Træt...

Det var en lang tur.
Alt for lang.
Det blev mere og mere svært at følge med.

Vi der gik på to ben, vidste at der ventede noget godt nær vandringens endemål.

Jenka, var bare træt.

Så måtte barndommens søndagsskole-hyrdebillede, realiseres.

Op på skulderen.
Op og puste ud.
Op og komme lidt til kræfter igen.

Det er godt om nogen bærer, om nogen tager ansvar for dem med de svage kræfter.

En af de smukkeste og mest elskede salmer i Gammel Testamente, er Salme 23 - om handler hyrden over dem alle:

Herren er min hyrde

En sang af David.

Herren er min hyrde,

han sørger altid for mig.

Han leder mig til grønne enge,

og fører mig til det friske vand.

Han giver mig mod på livet

og viser mig de sikre stier,

for han er en god og trofast Gud.[a]

Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal,

har jeg dog intet at frygte,

for du går ved min side,

din kæp og din stav beskytter mig.

Du dækker bord for mig

for øjnene af mine fjender.

Du gør mig til æresgæst

og fylder mit bæger til randen.

Din godhed og trofaste nåde

følger mig livet igennem.

Og jeg får lov at bo i dit hus,

for evigt og altid.