Holder det?

Hvad kan man, som menneske magte?
Hvor går grænsen?

Dagen er gået.
Solen er gået ned,
over onde og gode.
Over oplevelser der føltes onde, oplevelser der var gode.

Gik det?
Jo, det gik!
Men hvordan?

Lina Sandell, citere i den lille sang - "Kun en dag, et øjeblik af gangen" - 5. Mosebog kap 33:25b. I  den gamle oversættelse (1917/1931) lød: "...som dine Dage skal din Styrke være"

Er der en sammenhæng mellem udfordringerne, den enkle dag byder på - og den styrke vi får givet? Jeg spørger bare...

1. Kun en dag, et øjeblik ad gangen 
–hvilken trøst, hvordan det end mig går!
Hvorfor skal mig uro holde fangen 
–i min Faders hånd jo alting står?
Han, som har for mig en faders hjerte,
hver en dag han også sende vil
mig den del jeg får af fryd og smerte,
som han ser, jeg trænger til.

2. Selv han alle dage nær vil være
give nåde for hver enkelt tid.
Hver en dags bekymring vil han bære,
»Kraft og Råd« han er for os med flid.
Han bevarer alle sine kære,d
enne omsorg tar han selv på sig.
»Som din dag er, skal din styrke være!«
Dette løfte gav han mig. 

3. Hjælp mig da at hvile trygt og stille
kun på dine løfter, Herre kær,
og ej troens dyre trøst forspilde,
som i Ordet er mig ganske nær.
Når mit sind er af bekymring fangen,
lær mig, af din hånd jeg tage kankun en dag, 
et øjeblik ad gangen, 
til jeg når dit gode land.

Træt...

Det var en lang tur.
Alt for lang.
Det blev mere og mere svært at følge med.

Vi der gik på to ben, vidste at der ventede noget godt nær vandringens endemål.

Jenka, var bare træt.

Så måtte barndommens søndagsskole-hyrdebillede, realiseres.

Op på skulderen.
Op og puste ud.
Op og komme lidt til kræfter igen.

Det er godt om nogen bærer, om nogen tager ansvar for dem med de svage kræfter.

En af de smukkeste og mest elskede salmer i Gammel Testamente, er Salme 23 - om handler hyrden over dem alle:

Herren er min hyrde

En sang af David.

Herren er min hyrde,

han sørger altid for mig.

Han leder mig til grønne enge,

og fører mig til det friske vand.

Han giver mig mod på livet

og viser mig de sikre stier,

for han er en god og trofast Gud.[a]

Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal,

har jeg dog intet at frygte,

for du går ved min side,

din kæp og din stav beskytter mig.

Du dækker bord for mig

for øjnene af mine fjender.

Du gør mig til æresgæst

og fylder mit bæger til randen.

Din godhed og trofaste nåde

følger mig livet igennem.

Og jeg får lov at bo i dit hus,

for evigt og altid.