemodet...

Kattens til forskel...

Magn(m)us hedder han.
En dejlig lille kærlig hankat.

Kæleri kviteres med øjeblikkelig spinden.
Leg, med stor interesse og engagement.
Nye ting med nysgerrighed og opdagelses trang...

Og dog er dette bløde og nuttede væsen, kendt for sin brutalitet i sin leg med musen og har sikkert flere andre dyre arters uddøen på samvittigheden.

(Det sidste er mennesket, dog katten langt overlegen !!! )

Havde katten været et menneske havde den været en rigtig "Dr. Jekyll and Mr. Hyde".

Rockbandet PETRA udgav deres version af historien om dette splittede menneske i nummeret: Jekyll & Hyde (tryk på titlen og få en akustisk version - eller den rigtige HER)

I modsætningen til katten, er der en kamp i den menneskelige natur, mellem godt og ondt. En kamp vi er dømt til at tabe !!!

Vi kan som katten, være både bløde, nuttede og charmerende... men bag facaden luer ikke bare instinkter, som hos katten - men en falden natur; der har brug for en frelser !!!

Derfor er påsken værd at fejre...