Du er her...

Ja, du er her.

Du er i lyden af det rislende vand.
Du er i den kølige vind mod min kind.
Du er i duften af skovbundens; skovbunds-duft.

Dit fingeraftryk er i hvert
nedfalden blad,
i formen af hvert kroget og hver lige stamme -
og i det bløde grønne mos.

Du giver dig til kende i hver sten og hvert fedtet fodtrin jeg træder.
Du går ved min side hver gang jeg går opad stien, og hver gang stien leder mig nedad.
Du berører mig med de bladløse grenes 'risende' mod mit tøj.

Du er i luften jeg drager ind i mine lunger, og som fylder mig med liv.
Du er i omgivelserne jeg ser, i hver silhuet mod den grå himmel og i hvert mønster der tegnes overalt.
Du er i hver kvist jer berøre, og i stiens jord, når jeg glider og må gribe for mig...

Du er i lyden fra motorvejens dynamiske pulserende rystme.
Du er i gadelysenes gyldne skær.
Du er i byens altid tilstedeværende nærhed.

Ja, du er her...