“Omberegner rute“

Bliver du også ærgerlig, når du kører forkert?

Er man alene i bilen, kan man komme til at slå sig selv oven i hovedet. Er der flere i bilen, sker det, at man lige får lidt "hjælp".

Men med en GPS i bilen kommer der en meget tålmodig stemme, der siger: ”Omberegner ruten”. (Der kan også komme en opmuntring til at lave en U-vending – men med præcis samme tålmodige stemme).

Når vi så kommer til at ’køre forkert’ i livet, er vi mange, der reagerer på samme måde. Med ærgrelse, og måske slår vi også os selv oven i hovedet. ”Idiot!” kan jeg høre mig selv sige.

Og andres dom behøver ikke at være mildere. Måske har vi selv stået – om ikke andet så i tanken – og set andres fejl og fald i livet og tænkt: ”Idiot”. Særligt hvis man kan se et mønster af gentagelser.

Men dybt inde, inde i livets kontrolrum, hører jeg Guds kærlige og tålmodige stemme sige: ”Omberegner ruten”. 

Det bliver ikke altid den korteste rute mellem A og B. Den rute findes vist også kun i teorien og for robotter. Vi er mennesker med en fri vilje til at elske og til at fejle, og derfor har vi brug for Guds kærlige, nådige og tålmodige vejledning.

Måske skal du snart lave en U-vending, men oftest tror jeg, at ruten blot bevæger sig fremad – kærligt ”omberegnet” endnu en gang.

Guds Nåde vasker... hvidere end sne

Kender du det? At du tager en tur tilbage, ned ad mindernes vej, og igen og igen ser dine fejl og fald, som overskygger alt – selv Guds velsignelser. Steder, hvor du sårede og skuffede andre. Steder, hvor du var egoistisk. Steder, hvor du opførte dig hensynsløst.

Hvad stiller vi op? Nogle ting er "forældede" og ikke længere mulige at gøre godt igen. Men alligevel kan de være lige kvælende for glæden og frimodigheden. Jeg forestiller mig, at man let kunne grave sig ned i de mørke skygger og blive opslugt af et bjerg af lede og retraumatisering.

(Jeg skal lige indskyde, at der kan være ting, der skal frem i lyset, bekendes og måske handles på – så er det den vej, man skal gå. Men lige nu taler jeg om alt det, vi ikke længere kan gøre noget ved).

Du er måske et af de lykkelige mennesker, der finder glæde ved nadverens frisættende sakramente... Men der er de skyggetanker, der kommer væltende på en dårlig dag, som ligesom ikke rummes af nadverens her-og-nu-oplevelse. Bare vi dog kunne komme fortidens fejl og fald ned i vaskefadet... og så lade det stå i blød i Guds Nåde.

Jeg siger ikke, at det erstatter psykologsamtalen om diverse dybe seriøse traumer. Men for mange af os er det livgivende at vide, at vores fejl og fald ikke bare er gemt væk i en kasse med sit eget skjulte, destruktive liv, men ligger i blød i Guds Nåde.

Jeg tror det skal være denne dags bøn: - "Sæt også min fortid i blød i din Nåde"

Guds Nåde vasker... hvidere end sne (Salme 51:9).