Troldpilens nytårs hilsen !!!

Først; Rigtig velsignet NYTÅR.

Nytår;

• et opstandsnings øjeblik,
• et øjeblik til eftertanke,
• et fremtids-tanke øjeblik.

Måske et difus og forvirrende øjeblik. Måske et øjeblik med håb. Måske et øjeblik, præget af afmagt.

Vel-SIGNERET nytår.
Guds signatur på det nye år.

Nu bliver de abstrakte linjer i fortid, nutiden og det nye år, overgivet i de hænder, hvor alting høre hjemme.

VELSIGNET NYTÅR !!!

Velkommen til Kamp Zone - nr. 1.

Endnu en gang; velkommen til mit 'lønkammer'.

Velkommen til Kamp Zone - nr. 1.

Dette sted har ikke 'fromheden' som overskrift.
- Så langt fra.

Det er et 'helligt sted', hvor jeg må 'drage mine sko af' (ikke mindst fordi sko og bedeskammel - giver meget dårlig blodomløb i anklerne ;-) ! )
Det et mødested. Et kontaktsted mellem et ganske almindeligt syndigt menneske og den levenede almægtige Treenige Gud.

Ikke et sted man kommer rendenede med fromme og gode gerninger.
I stedet udfordres man til at komme som man ER - helt nøgen og helt blottet.

Og nu består kampen i at vende sine øjne fra al ens ufuldkommenhed, al ens brudthed, al ens ego og over på noget større, uden for sig selv...

Om jeg tror på åndsmagter ? - Om jeg tror på der kæmpes om sjæle i denne fysiske verden ? -
Ja, f.eks. lige her !!!

• For hvor ville jeg dog gerne være from og god. 
• Hvor ville jeg gerne være fuldkommen, altid retfærdig og sand.  
• Og hvor er det frustrerende og håbløst at, det ikke er sådan med mig

Men når jeg endelig bøjer mig her, og overgiver al mit 'forsøgte-god-liv' - så møder jeg en kærlighed der brager igennem, og som gør alt det der er MIG... til noget som er så usandsynlig ligemeget.

Hver gang det sker, er det et mirakel. Et mirakel af en anden verden. Et kærlighedens mirakel.

Ja, dette sted er en Kamp Zone, men også et af de mest velsignede steder i mit liv.

Tak, fordi i kikkede ind.

ps... 'Hellige steder' kan alle finde over alt og i utallige former. Nogle fysiske andre mere mentale, men fællesnævneren er at Gud ønsker NÆRVÆR med os... i sandhed et overnaturligt himmelsk mirakel !!!

Åens livsbekræftigelse !!!

Det er aften i Aarhus. Åen løber med sit smeltevands-jævne flow igennem byen. Et øjeblik senere ender den i havnen og bliver ét med Aarhus Bugten.

Åen har igennem tiden, haft forskellige forløb. Året rundt stiger og falder vandstanden i åen. Men bevægelsen har til stadighed været; fra landet mod havet.

Byen har sin foranderlighed, opture og nedture, succeser og fiaskoer, kriser og gennembrud.
Alt i mens åen stadig flyder igennem byen.

Skaberværkets påmindelse om liv; uafhængig af socialstatus, kapital, byudvikling og velfærd.

Velsignet være Skaberværket i byen !

Mød min ven; Mismod.

Tungsindets mørke tanker kredser.
Som planeter i deres bane omkring mig.

Der er lys, men kun hos naboen.

Her er koldt og mørkt.

Mismodet er blevet min "ven".
Erkendt; måske ikke verdens bedste ven, at have.
Men; "hellere en dårlig "ven", end ingen ven" - ikke ?

Så sidde man her, med sin "ven" og har så inderligt ondt af sig selv.
Og ingen ven er - som Mismodet - til at nikke og bekræfte.

Men det er jo ikke virkeligheden !!!

Jo, det er mørkt, men fuldmånenes stråler reflekteres fra naboens bil... Genskin af genskinnet fra den varme sol.
Og ved min side, sidder vores kat; "Katte-kis-mus". En sand ven, en varm ven, en trofast ven...

Sandheden er; at jeg har mistet fokus. Men det er også kun det jeg har mistet... Virkeligheden og sandheden har jeg ikke mistet; Nemlig at Gud elsker mig - som han elsker dig.

Hvad vil den der elsker ?
Han vil nærvær med sin elskede !!!

Vig bag mig; Tungsind - Vig bag mig; Mismod.

Kom tæt; du treenige Gud, der elsker !!!

Morgen-gry - vil fortrænge morgen-gru !

Endnu en ny dag.
Solen bebuder; God morgen.

Verden strækker sig.
Den er gammel; det knager.

Rimfrosten afsløres.
Havedammen er froset til.
Og vinstokkens uplejede grenflet tegner kaos på den blegblå himmel.

I denne ufuldkomne verden, møder Gud os også med et; God morgen, God dag, Godt håb.

Lyset er kommet til verden - og mørket fik ikke bugt med det !!!

Forårs-æble morgensang !

Æble rød.
Æble høst.
Æble til vor sanger ven.

Dybe syles mærker i dit kød.
Næring og varme, til det bliver forår igen.

Knejs med din kuglerunde æblekrop!

Når solen igen står op vil den blive hilst med toner, styrket af dit æblesaft...

Lovet være Skaberen af dit kød og saft... Lovet være forårs-æble morgensangen!!!

