Erantis i hæk.
Vinter på vej væk.
Sneen viger blad for blad.
Forårets komme gør så glad.
Ikke så langt her fra...
vinteren sig en pause tar.
Jeg har set i sneens vigende lagen,
at lyset langsom vinder ind på dagen.
En kold plet i mit vinterdanske sind,
rammes af varme fra en syd/vesten vind.
Jeg indånder duften af kulde der viger,
og glæden skylder over og bryder alle diger.
Jeg danser en lille overstadig dans,
og binder om panden en usynlig rosenkrans.
Dejlige forår kom nu frimodigt frem,
jeg åbner vinduer og døre på klem.
Kom nu du kære forår...
inden jeg forfrysning får...
kom - kom - kom
Ingen kommentarer:
Send en kommentar