Kender du Thorvalsens Kristus-figur fra Domkirken i København?
Så pompøs, pæn og perfekt!
Sådan er mit liv bare ikke!
Derfor blev jeg så taknemmelig, da min kone kom hjem med ovenstående gibs-figur.
Kristus-figuren har stået i hendes barndomshjem. Det er en del af historien.
Men figuren må også have været væltet. Fingerne er slået af. Armene har været brækket af og groft klistret på igen. Kappen bag højre arm, hænger sært 'klattet' og sjusket ned...
Sådan er den Kristus der favner det uperfekte mennesker...
Sådan er den Kristus der åbner armene for at favne den sårede og lidende...
Sådan er den Kristus der er grebet af vores sorg og magtesløshed, i denne faldne verden...
Esajas profeterede, flere århundrede før Jesu fødse,l om den kommende Messias:
Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
Esajas: 53:4-6
Ingen har fortjent den kærlighed. Men det er samtidig mit eneste håb.
Derfor elsker jeg den ufuldkomne Kristus-figur...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar