Broer.
Broer samler land.
Broer skaber forbindelse.
Broer knytter mennesker sammen.
Vi har store broer, som samler landsdele.
Mindre broer der gør øer landfaste.
Små broer over åer og vandløb.
Som så meget andet, glemmes deres værdi, over tid.
De bliver selvfølgelige.
Vi drøner over dem uden en tanke.
Men broer bygger ikke sig selv.
Broer bygges af visioner og drømme.
Broer skabes af tanker der erkender et behov og som kan overskue forhindringerne.
Broer bygges også mellem mennesker - til tider som en spejder opgave en sommerdag. I fest, sol og latter.
Somme tider som hårdt arbejde - og over rivende strømme. Men dog med stolthed og højtidelig indvielse.
Men der er også brobyggerier mellem mennesker - hvor opgaven er astronomisk. Det ville være lettere at bygge en bro til Mars !
- Alle brobyggeres Fader... kom til alle, som er gået konkurs med deres brobyggeri.
... Du byggede selv en bro; fra denne verden til din himmelske verden.
... En bro som strakte sig over både død, synd og grav.
- Lær os at bygge broer, lær os ikke at give op... giv os visioner og troen på; det kan lade sig gøre - med dig ved vores side !!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar