mandag den 10. juni 2013

Aarhus, Paulus og Sejerskransen

Forundring over kroppen.
Får den væske og energi,
arbejder den som en maskine.
Videre, videre, videre.

Halvmarathon i Aarhus gader.
Folk hænger ud af vinduer.
Musik fra olietønder og ghettoblaster.
Smil... masser af smil og tilråb.

Og de første ofre.
Kramper i bennene.
Hænder omkring skuldre.
Ansigter i smerte.
Bekymrede blikke fra samaritter.

Væskedepoter...
Videre, videre, videre.

19 kilometer...
Ned om sidste hjørne.
Nu er der ikke flere hjørner.
Ikke flere kik over skulderen, om 'sporskifte' er okay...

"Nu er du snart i mål"
Står der på et skilt, 2 piger sidder med på fortovet !

Nu ser jeg målet...
Jeg klare det...
Løbe, løbe, løbe...
Videre, videre, videre...

MÅL
Gennem den blå mål-port...
Får rakt en vandflaske...
En pige siger; - "Tillykke - godt gået !"
- og hænger en medalje om min svedige hals...

Jeg har et øjeblik en klup i denne hals, men skylder den væk med endnu en slurk kildevand...

Jeg gjorde det - Jeg stod distancen - Mit første halvmarathon...

Tiden... hov, jeg stopper mit stopur, på armen og GPSén...
Der er forberings muligheder i den tid !!!
Men jeg kom i mål !!!

Hvorfor denne blog ?

Fordi livet og løb... har så meget med hinanden at gøre:

Paulus fortæller at vi er med i livets løb... for at vinde sejerskransen...

1. Korinterbrev kap. 9:

v24  Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! v25  Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. v26  Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. v27  Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Ja. Må det lykkes...





1 kommentar: