Liv i 3 akter

1. Nattesyner

Stor sorte skyer trævler den bleg mørke nattehimmel op i strimler. Forvredet og forpint, vender jeg ansigtet mod mørket og skriger. Et åndeløst og tavst skrig.

Intet svar. Alt er svar. Intet.

Jeg sparker ud efter knolde af ler på mine støvler. De er tunge. Der er intet ler. 

Men smerten, fortvivlelsen og forpintheden, skære i mine lunger.

Stadig intet svar.

Jeg vrider mine hænder, som en gammel tandløs kvinde. Forvrænger mit ansigt. Kaster hovedet bagover. Fortabt. Opgivet. Aflivet.

Ingen høre mit råb. Alle vil forstå, en dag. Ingen kan forstå, i dag.

Kunne jeg bare flænge min kjortel. Krænge en sæk over min usle krop og rulle mig i aske.

Kunne jeg bare løbe nøgen omkring. Løbe i zig-zak medens jeg slår mig selv omkuld, med knyttede hænder. Kunne jeg bare lade fråden løbe og jamre som en galning.

Men jeg er et civiliseret menneske. Jeg er pæn og ordentlig. Bare rolig, jeg skal nok holde facaden.

2. Elevatoren

Lyset i ‘pil op’ og ‘pil ned’ er slukket. Ingen summen. Gangen er øde og forladt.

Men nedefra lyder skrig. Inde fra elevatoren. Bag den lukkede dør. Der siver sprækker af lyde ud. Som fra en bundløs, endeløs elevatorskakt trænger et råb om hjælp ud på første sal.

Jeg føler på døren. Den er kold og mørk. Jeg mærker træk. Hvor er ‘nødåbningen’? En lille rude man kan knuse og alt ordner sig? Den er væk, skjult, ikke til at finde.

Og så løfter der sig et lettelsens suk. En teknikker med kasket, værktøjsbælte og smækbukser. Døren springer op. Men vi stivner. Suget er enormt. Ind og ned. Ind og ned. Ind og ned.

Og nu dør lyden ud. Det er slut. Det er forbi. Det er sket. Intet håb. Ingen vej tilbage. 

“Slå hellere det døende dyr tre gange mere i hovedet med den store sten. Så er det ovre, lad den ikke lide”

3. Alle veje tilbage

Stille. Løft dit hoved. Drik.

Løft dine øjelåg og se. Løft dit blik og se, ind i din Frelsers øjne.

Stille. Helt stille. Føl.

Føl, hjertet pumper. Føl livet vender tilbage. Strømmer ud. Uden modstand. Ud til hver fiber og celle. 

Der er håb. Håb for mere. Håb for lys. Håb for dage i morgen, i overmorgen, og dagene derefter.

Håb, mit barn, håb!