Haps... en fuldmåne !

Tænk om man kunne holde fuldmånen mellem tommel- og pegefinger.

Tænk om jordens miliarder af mennesker kunne rummes i en tanke.

Tænk om alt det vi ser skulle være opstået af tilfældigheder.

Ja, man kan tænke så meget... men utroligt er det; at denne måne - som Martin holder mellem sine fingre - lige netop kan dække solskiven, ved solformørkelse.

At - i de afstande der findes i vores solsystem - så passer månen netop til solformørkelsen, så man kan iagttage solens Korona (krone), solens atmosfære. Noget der ellers er vanskeligt at se p.g.a. solens skarpe lys

Sig hvad du vil... men jeg møder også Guds skaberhånd, i fuldmånen - her mellem Martins fingre !!!

Danser med drage !

Begynd den i klokken 3.
Kør den op og lad den stå i klokken 2.
Videre til klokken 1.
Tilbage til klokken 2.

Træk den i et hug ind i Powerzonen.
Mærk trækket.
Linerne sitre.
Armene strækkes.

Lad den køre op igennem Powerzonen.
Man løftes fra jorden.
Og op, og ud til klokken 12.

Linerne hviler og man bevæger sig stille og roligt bag ud, medens dragen hænger, som en måge, over ens hoved.

Det er vinter træning til kitesufeing.
Dragen er kun en lille trænings drage...
og for mig er det kun en dans.

En dans med dragen... en leg med vinden... en kolbøtte tur hen over den tunge grå himmel.
Jeg er ikke sikker på jeg kommer til at stå på sufe brættet og styre den store drage.
Men det er okay...

Her og nu danser dragen og jeg; med den vind jeg ikke kan se.
Jeg trækkes, strækkes og tumles. Løftes og løber.
En dans med vindens Herre.

Og pludselig bliver en blæsende, kold, gråvejrs dag på Egå Strand til en lovsangsfest...
en tilbedelse af altings Skaber...

En dans med drage, og den almægtige Gud.

Sov godt - i morgen tidlig !

Hils på 'Malle'.
Han er en gammel Knurre Malle, og bor i en krukke.

Nej, jeg ved ikke om det er en 'han'...
Googler man spørgsmålet får man svaret at; Hunnen er større og kraftigere end hannen...
Hvad gør man så, når man kun har een ?

'Malle' kommer - som art - fra Sydamerika (Peru). Her lever de i stille og grumset vand, med mange gemmesteder.

Krukken er 'Malles' dag-gemmested. Her er han så længe der er lys i stuen. Men om natten kommer han frem, og gennemsøger bunden af akvariet for... i princippet alt der kan komme ind i hans store gab...

Vi ser ham faktisk ikke ! Men i morges fik jeg taget et billede af ham, da jeg fodre ham inden jeg tændte lyset...

Omkring 20 cm lang, med lange følehorn og 'farlige' pigge på siderne af kroppen.

Nu er det hans natur at være natarkitv.
Jeg er ikke udpræget B-menneske, men jeg kender godt følelsen af; at mørket er trygt og godt at gemme sig i.

Men nu er jeg ingen Knurre Malle... og mit liv er ikke i en grumset Peruviansk regnskovsø.
Nej, mit liv skal leves i lyset - i lyset af Ham som sagde, at han var; Verdens Lys.

Så, kære 'Malle'; -

"Undskyld jeg drillede dig - og måske misundte dig.
Men jeg vælger lyset... og så må jeg se at gøre op med de 'lyssky' ting inde i MIN 'krukke'.
Sov godt, når du i morgen tidlig svømmer tilbage til DIN krukke"

- Alle brobyggeres Fader... hjælp !

Broer.

Broer samler land.
Broer skaber forbindelse.
Broer knytter mennesker sammen.

Vi har store broer, som samler landsdele.
Mindre broer der gør øer landfaste.
Små broer over åer og vandløb.

Som så meget andet, glemmes deres værdi, over tid.
De bliver selvfølgelige.
Vi drøner over dem uden en tanke.

Men broer bygger ikke sig selv.
Broer bygges af visioner og drømme.
Broer skabes af tanker der erkender et behov og som kan overskue forhindringerne.

Broer bygges også mellem mennesker - til tider som en spejder opgave en sommerdag. I fest, sol og latter.
Somme tider som hårdt arbejde - og over rivende strømme. Men dog med stolthed og højtidelig indvielse.

Men der er også brobyggerier mellem mennesker - hvor opgaven er astronomisk. Det ville være lettere at bygge en bro til Mars !

- Alle brobyggeres Fader... kom til alle, som er gået konkurs med deres brobyggeri.

... Du byggede selv en bro; fra denne verden til din himmelske verden.
... En bro som strakte sig over både død, synd og grav.

- Lær os at bygge broer, lær os ikke at give op... giv os visioner og troen på; det kan lade sig gøre - med dig ved vores side !!!

Du er her...

Ja, du er her.

Du er i lyden af det rislende vand.
Du er i den kølige vind mod min kind.
Du er i duften af skovbundens; skovbunds-duft.

Dit fingeraftryk er i hvert
nedfalden blad,
i formen af hvert kroget og hver lige stamme -
og i det bløde grønne mos.

Du giver dig til kende i hver sten og hvert fedtet fodtrin jeg træder.
Du går ved min side hver gang jeg går opad stien, og hver gang stien leder mig nedad.
Du berører mig med de bladløse grenes 'risende' mod mit tøj.

Du er i luften jeg drager ind i mine lunger, og som fylder mig med liv.
Du er i omgivelserne jeg ser, i hver silhuet mod den grå himmel og i hvert mønster der tegnes overalt.
Du er i hver kvist jer berøre, og i stiens jord, når jeg glider og må gribe for mig...

Du er i lyden fra motorvejens dynamiske pulserende rystme.
Du er i gadelysenes gyldne skær.
Du er i byens altid tilstedeværende nærhed.

Ja, du er her...

Giv mig en nyttig gud !!!

"Gud mildner luften for de klippede får !"

Eller som det hedder på engelsk, hvor ordsproget kommer fra (år 1768); "God tempers the wind to the shorn lamb".

Det er noget vrøvl...

DMI lover igen vind fra nord-øst, altså fra Sibirien. Frost døgnet rundt, den næste uge.

Eller måske gælder mildningen bare ikke hunde.
Eller måske er Jenka bare 'undtagelsen der bekræfter reglen'.
Eller måske er vi bare uheldige.

Ja, held og uheld, lykke og ulykke.

Jeg har det svært med denne tilfældigheds logik...
Hvor noget virker, som givet på forhånd !
Og andet støder på lukkede døre - hele vejen rundt - i tilfældighedens cirkus.

Hvad stiller vi op når ligningen ikke vil går op ?
Hvem sender vi klagen til når Gud ikke sender mildningen ?

For hvad nytte har man af en gud; som ikke giver os det - VI MENER - giver os held og lykke ?

Fra malkeskamle til laser-aflæst yver !

Malkerobot...

Logget til af kraftfoder og spændinger i yveret, kommer malkekøerne, 2 gange i døgnet til malkerobotten.

Den enkle Ko er kendt af malkerobottens computerprogram. Hun får sin afmålte del af kraftfoder, får registret sin mælke produktion og tjekket at alt er okay. Derefter går hun tilbage i den overdækkede løsdriftstald, med fodergang, roterende 'klø-på-ryggen-børste' og båse til at hvile.

Alt foregår i ro og orden. Ingen stress omkring fodrings og malketider. Ingenting at nå... bare spise, tygge drøv, hvile og producere mælk.

Skulle noget begynde at gå galt, får bonden en alarm på mobilen.
Det sker både hvis malkerobotten bliver 'dårlig' eller hvis en Ko f.eks. er ved at få yverbetændelse.

I forbindelse med den daglige fodring og strøning, bevæger bonden sig rundt i mellem Køerne og fornemmer den enkle Ko´s personlighed og humør.

Hvad er det lige en malkerobot har at gøre i denne Blog ?
Jo, den for mig til at tænke i tidslinjer...

Håndmalkning, rørmalkning og malkning i en malkegrav... det har jeg prøvet... og nu har jeg set dette med.

• Bløde, rensende, roterende børster, erstatter de lune klude der lugtede af klor.
• Laserstråler og genkendelses-data-program finder patterne på det unikke yver.
• Mælken suges op i den lille tank og vægten aflæses digitalt.
• Til sidst, når de sidste tjek er foretaget af mælk og Ko, sendes mælken op i køletanken.

Smart - var jeg en Ko ville jeg hellere malkes af denne robot, end af undertegnede !

Der er et stykke vej; fra vores Morfar, i den lavloftede stald med de 10 bundne Køer, til dette punkt i malkningens historie...

Men Gud er den samme... og vores kald er fortsat det samme:

At omgærde skaberværket med respekt og til stadighed udvise ydmyghed for vores rolle somme forvaltere...

Nej, der er intet nyt under solen !!!

'Spor i sne'

Opskriften på 'Spor i sne'

1. Man tager en håndfuld fuglefrø.
2. Strør rundhåndet frøene ud over den frosne havedam.
3. Indendøre kan man iagtage de sultne fugles indtagelse af føde.
4. Efter en time går man igen ud til havedammen.
5. Nu kan man se et væld af spor efter klør og halefjer.

Vi sætter alle spor. 

• Spor som føre i forskellige retninger.
• Spor som krydser hinanden.
• Spor som fortæller om mål og adfærd.

Vi sætter også spor i hinanden...

Nogle spor vi sætter; ansporer vor næste til at handle på en bestemt måde -

• nogle gange til noget godt, 
• andre gange til noget ondt,
• sommetider til ligegyldigheder.

Vi er slet ikke så individualistiske, som vi somme tider bilder os selv ind. 

Vi påvirker hinanden på godt og ondt.

Min bøn - til Gud - i dag er;

 at jeg må sætte spor i den rigtige retning... 

...og når vore spor krydser hinanden; 

at du fortsat må føle dig ansporet og opmuntret til at gå den rigtige vej.

Og så vender jeg mig om og ser på sporene i havedammens sne... og tænker og beder:

Gud tilgiv mig, alle de spor som ingen mening gav i det liv, indtil i dag... 

...og så sender min Himmelske Far; tøvejret og smiler spørgende ; - "Hvilke spor ?"

Trange tider på engen

Grågæssene flokkes på de lave eng arealer i øst enden af Brabrand Søen.

Ikke langt her fra 'synger' Sangsvanerne deres klagesang.

Fiskehejren letter og bevæger sig mod et nyt spot med åbne vand.

Der er nervøsitet i forsynings sikkerheden.

Ind i mellem er der optræk til ballade.
"Når krybben er tom, bides Hestene"... og Gæssene... og...

Og sandt nok: Det er ingen sag at være storsindet, tolerant og rundhåndet, når der er resurser nok.

Det er i usikkerheden, krisen og 'det svære'; kampen står.

• Her afsløres hvad der gemmer sig under overfladen.
• Her gyser og væmmes man.
• Her måber man og bliver stille.

Gud ske lov, er der en der rækker ud med kærlighed og tilgivelse... til alle os der ikke står vores egen moralske distance.

Han er den, der om nogen;

• kender det at være menneske. 
• kender det at blive "fristet i alle ting".
• og som så al verdens ondskab i øjnene, uden at slå blikket ned !!!

Han rækker hånden ud.
Han invitere ind.
Han ønsker at lægge armen om din sårede krop... og fortælle;

"Jeg elsker dig... Overgiv nu din stolthed... Jeg elsker dig !"

Jeg tager aldrig flere billeder af dig med morgenhår !

Hej min lille nye ven.
Det er hyggeligt at møde dig.

Nu ved jeg godt det - muligvis - ikke er gensidigt.

Jeg vækkede dig jo i morges. Solen var ved at stå op (et eller andet sted øst på). Men jeg er glad for at du var  levende.

Jeg så dig første gang i mandags.
Jeg skulle tidligt på arbejde. Det var mørkt. Jeg havde pandelampe på igennem skoven.

Nu er det sådan, at det træ du overnatter i, her i vinter er blevet mit bede-træ.
Her stopper jeg op. Lægger min hånd på knasten, en halv meter under dit hul. Og så beder jeg for de mennesker der bor i vores by...
Her vor jeg har fået 'rod' og høre til, som vores træ.

Jeg fornemmer at vores Treenige Gud og Skaber mener det er okay.
Han har givet os alle den samme livskraft. Han opretholder os, i den opgave og gerning, som er vores. Han er til stede i mellem os... ja, det ved du måske bedre end jeg. Derfor er det naturligt at bede i naturen, og altså også her ved dit nattelogi.

Måske har du allerrede hørt min lille morgenbøn ?

---

Jeg har taget et billede af dig, tirsdag morgen medens du sov. Undskyld. Du var lidt uglet at se til ! Måske skulle jeg ikke have gjort det... men det betyder jeg ved, hvad du er for en.

Du er en:

Certhia Brachydactyla      -    "Korttået Træløber"

Der skulle flere vise mænd til at finde det svar, alene på dine (uglede) ryg- og hale-fjer.
En af dem mente at du var død, som du sad der halvt ude på stammen.
Jeg ville derfor tage et nyt billede af dig i morges, for om muligt at bevise at du havde flyttet dig lidt.
Men her - kort før daggry - da kameraet skulle afstemme afstanden, med sit røde lys; fløj du væk.

Det var så dejligt at se du var i live... selv om jeg ikke fik mit billede.

Og endnu bedre, at du til aften - da jeg kørte hjem fra arbejde - igen havde fundet hjem til dit 3 cm dybe knasthul, for at sove.

Lille ven. Jeg skal nok passe godt på dig - og jeg lover at jeg ikke tage flere billeder af dig...
... og hvis du vil, kan vi jo bede sammen i morgentidlig ?

Nuet med vand omkring fødderne..

Til venstre løber Døde Å ud over engarealerne i den syd/østlige ende af Brabrand Søen.

Gæssene græsser i zonen mellem vand og eng.

Himlen spejler sig i vandet. Lige bag mig løber Skanderborg Motorvejen. Ovre på den anden side af engen ligger et bolig område. Over mig løber højspændingsledniger.

Sådanne er livet så sammensat. Glemmer vi at leve i nuet, med de kendsgerninger der nu engang er virkeligheden, så går vi glip af en detalje ved livet som er værdifuld.

Accept af øjeblikket, giver dybde og rummelighed i forståelse af hvem jeg, du og Gud er...

Gå nu bare ud på engen og nyd nuet...

Nydelse på tagpap... i dag !

Solen.

40 dage efter vintersolhverv, er solhøjden mærkbar.

I en lun krog eller på et sort tagpap tag, kan man lukke øjnene og fornemme foråret.

Længsel, håb og drømme.
Hvad ville livet være uden disse følelser og parameterre ?

Hunden og katten nyder bare solen.
De ved ikke at metrologerne lover vinter, med frost og sne, i den kommende uge...

Jeg skulle have lagt mobilen og smidt mig på ryggen på tagpappen.
Nu er det for sent - og temperaturen falder, igen i aften, til langt under frysepunktet...

For sent...

Kilde spærret inde bag mine-bånd

Hvis ikke det er et sprunget vandrør... så tror jeg der springer en kilde i Søparken i Brabrand.

Kilder har altid været omgæret af undren. Ud af ingenting er vandet piblet op af jorden. Af den grund har mange kilder har haft religiøst betydning.

I hedensk tid var det bl.a. ved kilderne man ofrede til og drykede sine guder.
Da kristendommen kom, "overtog"man kilderne og kilderne fik nye bibelske referancer.

"Det levende vand" fra kilden forbandt man med helbredelser og sundhed. Særlige hellige-kilder blev i middelalderen pilgrims mål.

I dag ved vi alt om grundvand og vandførende lag.
Mystikken er forsvundet, som dugen for solen.
I Brabrand har kommunens-folk spærret kilden inde bag markerings-stolper og mine-bånd, for at ingen skal komme til skade.

Jesus sagde; - "Jeg er det levende vand, den som kommer til mig skal aldrig tørste !"

Måske skulle jeg alligevel gå om i Søparken i morgen, og være stille et øjeblik.
Måske er der et tyndere lag, mellem denne verden og Guds rige... ved kilden.

Under alle omstændigheder er det altid godt at være stille... med Gud !