Kæmpe på fusions-violin over Engsøen

De lange tunge højspændingskabler hænger på tværs af den december våde eng. Spændt op som strengene på en gigantisk fusions-violin.

Med vinterstramhed og sommerslaphed, venter den på at en kæmpe vil komme vandrende ned gennem å-dalen.

Han (for kæmper af den musikalsk slags er drenge - tror jeg) griber violinbuen. Sætter sig tilrette, på Bakken med majs-stubene, og føre buen i skønne glidende bevægelser over strengene. Å-dalen sitre af vellyd.
Tusinder af fugle løfter deres sang, mod himmelen og alt genlyder af svar og gensvar...

Først glidende og inderligt, senere mere og mere intens og begejstret. Kæmpens lange arm føre buen i en vildere og vildere dans hen over højspændingskablerne. Venstrehåndens fingre knipser og markere sin egen svimlende dans.

Og midt i altets lovprisning strømmer engsøens vand i hvivler og krusninger. Langs søens bredder danser kvier og heste i deres indhegninger, sammen med skovens hjorte.

Pludselig stopper kæmpens buesving, og han ser ned på mig og smiler; -"Din fantasi løber af med dig - men godt forsøgt ;-)"

Jeg smiler kejtet... Og så er kæmpen og hans violinbue væk. Tilbage er en å-dal fyldt af Guds skaberværk. Et skaberværk skabt til herliggørelse af sin Skaberen... Lige som du og jeg!

Så... hvad venter du på ? Træk vinterjakken på og kom med...

Jeg har tabt mit hjerte, en isnende kold vinternat !

Vi banker på. Træder ind i den lille forgang. Og som med et trylleslag står vi i et lille køkken i Sønderborg, i året 1927. 7 år efter genforeningen.

Vi taler løst og fast om den tysksindede nabo og den indremissionske moster fra Vestjylland, der kommer til jul. Inde i den lille stue bagved, skimtes de tre små piger som man passer. Pigerne spiller "Sorteper".

Men det er blot skuespil og kulisser. Ikke et sønderjysk ord, kommer over deres læber og det lille skæve hus ligger i en smøge i Den Gamle By i Aarhus.

Dette besøg i det 'levende museum' står i kontrast til fredagens møde med Vinter Solhvervets mørke og bidende kulde.

Skaberværkets store og pulserende rytme. Vores roterende blå planets, 365 dages lange rundtur, om solen. Skråtstillet; med nordpolen, altid pegende mod Sirius - Nordstjernen.

Alting sat i astronomiske systemer, baner og balancer. Rundt og rundt fare vi afsted i det ugæstfrie solsystem. Trykt og godt i år 2012, 1927 og 635 (året hvor Aidan blev indviet før rejsen til Northumbria).

Her bliver årtier og århundrede, ubetydelige. Her er vi overgivet til forundring, lovprisning og tilbedelse af altings Skaber, eller...

Nej, jeg finder ikke noget alternativ, men gør Brorsons ord til mine ord (Op al den ting som Gud har gjort);

Hvad skal jeg sige, når jeg ser,

hvor stjerneflokken blinker,

hvor mildt enhver imod mig ler

og op til himlen vinker?

Hvad skal jeg sige? mine ord

vil ikke meget sige:

o Gud! hvor er din visdom stor,

din godhed, kraft og rige!

Op, stemmer alle folk på jord

med frydetone sammen:

Halleluja, vor Gud er stor!

Og Himlen svare: Amen!

Hans Adolph Brorson 1734.

Vendepunktet der gør mig rundtosset !!!

En af årets længste nætter er til ende... Solen skære sig igennem horisonten og bebuder en ny dag... en af de korteste af slagsen.

Vi nåede vendepunktet i år kl 12:11 (2012) og fra nu af har vi et halvt år med stigende sol-intesitet - vidunderligt.

Der har været mange vendepunkter i historien:
I følge 'populær videnskaben' sluttede den gamle Inka-kalender i dag og en ny kalender periode begynder.
Stater og nationer er igennem tiden blevet oprettet og andre er styrtet i grus. Vendepunkter har, før eller siden, fundet vej til historiebøgerne, for at beskrive disse begivenhgeder.

I vores private historie kender vi også vendepunkter. Ægteskaber, barnefødsler, uddannelses afslutninger og arbejdsperioders begyndelser.

Der er noget spændende og opmærksomheds-søgende over disse vendepunkter:

Men julens budskab vil stadig, for mig, være den begivenhed med det største "før og efter"- i historien. Jeg vil aldrig kunne forstå det i dybden. Tanken er for stor. Det svimler for mig.

Lad os gå ind i julen med denne spænding... og ør-hed... og med englene synge;

"Ære være Gud i det højeste !"

Alt fortærende moder-instinkt !

Hun vil dræbe, for at beskytte. Hun patruljere, og er 100 % på. Ingen skal vove at gøre hendes yngel noget.

Under pumpen ligger hannen. Vover han sig frem, bliver han øjeblikkelig jaget tilbage igen. Nu ligger han og forsøger at gøre sig usynlig, helt sammenpresset oppe i hjørnet.

'Gud er barmhjertig' - Han er som vores Zebra Cichlide hun. 

Ordet; "Barmhjertighed" skulle hentyde til tilstanden man har i maven på den gravide kvinde... under 'barmen' og 'hjertet'

Gud gik hele vejen, for sit yngle... undskyld; sine børn. 
Han ville dræbe for at frelse sine børn - og han gjorde det; Han lod sin egen søn dræbe, for vores skyld - den historie der har sin synlige begyndelse i julebudskabet.

Kom ikke på tværs af en Barmhjertig Zebra Cichlide og gør ikke Guds mindste børn fortræd... Det må være dagens lektie... 

'Sne-engel' giver nu mudder på tøjet !

Jeg tænkte at lave en 'sne-engel'.

Du ved; man lægger sig på ryggen og bevæger arme og ben op og ned, og fra side til side.

Så rejser man sig, og i sneen er der et aftryk af en engel...

Men lige nu vil man bare få beskidt tøj. Sneen er smeltet og vi har igen; traditionel grøn dansk vinter.

I dag var jeg alligevel ned og kikke på køkkenhave. På afstand ser man det måske ikke... tæt på ser man græs ukrudtets rødder. Lange hvide-gule rødder.

De ser så uskyldig... de er blot en del af det organiske materiale, sammen med kompostbeholderens indhold. Men til sommer... så er disse 'planterester´s' uskyld borte.

Jesus nævnte i en af sine lignelser (Sædemanden) at "ORDET" er som sædekorn, der blev spredt rundhåndet ud... Noget falder på vejen, noget mellem sten og andet falder i den gode jord.

Jeg sidder og kikker på vores køkkenhave... jeg tror jeg skal i gang med at lue jorden med kultivatoren.

Jule udrensning... nisser og julekataloger; pas på !

Jeg har set en engel.
Den stod i en vindueskarm.
Den var af glas og købt i Bauhaus.

Og så lyste den op.
Den spredte vintermørket, med sin indbyggede LED pære.

Det er dog en vidunderlig tid vi lever i; hvor vi kan købe illustrationer af Guds sendebud i diverse varehuse.

"Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser...!"

- Sang de på marken ved Betlehem.
Mørket blev spredt, som ved et trylleslag...

Kirkeårets adventstid begyndte med "indtoget i Jerusalem"... få dage efter denne begivenhed 'rensede' Jesus templet, for handlende. "I har gjort bedehuset til en røverkule" - råbte han medens han rev de handlendes boder omkuld...

Hvad ville der ske hvis Jesus var i 'oprydnings humør' i vores juletid...
Mangen en nisse og julekatalog vil sikkert miste livet !!!

Men jeg tror Kirsten og Tom´s engel vil blive stående...

Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!

Glædes varme under sne og rim !

Opsamlingen af sommerens sol og varme.

Fortiden gemt væk under det is-kolde dække.

Når frosten slipper jorden - i løbet af nogle dage - vil vi tage imod sommerens gave.

Takke gavens gavmilde giver.

Vi vil varme os på suppen.

Glæde os over at livet stadig flyder igennem skaberværket... en velsignelses flod til opmuntring, tro og varme.

"Vi stiller om til vores udsendte medarbejder - Turtelduen !"

10 dage tilbage, før solens vinkel - i forhold til vores ende af jordkloden - er mest spids.

10 dage op ad bakke. 10 dage hvor døgnets mørke fylder mere og mere. 10 dage endnu med længsel efter vendepunktet.

Hele skaberværket i vores egn... sukker efter forandringen. Og vi ved af erfaring at den kommer.

Ikke voldsomt, nej. "Dagene længes,  vinteren strenges"...

Okay... lad os synge et par vers af Salmedigter Brosons salme; -"Her vil ties, her vil bies !"

Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

Dagene længes, vinteren strenges,

vinteren strenges. Og det er svart.

Trange tider langsomt skrider,

langsomt skrider. Det har den art.

3

Turteldue, kom at skue,

kom at skue! Bag gærdet hist

dér skal du finde forsommers minde,

forsommers minde, alt grøn på kvist.

Turteldue, kom at skue,

kom at skue bag gærdet hist!

Ja, kom TURTELDUE !
Kom og vis os hvad der er rundt om hjørnet.

Flyv højt, flyv langt - men kom tilbage og fortæl os, det vi ikke ser.

Fortæl os

• om Vintergækken, 
• om Påskeliljen, 
• om duften af nyslået græs.

Fortæl os

• om Humlebiens summen,
• om bækkens rislen mellem udsprungne Piletrær og 
• om Nattergalens sang.

Fortæl at det snart sker igen... AT LYSET SEJRE OVER MØRKET !!!

Skaberværkets 'Steve Jobs': BOGEN

Bibelen. Guds ord. Åbenbaringen af Guds tanker og 'frelsesplanen'.

Ikke en almindelig bog. Den har forandret nationer og enkelpersoner, som næppe nogen anden bog. Mange finder i Biblen en kobling mellem 'Himmelen' og jorden.

Og så kan den læses igen og igen...
En dag som historiebogen, en anden dag som selvudviklings litteratur, en tredje dag som håndbog i teologi.

Jeg læse om en kristen tyrker *) der også kunne læse bogen som NATURBOG.

Ja, måske er det verdens bedste NATURBOG. Når arkitekten og skaberen - af alting - selv har en finger med i selv bogens tilblivelse... så kan det ikke blive bedre.

*) Det er lidt tankevækkende at det land, vi i Bibelen bedst kender som bosted for den oprindelige keltiske kultur (Galater menigheden), i dag er blandt de mindst kristne lande i Europa.

Spring op i det rene tøj i vasketøjskurven !!!

Det er ikke altid tingene går helt, som vi ønsker.

Her til aften havde 'KatteKisMus' lagt sig i hundekurven, ved siden af 'Jenka's lodne sovedyr.
Heldigvis stod vasketøjskurven tættere på rediatoeret, med det rene ny-vaskede tøj.

Men det var jo ikke derfor vi købte hundekurven, for slet ikke at tale om vasketøjskurven...

Sådan er det ofte; vi tænkte det skulle være sådan og sådan... og så blev det anderledes.

"Du er din egen lykkes smed !"
- og så smed lykken mig ud !

Skaberværket har en enorm omstillingsparathed.  Man indretter sig. Acceptere omstændighederne. Retter ind. Får det bedst mulige ud af situationen.

Men hos os mennesker har omstillingsparatheden det med at blive krydret med bitterhed. Bitterhed over at virkeligheden ikke kunne leve op til vores drømme. Bitterhed over at andre lykkedes bedre med deres liv, end vi gjorde. Bitterhed over at lykkens gudinde var mere lun på andre...

Forbandede bitterhed.

Tiden er inde til at hoppe op i vasketøjskurven, eller ombord i en af de andre velsignelser Gud har lagt lige for næsen af dig...

Den treenige Gud er ikke en 'fedtet' gud, heller ikke når det handler om velsignelser.
Der er altid en vasketøjskurv til den omstillingsparate.

Tak i sne og tynd t-shirt

Tænk at have et hjem. Særligt når temperaturen er under frysepunktet. Tænk at kunne kikke på sneen, på taget overfor, i en tynd t-shirt.

Der er så meget vi tager for givet. Der er så mange gaver vi får givet, uden vi rigtigt for sagt tak.

Gør det noget ved vores oplevelse af virkeligheden?
Det tror jeg i høj grad !

Taknemmelighed og ydmyghed er ikke i høj kurs. Okay, vi har Janteloven og vi har vores gode maner... Begge dele kan holde os lidt på sporet...

Men rigtig - 'af hjertet' taknemmelighed og sand 'gudfrygtig' *) ydmyghed - er noget andet.
Det er det der giver lykke følelse... det er det der giver fred... det er det der gør livet værd at leve... HELT !!!
_____________

*) "Gudfrygtig ydmyghed" har ikke noget med "jeg-er-frygtelig-bange-for-den-vrede-gud" - frygt.
Nej, "sand gudsfrygt" er; når den almægtige Gud og jeg har de rette proprationer i vores forhold.
Når jeg lader være med at 'lege' gud. Når jeg holder op med at tro verden drejer sig om min lille nyvaskede navle. Det er når jeg i stedet; giver mig hen i hans guddommelige favn...

Kl. 02:43 - står vores nabo´s Bøgehæk uden for...

Dette er naboens Bøgehæk.
Her har den stået de sidste par år. Sommer og vinter. Nat og dag.

Hvis alt går som vi regner med, står den der også i morgen.
Men altså også i nat.

Når jeg høre ordet Bøgehæk, så tænker jeg: 'dag'.

• Måske ser jeg for mig, de første knopper briste og blade der folder sig ud.
• Måske fornemmer jeg smagen af et forårs-frisk Bøgeblad. 
• Måske høre jeg de tørre blade, knase i vinden. 

Men jeg tænker først og fremmest: 'dag'.

Men Bøgehækken står der også klokken 02:45 i nat. Lige som den sten jeg sad på ved åen, under en spadseretur i sommers. Alt vi ser i dagslys - er der også om natten - f.eks. i nat kl 02:46.

Også det menneske der ikke kan sove, er der; kl 02:47... men det er Gud også !

En tømrer med en plan...

Advents tiden.
Dagene frem mod jul.
Forventning.

1. søndag i Advent:
Indtoget i Jerusalem.
Æslet, bevægelse,
folks jubel.

Kongen kommer.
Kongen kommer.
Kongen kommer, til sit folk.

Folket i jubler.
Palmegrene og kjortler på vejen.
Hosianna;
Kongen kommer !

Han rider ind i byen.

Han kommer for at blive spottet.
De jubler.
Han kommer for at lide
De jubler.
Han kommer for at dø.
De jubler.

De så det ikke... men dette var planen... en Guddommelig plan om fred, og evigt liv...
I sandhed en besynderlig plan... en tømrer søn på æselryg... en FRELSER med en plan...

Advent er forundrings tid... og jubel tid... KONGEN KOMMMER.

Mørkets uundgåelige...

Man cykler frisk til.
Det er mørkt.
Man kender stien.
Det regner.

Og så sker det igen:

• Man rammer træ-roden på vejen..
• Dækket presses mod fælgen.
• Stellet og saddelen ryger op mod halebenet.
• Rygraden sender stødet videre mod kraniet.
• Kraniet løfter sig, og kort efter kæben.
• Et brøkdel af et sekund der efter mødes de igen - og så er spørgsmålet; er tungen inden for eller uden for tandrækken ?

Mærkeligt at det tit er samme fejl man begår igen og igen. Man burde, kunne lære; at køre uden om.

Nu er det en træ-rod som, på stien igennem skoven, er blevet frilagt.

Men lige så overraskende er det at vi også i dag, har gjort/tænkt/sagt tåbelige ting, som IKKE (mildt sagt) var konstruktive i et godt liv. Hverken for os eller vore omgivelser.

"Gud bedre det!" Men her og nu, må vi knæler jeg ned og bekender; - "Jeg gjorde det igen !!!"
Og det mærkelige er; at Gud ikke siger andet end; Jeg elsker dig...

Dette er utroligt at tro - i sandhed; Mørkets uundgåelige...

Og til sidst... hold tungen inde i munden, helt inde !!!

Keltisk drømme-skole

BEDEvands temperaturen er en-cifret.
Weekendens regn fra ådalen er på vej ud i Aarhusbugten. En ubrudt og ustandselig vandring.
En bevægelse der er skabt af tyngdekraften og mængden af nedbør, i en årlig cyklus.

Drømme skaber også bevægelse.

Drømme og visioner kan skabe de største bygninger og de vildeste rejser.
Drømme kan skabe de bedste og mest mindeværdige øjeblikke.
Men drømme kan også briste.

Drømme skabes af mange ting.

• Butikkerne vil i den kommende tid forsøg at skabe drømme af 'begær', 'havesyge' og 'frygten for at skuffe'. 
• Andre drømme bliver skabt af trangen til; 'magt', 'at have kontrol' eller 'at blive set'. 
• Og nogle drømme skabes af det simple behov for; 'at blive elsket'.

Mange af disse drømme har det med at briste. De har ikke tyngden til at vare ved... altid. Endnu en skuffelse i rækken.

Bæredygtige drømme skabes på andre primisser.

Den keltiske kirkes Drømme-skole; havde unikke drømme-fag på skemaet.

• Dyb bibel-forståelse og -undervisning. Man lærte Guds kærligheds-drømme at kende.
• Man tilegnede sig vidnesbyrdet fra gudhengivne mænd og kvinder.
• Man lærte velsignelsen ved stilhed og fordybelse - og derigennem fik man et hjerte der bankede i takt med Guds hjerte.
• Man fik indplantet en sand kærlighed til eventyr. Et eventyr med Helligånden som allesteds nærværende ekspeditions leder.

Drømmen blev båret frem af en Gud-villethed og Gud-skabthed. En overnaturlig tyngdekrafts dimension. 

Hvad skaber dine drømme ?

Der må kysses !

Mistelten. Jeg var på en lille tur rundt om Årslev Engsø. Det havde regnet det meste af turen. Nu var jeg snart hjemme.

På min nye iPhone havde jeg fået instaleret en Geocache-App. (et moderne skattejagts-GPS-program som kan opspore 'skatte' af forskellige slags)

Pludselig var nærmeste HINT (skat): "Mistelten", med underteksten; -"Der må kysses !"

Efter 300 meter stod jeg under et æbletræ, på den gamle jernbanevold (Hammelbanen) der føre mod Stavtrup.
Her stod jeg helt...alene.
Over mig hang det mest fantastiske virvar af Mistelten.

I Appén blev Misteltenen beskrevet som følger:

"At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til urgammel, keltisk frugtbarhedsritualer. Hos det keltiske folk var Misteltenen hellig og mystikken omkring denne plante har holdt sig gennem tiderne"

Som jeg tidligere har fortalt i denne blog, overtog de kristne munke fra Irland, de hedenske keltiske skikke og gav dem kristne fokus.
Den keltiske kirke satte ægteskabet meget højt, og parforholdet mellem mand og kvinde blev blandt andet fejret, i slutningen af september, ved den store takke- og høst-fest; Oda (som sidst blev fejret på den skotske vestkyst i 1866).

Nu er det ikke sikker vi lige kan banke en stor fest på benene... med kvinder der kappes om at lave mad og mænd der ridder om kap, mod hinanden... for til sidst at mødes i bøn og tilbedelse i kirken.
Men vi kan da tage vores ægtefæller og kærester med ud og kysse dem under misteltenen... og takke Herren fordi han skabte os som kvinde og mand !!!

___

Misteltenen (Viscum album)  er 'halvsnylter'. Den sætter sine rodlignende stængler; "sænkere", ned i værtsplantes *) splintved og 'låner' vand og mineraler.
Men da den er stedsegrøn, klare den selv fotosyntesen og gør dermed kun begrænset skade på sunde træer.
Misteltenen er giftig og har været brugt i folkemedicinen.

I havenyt.dk skrives følgende om den mere mytologiske side:

Den (Misteltenen) er blevet forbundet med renhed og uskyld. Den kunne holde ondskab, ulykke og trolddom væk - derfor hængte man den over døren.

Kik endelig videre i botaniske opslagsværker og søgninger på nettet... også Misteltenen er en vidunderlig skabning.

*) Værtsplanterne er gerne Æble, Tjørn, Røn, Birk og Poppel

"Om Gud vil..."

"Om Gud vil, så afholder..."

Sådan indledtes mange kirkelige avis annonceringer for hundrede år siden.

Der var en ydmyghed over for fremtiden, som er forsvundet i dag.

Fortiden, kender vi... nutiden, står vi midt i... fremtiden tager vi som en selvfølgelighed.
Et kik i kalenderen, på arbejdsplanen eller i rejseplanen... så regner vi os på den sikre side.

Jeg tænker; - "Gør det noget ved vores nutid, at vi er så lidt ydmyge over for vores fremtid ?"

Ville vi leve andreledes NU - i dag, hvis morgendagen ikke var en selvfølge, men en ny Guds gave ?

BEDEvands kvalitet og Oddere i Brabrand Søen

Regn og blæst på rude i Brabrand

Det regner og blæser. DMI sender varsel om forhøjet vandstand på vestkysten.

Vi tænder stearinlys, skruer op for den gode musik og glæder os over at helligdagen også er givet os som hviledag...

"Radi-aid"  - Africa for Norway - er et af tidens hotte indslag i godgørenhed og menneskelighed.

Og ja, Africa har noget vi i svage øjeblikke godt kan misunde dem - (faktisk meget - bl.a. en kirke der vokser eksplosivt, og en Gud-hengivenhed, det er mange år siden vi sidst så i Vesten !!!)

Men der findes andet end radiatorer der kan give varme. Der fortælles at den irske keltiske munk; Cuthbert, havde for vane at holde sin aftenbøn, stående ude i søen/havet, i vand til skuldrene.

En 'ulydig' munk listede efter Curthbert ned til stranden. I skjul, så han den agtværdige munk stod, med løftede hænder i tilbedelse, ude i havet. Efter bønnen - fortæller legenden - sprang to Oddere op på stranden for at varme og tørre Curthberts iskolde fødder.

Herefter skulle Curthbert have afsløret munken, som nu måtte love; ikke at fortælle om det han havde set, før Curthbert var død. (Et helligt liv skal altid herliggøre Gud og ikke 'fromme munke eller lignende').

... skulderhøjt koldt vand, som 'bede- og løn-kammer'... hmmm ???

Jeg er i konflikt...

• Baderådet; 'Bad aldrig alene' - gælder det når jeg er sammen med den Treenige Gud og et par Oddere (som Aarhus Kommune, hvis, har lavet gangbro til, i Aarhus Å !!!) ?
• Brabrand Sø skulle være tæt på at have 'badevands kvalitet' - men det er stadig forbudt at BADE i søen - men gælder det også aktiviteten; at BEDE ?

Stearinlysene puster jeg ud. Vinden slår mod ruden. Bloggen her færdig. Vandrestøvlerne og regntøjet venter...

... badetøjet... hmmm... lader jeg ligge hjemme i skabet... 

... men håndklædet kan jeg da godt have i rygsækken, hvis jeg skulle møde Curthbert, og han eller en anden invitere til bedemøde. 

Bjerg-betagelse, røde bær og kilde vand...

Gråkrager på grå baggrund

I dag får i et uddrag af  digtet;
The Wilderness 
at Kathleens Raines:

Jeg har set et glimt af det strålenede bjerg bagved bjerget,
af kundskaben under bladene.

Jeg har smagt de bitre røde bær, 
drukket det kølig-klare vand fra en skjult kilde der aldrig løber tør.

Noel O'Donoghue, som har skrevet bogen; The Mountain Behind the Mountain - (ja, titlen er lånt fra ovenstående digt) - mener at have en keltisk forklaring på hvad dette - 'Bjerg bagved bjerget' - er.

Det er GUDS NÆRVÆRS BJERG.

Vi kan se og registrere alt omkring os. Vi kan røre og se vandet, træerne, græsset og hinanden. Vi kan dufte, høre, smage og fornemme.

Men at se et 'glimt af det strålenende bjerg bagved bjerget'... det får man ikke, uden det bliver givet af Gud !!!

At Gud så er ganske gavmild, er en slet skjult hemmelighed, for alle der færdes i naturen og mellem mennesker.

Kan du se bjerget ?

Sang og guitar i november regn...

En vidunderlig morgen:

Mit hjerte er trygt, Gud
jeg vil synge og spille.
Vågn op, min sjæl,
Vågn op, harpe og citer,
jeg vil vække morgenrøden.
(Salme 108:2-3)

Min Morfar var graver og kirketjener i Midtjylland. Der var ingen automatisk 'ringning' ved kirken. Morfar måtte hver dag 'ringe solen op' om morgenen, og 'ringe solen ned' om aftenen. Jeg ved ikke, om han kunne forestille sig; hvad der ville ske hvis han ikke gjorde det ?

I morges var alting badet i det mest vidunderlige 'morgenrøde'...
Til aften kom koldfronten ind fra vest og ramte - Aarhus - præcis kl. 16:00, som lovet af DMI.

Det ville sige; man måtte cykel hjem i regnvejr.

Det er godt at vågne op og spille og synge; når solen står op i et hav af røde farver...
Men det er mindst lige så livsbekræftende at cykle hjem i et november regnvejr... og blive ganske gennemblødt...

Hvorfor ryster du på hovedet ? Jeg ryster over hele kroppen !!!

Jeg tror tiden er ved at være inde til at krydse grænsen mellem "livets behageligheder og bekvemmeligheder" og bevæge os ind i landet; "livet på kanten" - der hvor det ikke går; uden Gud er med i det !!!

Vil du med ud i regnen ?

Det løsner op på Skanderborgmotorvejen, TAK GUD !

Jernbane overskæring på Odderbanen

Så skete det... eller så lettede det lidt; nu blev trafikknudpunktet; Skanderborgmotorvejen/Aarhus Ringvej, åbnet efter 2 års vejarbejde og i lange perioder; trafikkaos.

Hvorfor så lige nævne det i denne 'keltisk inspirerede' blog?

Jo, ser du; "Gud er over alt...". Hans fingeraftryk er over alt. Hans skaber kraft er at kende over alt.

Se i den mindste levende organisme; du finder signaturen af Guds tegnestue. Se ud i universet; du finder Guds penselsstrøg. 

Og midt i mellem; midt i mellem det du ser i mikroskopet og stjerne-teleskopet, finder vi infrastrukturen. 

Jeg blev så oplivet, i mit 'keltiske hjerte', da jeg hørte at en forsker havde fundet; at de samme formler for liv - i form af pulsslag - kunne bruges både til;

• små Mus, og til...
• Blåhvaler og til...
• infrastruktur i mellem byer og lande.  (Ja, så oplivet blev jeg at jeg nu har brugt den samme vinkling i 2 blog´s - undskyld)

I morges hørte jeg den dejligste musik på vej til arbejde. Lyden af biler på motorvejen. Det var fantastisk at høre trafikken 'glide' på Skanderborgmotorvejen, da jeg cyklede under den til morgen, langs Dødå. I mange måneder havde trafikken sneglet sig af sted, men nu flød den i en jævn bevægelse; ind mod Ringvejen, ind mod centrum, ned mod havnen.

I mangel af et billede af morgen trafikken på motorvejen, får i her et billede af Odderbanen. Endnu en af de trafik-blod-årer der 'pumper' hundrede vis af mennesker ind mod skoler, butikker og industri om morgenen, og sender dem ud af Aarhus igen om aftenen.

Ja, Gud er over alt. Trak han i dette øjeblik sig tilbage og overlod os til os selv, så...

... Og den Gud, får vi lov at kalde Far... nu svimler det !!!

Troen på søen, eller synk engang

Jeg hvad ikke set det før. En grafitti tegner havde ligget på maven og skrevet på jernbanebroen; "TVIVL".

Hvad baggrunden for dette statement er, det er ikke godt at vide...

"TVIVL" er ikke et udpræget PLUS-ord. Og slet ikke når man fornemmer det er skrevet, medens man har hængt med hovedet...

Nu kommer en afsløring;
(Nej, det er ikke mig der har skrevet på broen !!!)
Skal der hen over mit liv stå et enkelt ord, der beskriver mig selv; så kunne det godt være ordet; -"TVIVL".

Jeg kan tvivle på mig selv, på egne evner, på andres motiver og på så meget andet.
Men også på det som de fleste måske forbinder med mig; Troen på Bibelens Treenige Gud !
Objektivt set, med tvivlens briller, er denne tro da binde gal - ikke ?

Jeg kan sige alt det rigtige... har svar på meget af det, der har med Troen at gøre... eller kan muligvis virke sådan. Men fang mig på det forkerte ben, og se ordet "TVIVL" blinke - med store fede bogstaver - på tværs af alt det; der er Mogens.

For i virkeligheden, er min Tro slet ikke min...
Hvis ikke Gud i sin almagt har plantet Troen i mit hjerte,
så var det jeg kalder Troen den største illusion af alle...

Men nu retter jeg blikket op af,
føler med 'kunsteren' fra broen.
Af hjertet sukker jeg med ham/hende,
for vi er i fælles båd.

Alligevel, kalder Jesus os ud af båden,
for at gå ham i møde i "TRO".
Ufatteligt dumt, men;

Jesus KALDER og giver TROEN...
Min ven, lad os løbe,
løbe over søen... i stedet for at gå uden om !!!

Hvorfor ikke ?

Når hunden ligger begravet under overfladen !

Sommer dag på Issefjorden

Hvad tænker man på,
når det bliver helt, helt stille ?

Når alt omkring én, går i 'stand by'.
Når minutter bare er noget der bliver til timer, helt af sig selv.

Tit er det ting som ligger lige for.
Overflade ting, som er lige til.

Men der ligger også tit ting dybere nede ?
Der nede hvor... det kan gøre ondt:

• Bittere minder.
• Uopgjorte regnskaber.
• Døre, man selv låste.

Det er tid til oprydning. 

Tit ligger 'hunden' begravet her - den der lugter langt ind i det; der skulle være éns lykkelige NU.

Når nu aftenens fred er faldet på. Computeren er slukket. Fjernsynet er blevet tavs og sort. Mobilen løbet tør for strøm...

Så er det måske tid til eftertanke... 

Måske tid til at hale kadaveret frem af mørket...

Det kan være et fælt arbejde. 

Man kan undervejs næsten miste modet. 

Men der sker tit det med 'begravede hunde'... at når de kommer frem i lyset, så lugter de ikke så slemt længere.

Ja, på en overraskende måde kan den 'livs-dæmper' man får frem i lyset gå hen og blive til et takke-emne.

Guds nåde er mere end tomme ord,

den er en fred hos hver som tror.

En fred der former livets gåde,

og skaber ud af glædens tråde,

et billed af et himmelsk blomster flor.

Himmelsk Rastløshed

Lindelse Nor

Der fortælles at kendetegnet for den irske kirke i det 4 og 5 århundrede var; Himmelsk Rastløshed.

Evangeliet satte samfundet i bevægelse. Vandrende munke delte Guds ord med høj som lav. Flere rejste væk for at bringe budskabet videre. Andre drog ud til øde steder for at samtale med hellige mænd og søge åndelig vejledning. Andre igen opsøgte, som pilgrimme, hellige steder hvor vidnesbyrdet om den levende Gud var nærværende.

