søndag den 24. februar 2013

Danser med drage !

Begynd den i klokken 3.
Kør den op og lad den stå i klokken 2.
Videre til klokken 1.
Tilbage til klokken 2.

Træk den i et hug ind i Powerzonen.
Mærk trækket.
Linerne sitre.
Armene strækkes.

Lad den køre op igennem Powerzonen.
Man løftes fra jorden.
Og op, og ud til klokken 12.

Linerne hviler og man bevæger sig stille og roligt bag ud, medens dragen hænger, som en måge, over ens hoved.

Det er vinter træning til kitesufeing.
Dragen er kun en lille trænings drage...
og for mig er det kun en dans.

En dans med dragen... en leg med vinden... en kolbøtte tur hen over den tunge grå himmel.
Jeg er ikke sikker på jeg kommer til at stå på sufe brættet og styre den store drage.
Men det er okay...

Her og nu danser dragen og jeg; med den vind jeg ikke kan se.
Jeg trækkes, strækkes og tumles. Løftes og løber.
En dans med vindens Herre.

Og pludselig bliver en blæsende, kold, gråvejrs dag på Egå Strand til en lovsangsfest...
en tilbedelse af altings Skaber...

En dans med drage, og den almægtige Gud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar