Kom sommer... kom..

Froset fast.
Fanget i isen.

Vi troede lige... og så kom frosten igen.

Lokkeænder vil aldrig forstå det. Skabt af plast. Holdt i balance af en 'bly'-køl. Båret oppe af kroppens hulrum.

Men vi ved;

• at isen har sin tid - 
• at isens dage er talte - 
• at solen vil vinde i takt med sin højde på himmelen.

Snart vil Skøjteløbere, Vandkalve og Salamanderen forvandle dette 'død-is-hul' til en lille oase...

(Tryk evt. HER - eller syng den selv)

   I sne står urt og busk i skjul,
   det er så koldt derude;
   dog synger der en lille fugl
   på kvist ved frosne rude.

   Giv tid, giv tid! den nynner glad
   og ryster de små vinger.
   Giv tid! og hver en kvist får blad.
   Giv tid! hver blomst udspringer.

   Giv tid! og livets træ bli´r grønt,
   må frosten det end kue.
   Giv tid! og hvad du drømte skønt,
   du skal i sandhed skue.

   Giv tid! og åndens vinterblund
   skal fly for herlig sommer.
   Giv tid, og bi på Herrens stund!
   For vist hans frelse kommer.

Kom åndens Sommer... Kom...