Træerne tegnede deres silhuetter mod aftenhimlen.
Langsomt forsvandt detaljerne, med lyset.
Og så blev der mørkt.
De sad i salen ovenpå.
De sidste u-forståede ord blev sagt.
Og de gik ud... ud i olivenlunden...
...der var mørkt.
Han kæmpede - og de faldt i søvn.
Han vandt - og han vækkede dem.
Han overgav sig - og de flygtede.
Sådanne var denne skærtorsdag aften -
den første i en lang, lang, række af skærtorsdage.
Men nu forstår vi... eller gør vi ?
Måske forstår vi det ikke... men vi kan vælge at tro det:
"Tag dette brød og spis det; det er mit legeme."
"Tag denne vin og drik den; det er mit blod."
Og i denne aften har vi stadig fællesskab med vores Herre og Mester; Jesus Kristus !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar