Snigende, listige, fortærende...
Et hvert forsøg på flugt forhindres.
Låst op i et hjørne.
Djævelske øjne fastfryser tanken.
"Gør det... gør det nu !"
Sleske blikke. Syrlige smil. Forrædriske glimt når de vender sig væk.
Fastholdt i illusionen af dette vanvid.
Holdt tilbage af usynlige dæmoniske tanke-lænker.
Med djævelsk klarhed, huskes alle de tidligere fald, brist og brud.
Ikke en mikroskobisk kraft finder vej til viljen.
Ikke en flig af helt-modighed trænger igennem afmagtens panser.
Ikke glød af håb, kommer indefra... passivt føres man til gerningsstedet.
"Jeg har dig i min vold, du er min... du er min... du er min..."
- "NEJ, SATAN... denne mand er min - vig tilbage !"
Jesus træder mellem mig og det forbandede mørke, med dets sataniske væsner.
- "Vig bort !"
Og lyset trænger sig på med en gennemskuelighed og varme, som smelter mørkets stinkende illusioner...
Jeg bøjer mig og kysse de gennemborede fødder. Hans naglede-mærkede hænder glider hen over mit hår, og han rejser mig, med et smil !!!
- "Vær ikke bange..."
Ja, Han smiler...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar