Trange tider på engen

Grågæssene flokkes på de lave eng arealer i øst enden af Brabrand Søen.

Ikke langt her fra 'synger' Sangsvanerne deres klagesang.

Fiskehejren letter og bevæger sig mod et nyt spot med åbne vand.

Der er nervøsitet i forsynings sikkerheden.

Ind i mellem er der optræk til ballade.
"Når krybben er tom, bides Hestene"... og Gæssene... og...

Og sandt nok: Det er ingen sag at være storsindet, tolerant og rundhåndet, når der er resurser nok.

Det er i usikkerheden, krisen og 'det svære'; kampen står.

• Her afsløres hvad der gemmer sig under overfladen.
• Her gyser og væmmes man.
• Her måber man og bliver stille.

Gud ske lov, er der en der rækker ud med kærlighed og tilgivelse... til alle os der ikke står vores egen moralske distance.

Han er den, der om nogen;

• kender det at være menneske. 
• kender det at blive "fristet i alle ting".
• og som så al verdens ondskab i øjnene, uden at slå blikket ned !!!

Han rækker hånden ud.
Han invitere ind.
Han ønsker at lægge armen om din sårede krop... og fortælle;

"Jeg elsker dig... Overgiv nu din stolthed... Jeg elsker dig !"