Guds Nåde vasker... hvidere end sne

Kender du det? At du tager en tur tilbage, ned ad mindernes vej, og igen og igen ser dine fejl og fald, som overskygger alt – selv Guds velsignelser. Steder, hvor du sårede og skuffede andre. Steder, hvor du var egoistisk. Steder, hvor du opførte dig hensynsløst.

Hvad stiller vi op? Nogle ting er "forældede" og ikke længere mulige at gøre godt igen. Men alligevel kan de være lige kvælende for glæden og frimodigheden. Jeg forestiller mig, at man let kunne grave sig ned i de mørke skygger og blive opslugt af et bjerg af lede og retraumatisering.

(Jeg skal lige indskyde, at der kan være ting, der skal frem i lyset, bekendes og måske handles på – så er det den vej, man skal gå. Men lige nu taler jeg om alt det, vi ikke længere kan gøre noget ved).

Du er måske et af de lykkelige mennesker, der finder glæde ved nadverens frisættende sakramente... Men der er de skyggetanker, der kommer væltende på en dårlig dag, som ligesom ikke rummes af nadverens her-og-nu-oplevelse. Bare vi dog kunne komme fortidens fejl og fald ned i vaskefadet... og så lade det stå i blød i Guds Nåde.

Jeg siger ikke, at det erstatter psykologsamtalen om diverse dybe seriøse traumer. Men for mange af os er det livgivende at vide, at vores fejl og fald ikke bare er gemt væk i en kasse med sit eget skjulte, destruktive liv, men ligger i blød i Guds Nåde.

Jeg tror det skal være denne dags bøn: - "Sæt også min fortid i blød i din Nåde"

Guds Nåde vasker... hvidere end sne (Salme 51:9).