De venter på forår.
Holder vejret.
Holder ud.
Tålmodigheden sættes på prøve.
Fuglene tærere på fedt reserverne.
De spare af alle kræfter.
Står stille. Undgår at flyve.
Holder igen.
Et par stykker af dem vil sikkert bukke under.
De vil sove stille ind.
Ingen bemærker det...
Og dog falder ikke en spurv til jorden, uden Gud er omkring den.
Heller ikke grenen brækkes af træet, uden Gud ser dens vej ud på isen.
Hvor meget mere værd er ikke du og jeg...?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar