Forgængelighed i grønne skud !

Så megen livskraft
- så megen meningsløshed.

Bålet eller brændeovnen venter.
Hele brændestakken står i 'grønt'... midlertidigt.

Så frodigt
- så ligegyldigt.

Forgængelighed...
forgængelighed...
forgængelighed...

Aldrig forliger jeg mig med døden... aldrig...

Alligevel har den en snedig måde til; altid at få sidste ord.

Alt er forgængeligt !

Lidt fotosyntes... lidt undren... lidt opmærksomhed, fra en forbipasserende.

Og en stor understregning af at denne sommer bliver - definitivt sidste vækstsæson for disse grene og stammer...

Lad os aldrig glemme at vi er i samme båd.
Forgængeligheden er også vores lod.

I det lys bliver alt anderledes... forgængelighed... forgængelighed... forgængelighed...