Sådan indledtes mange kirkelige avis annonceringer for hundrede år siden.
Der var en ydmyghed over for fremtiden, som er forsvundet i dag.
Fortiden, kender vi... nutiden, står vi midt i... fremtiden tager vi som en selvfølgelighed.
Et kik i kalenderen, på arbejdsplanen eller i rejseplanen... så regner vi os på den sikre side.
Jeg tænker; - "Gør det noget ved vores nutid, at vi er så lidt ydmyge over for vores fremtid ?"
Ville vi leve andreledes NU - i dag, hvis morgendagen ikke var en selvfølge, men en ny Guds gave ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar