Her er hundrede vis af fugle ved det åbne vand. Og så er der resterne af en svane...
Sporene i sneen fortæller én historie.
Ræven og andre fugle kommer nu lettere igennem den sidste del af vinteren. De blev mætte.
Antallet af fugle ved den store vove, fortæller en anden historie.
Det er de mange der overlever og de få - svage - der bukker under.
Men så er der den sidste historie; svanens historie.
Den er slut. Ja, den har fået "Fred" (...som der står på mangen en gravsten)
Åh, hvor jeg dog hader døden, lidelsen og forgængeligheden !
Jeg hader døden så meget, at det skriger igennem hele min forgængelige krop... at jeg aldrig kan forlige mig med den kendsgerning; at noget er definitivt forbi, med døden.
Livet er så uvurderlig værdifuldt... og døden så fuldstændig i strid med det rimelige.
Men Jesus sagde:
- Sælges ikke to spurve for en skilling ? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, i er mere værd end mange spurve.
(Matt 10: 29-31)
Når det er sagt... så vil jeg selv skrive den allersidste historie:
Heller ikke du eller jeg, kommer til at falde til jorden, uden at Gud er med os (eller som grundteksten skulle sige: Vi vil ikke falde UDEN FOR GUD).
Han vil igennem trængsel, sygdom, lidelse og død være lige ved siden af os, hver dag !
Og på den sidste dag, vil han byde os velkommen HJEM !
Når Gud siger HJEM, så mener han HJEM. Et sted hvor vi virkelig vil føle os HJEMME !!!
Guds fred og alt godt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar