Nåde jeg ikke fortjener...

Det står på et utal af gamle gravsten: "Alt af Naade!"

Her er det broderet ind på et sort klæde, og sat i glas og ramme.

Det har sikkert hængt over en dør, eller et andet centralt sted i et hjem. 

I dag er det andre toner der lyder.

Reklamerne rækker os den ene forførende vare efter den anden, med ordene: "fordi du fortjener det!".

Hvorfor virker "Alt af Naade!" så helt anderledes?

Hvorfor er det som om, det er sætninger fra to helt forskellige verdner?

Måske fordi nogle af os oplever livets mørke sider.

Hvor smerte, fortvivelse og afmagt slå sammen over vores hoveder.

Øjeblikke hvor reklamens: "fordi du fortjener det!" - virker som det knytnæveslag ondskaben, smadre ind i ens kindben, så man sejler bagover.

"Alt af Naade!" er det glædelige budskab der lyder når alt er tabt.

Når jeg på trods af det jeg har fortjent, 

oplever at Gud rækker mig hånden og rejser mig op.

Ikke at jeg har fortjent det, men fordi har 'tjent' det for mig.

Derfor vil jeg råbe ud i ondskabens mørke nat: 

"NEJ, NEJ, NEJ jeg har ikke gjort mig fortjent til Guds kærlighed.

Skulle det gå efter fortjeneste, så var jeg fortabt i mørket...

Men nu rækker livets Gud mig sin kærlighed af bare NAADE!"

Derfor vil jeg også i dag løfte hovedet,

løfte det så meget jeg magter det...

og så vil jeg vove at tro det:

Jeg får ikke som jeg fortjener. I stedet får jeg ALT, af tro håb og kærlighed i livet, alene af Guds nåde.