Velsignelse på en anden måde !

Vinden har været god.
Vi fløj afsted.
Så husker man hvorfor man elsker at sejle.

Maj-diset himmel.
Svage dønninger.
Vinden ind; agten for tværs.

Og så pludselig forsvinder vinden.
Med vinden forsvinder smilet.
Hastigheden falder til det halv.
Genuaen hænger slapt ned.

Er der ikke en krusning på døningerne agter ude ?
Nej.
Og båden ruller og bommen slår.
Fustrerende.

GPSén lyver ikke... hastigheden er under gå-hastighed.

Så kommer den igen. Fra en lidt anden retning. Det sitre af 'vind' i styrepinden.
Sejlene trimmes. Hastigheden stiger. Smilet vender tilbage.

Men hvad skete der egentlig ? - Jeg har set det før !

Gud velsigner og vi smiler. Alt smiler til os igen. Trinene er lette...

Så velsigner Gud på den "anden måde". Vi bider tænderne sammen. Bliver sure. Irriteret.

Men hvad er det vi skal nå ?
Hvad er vigtigt ?
Den læring "tålmod" giver, hvad med den ?

Hvorfor forstår vi så lidt, af den "anden måde" Gud velsigner på???