søndag den 26. maj 2013

"KUK-KUK" - jeg foragter dig !

"KUK-KUK"
Foto: Leif Bolding - http://www.fugleognatur.dk

Du flyver over ådalens skønhed, i dagens sidste solstråler.

"KUK-KUK"

Du sætter dig på en pæl, i al denne grønne pragt... usling !

I denne time ligger en stakkels fuglemor på dit æg !!! 
Du åd et par af hendes æg da du lagde dit. 
De sidste af værtindens æg vil din unge smide ud af reden... slyngel !

Og så vil din unges, ufrivillige adoptivforældre knokle livet af sig selv, for at fede din unge op... at du ikke skammer dig !

"KUK-KUK"

Hvem i denne Gud skabte verden har dog givet dig denne adfærd ?

"KUK-KUK"

Du letter fra pælen, og flyver over mod mig.
Du lander på min udstrakte, knyttede og forbandende hånd. 

Du lægger hovedet på skrå... 
Kikker mig ind i øjnene...

Nogen udpræget skønhed, er du i sandhed ikke.
For lang hale... 
grå og kedelig overdragt... 
nej, din falkeprofil... redder dig ikke... i mine øjne.

"KUK-KUK"

Jeg hader dit "kuk-kuk"... 

Okay, engang mindede din stemme mig om sommer, sol og ferie.

Men nu kender jeg din adfærd... forstå dog min foragt !!!

"KUK-KUK"

Dit øje er indrammet i en gul ring.
Dit hvide bryst er streget af vandrette, smalle zebrastriber.
Dine klør, holder forsigtigt om min hånd.

Du ser på mig... jeg åbner forsigtig min hånd, og giver dig et bedre 'ståsted' og greb.
Noget hårdt går i stykker inden i mig !

"KUK-KUK"

Kære store Skaber og Gud; Hjælp mig til at elske det du har skabt... og lær mig at se din skabning, med de øjne du ser den... og måske ikke forstå alt !!!

Jeg erkender;
at jeg tit 'blokkere' ved første hånds indtrykket af dit skaberværks adfærd... Åh, tilgiv mig Herre !!!

"KUK-KUK"

Du letter og flyver hen over stien, hvor to palæstinenske teenageredrenge, på en tunet knallert, drøner forbi et ældre, hundeluftende, ægtepar.

1 kommentar:

  1. Læst på DR´s hjemmeside i dag - om GØGEN og dens 'ynglepleje';

    "Snylter af nød"

    "Men den gør det hverken for at være ond, dum eller doven, men snarere for at overleve:
    - Den gør det af nød og det er vigtigt at forstå, forklarer Klaus Melbye. Den kan nemlig ikke fodre sine egne unger.
    Gøgen har specialiseret sig i at leve af behårede sommerfuglelarver, der er giftige. En gift som den voksne fugl kan afstøde i kråsen, hvorimod dens unger ville dø af dem.
    - Derfor er den nødt til at lægge sit æg i andres reder, slutter han."

    http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidenskab/2013/05/28111941.htm

    SvarSlet