Bange, mig ?... øhhhhh !

Cirkelformet TRINY gudstjeneste med alterbordet i centrum -
efter keltisk forbillede !

Hvornår er jeg mest bange ?

Nu tænker jeg ikke på 'tøsedrenge-bange'.
Nej, hvornår er jeg mest bange for at alt går galt ?

Hvornår er det jeg tænker - det her går bare ikke ?

Usikkerhedens konstruktioner bygger sig op, langt over mit hoved.
Pludselig er alt rationel objektivitet, som blæst bort.

Den lille dreng, dybt inde i mit sind, kryber sammen med store skræmte øjne.

Jeg ved det godt:

Jeg er mest bange når jeg glemmer at jeg - også som voksen - er et Guds barn.

Frygten har størst magt, når jeg vil klare hele min verden selv (være min egen lille dumme gud) !
Frygten har mindst magt, når jeg siger til Gud; - i dine hænder lægger jeg denne dag, disse bekymringer, disse bange trættende spekulationer.

Freden er størst når jeg har den treenige Gud i centrum, af alt jeg foretager mig !

1. Johannesbrev kap 3, vers 1
Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!