søndag den 10. februar 2013

'Spor i sne'

Opskriften på 'Spor i sne'
  1. Man tager en håndfuld fuglefrø.
  2. Strør rundhåndet frøene ud over den frosne havedam.
  3. Indendøre kan man iagtage de sultne fugles indtagelse af føde.
  4. Efter en time går man igen ud til havedammen.
  5. Nu kan man se et væld af spor efter klør og halefjer.
Vi sætter alle spor. 
  • Spor som føre i forskellige retninger.
  • Spor som krydser hinanden.
  • Spor som fortæller om mål og adfærd.

Vi sætter også spor i hinanden...

Nogle spor vi sætter; ansporer vor næste til at handle på en bestemt måde -

  • nogle gange til noget godt, 
  • andre gange til noget ondt,
  • sommetider til ligegyldigheder.
Vi er slet ikke så individualistiske, som vi somme tider bilder os selv ind. 
Vi påvirker hinanden på godt og ondt.

Min bøn - til Gud - i dag er;
 at jeg må sætte spor i den rigtige retning... 
...og når vore spor krydser hinanden; 
at du fortsat må føle dig ansporet og opmuntret til at gå den rigtige vej.

Og så vender jeg mig om og ser på sporene i havedammens sne... og tænker og beder:

Gud tilgiv mig, alle de spor som ingen mening gav i det liv, indtil i dag... 

...og så sender min Himmelske Far; tøvejret og smiler spørgende ; - "Hvilke spor ?"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar