lørdag den 21. oktober 2017

Håbets rosenblade

Der står en rose i en potte ved vores indgangsdør. 
Det er en gave.
En Reformations-rose.

Den har blomstret så smukt her i oktober. 

Men til morgen havde de to første blomster mistet deres spændstighed. Om et par dage ville de første kronblade falde af... og...

Ja, for mig er efteråret en stadig påmindelse om forgængeligheden. 
Men det er også håbs-tid. Hvis disse to blomster forsvinder vil der (måske, hvis varmen holder) være to nye knopper der springer ud i næste uge... eller til næste sommer... i en ny have.

Hebræerbrevets forfatter skrev i Det Ny Testamente om håbet til Gud og hans trofasthed, at det: ...er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget. (Hebr. 6:19)

Forhænget... Hmmm... Noget som er 'urokkeligt og sikkert'. Altså noget som er alt andet end det, denne verden repræsentere. 

Jeg kaster rosenbladene op i vinden...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar