Holder det?

Hvad kan man, som menneske magte?
Hvor går grænsen?

Dagen er gået.
Solen er gået ned,
over onde og gode.
Over oplevelser der føltes onde, oplevelser der var gode.

Gik det?
Jo, det gik!
Men hvordan?

Lina Sandell, citere i den lille sang - "Kun en dag, et øjeblik af gangen" - 5. Mosebog kap 33:25b. I  den gamle oversættelse (1917/1931) lød: "...som dine Dage skal din Styrke være"

Er der en sammenhæng mellem udfordringerne, den enkle dag byder på - og den styrke vi får givet? Jeg spørger bare...

1. Kun en dag, et øjeblik ad gangen 
–hvilken trøst, hvordan det end mig går!
Hvorfor skal mig uro holde fangen 
–i min Faders hånd jo alting står?
Han, som har for mig en faders hjerte,
hver en dag han også sende vil
mig den del jeg får af fryd og smerte,
som han ser, jeg trænger til.

2. Selv han alle dage nær vil være
give nåde for hver enkelt tid.
Hver en dags bekymring vil han bære,
»Kraft og Råd« han er for os med flid.
Han bevarer alle sine kære,d
enne omsorg tar han selv på sig.
»Som din dag er, skal din styrke være!«
Dette løfte gav han mig. 

3. Hjælp mig da at hvile trygt og stille
kun på dine løfter, Herre kær,
og ej troens dyre trøst forspilde,
som i Ordet er mig ganske nær.
Når mit sind er af bekymring fangen,
lær mig, af din hånd jeg tage kankun en dag, 
et øjeblik ad gangen, 
til jeg når dit gode land.