Der var en opfattelse i tiden; at stilstand og stagnation var lig med 'død'.
Når eventyrerne blev fortalt, var den ultimative forbandelse at blive 'bundet' til et sted, uden mulighed for at flytte.

På fotografiet kikker vi mod vest; ud over det Sydfynske Øhav. I disen ses Ærø. I begyndelsen af 1900 tallet flyttede mange fra Ærø, mod 'det forjættede land'; Amerika.

Når man betragter det milde, idyliske og romantiske bondeland på Ærø, tænker man; "Hvorfor ?" Svaret er langt hen af vejen håbet om et bedre liv. Kårene var små i datiden. Fattigdommen udbredt. Og der var praktisk talt ikke plads til alle.

Nogle valgte havet som en levevej og tog på langfart, som søfartsbyen Marstal (og ikke mindst det stedlige søfartsmuseum) fortæller en levende historie om.
Andre, som min kones slægtninge, købte en enkel billet til 'Den amerikanske drøm !'

De fleste kom godt frem og nogle så drømmen hurtig blive til virkelighed, og andre ikke...

Hos irske munke som Skt Brendan (The Navigator) stod EVENTYRET højt på registret over grunde til bryde op og rejse ud. I den tidlige middelalder blev Skt Brendan´s rejse genfortalt (i kraftigt fantasifuld redigeret udgave ;-) og kan læses i "Voyage of St Brendan the Navigator".

Jeg kikker ud over Øhavet... Jeg ser på min kone der står ved siden af mig... De små både... Den kølige vind i ryggen...

Vi vender os om og går tilbage til bilen. Skruer op for varmeblæseren. Skutter os... og køre tilbage...

Send Skt Patrick til Sydlangeland... i dag !!!

Restinge Havn - Sydlangeland - Vejen ender !!!
(Tryk billedet og se det større - der var så smukt)

Vi var på Sydlangeland.
Jeg kan lige så godt være ærlige; Vi kørte forkert !

Jeg kunne ikke finde ud af TOMTOM GPSén.
Der var aktiveret en 'skærmlås'.
Hvordan DEaktivere man den ?

Her sad jeg og skulle vise vej.
Som tiden gik, glemte jeg at orientere mig.
Og pludselig ender vejen her; Restinge Havn.

Sådan går det somme tider i livet.
Tilfældighederne råder, selv om de bedste intentioner er til stede...

Nu var vi her og kunne lige så godt få det bedste ud af oplevelsen.
Her følger et par betragtninger;

1. Vi er velkommen til at sejle her til, til sommer. Havne penge (kun) 70,- kr pr døgn (meget billig) - vi kommer - der er meget intimt og hyggeligt.
2. Her lugter af fisk - og kattene er ved at fortærer fiskeaffald bag det rød/hvide hus.
3. Af ovenstående forstår man der drives en eller anden form for erhvervsfiskeri fra denne lille havn...
4. OG så er der en indædt modstand mod en eller anden plan for en "Nationalpark" i området. Se en lille udsnit af opslag;

Der var faktisk flere opslag og dem af dem jeg så (medens jeg kæmpede med TOMTOM), var ikke mindre 'bidende'.

I Ristinge har man valgt at bruge HUMOR som våben mod det, man oplever som et overgreb på lokalbefolkningens ret til naturen... Det er også langt bedre end selvtægt, hærværk eller vold, men jeg fik den tanke....

... hvad havde de keltiske munke gjort ? 

Kære venner... her mangler i sandhed bøn om heling af relationer. 

Hvad havde Aidan gjort... 

Hvad havde Columba gjort... 

Hvad havde Brigid gjort... ? *)

Hvem læger sårede og misrøgtede relationer i Danmark, i dag ...?

... 

Og da jeg på iPhonen fik 'klikket' Google Earth appén 'væk', og fik søgt i Google;

 "TOMTOM skærmlås hvorfor" 

...viser det sig at TOMTOM ikke kan betjenes når GPSén bevæger sig... 

så da vi holder stille, er alt åbent og deaktiveret - genialt trafiksikkert !!! 

- Tak TOMTOM.

...

*) Kender du ikke disse keltere så ønsk dig "Det sammenflettede tov" af Michael Mitton, i julegave... det er 'guf'

På besøg hos Ørkenfædrene i Digesvalens hul

Vi er på Sydlangeland.
Stranden er fyldt med 'rullesten'.
Sten som i århundrede er blevet slebet glatte i brændingen.

Langsomt æder havet sig ind på kysten. Øverst oppe på skrænten har Dugesvalerne deres huler. Her er de i sikkerhed og har deres egen lille huleby.

Ørkenfædrene yndede at bo i huler. Her i ensomheden, uden for verdens pulserende rækkevide, mødte de Guds nærværet.

En blæsende dag på stranden.
Hulerene er tomme.
Ingen beboer dem nu.
Svalerne er fløjet.

Hvordan mon det ser ud derinde ? Når vinterstormen har hærget,
er de skredet ned på stranden.

Men næste år...
Så er de blevet dybere, og længere
og nye kuld er på vej.

Og i mine tanker;

Kalder de små huler.
Kalde til hule stilhed.

Jeg kæmpe med 'skyggerne' her.
Kæmpe med dage der var.
Kæmper med dage som ikke blev
...det de skulle.

Jeg høre havet´s brusen.
Længes efter forløsning.
Søge ud mod horisonten.

Englens besøg i hulen.
En hilsen fra det jeg ved.
At Gud har et Fader hjerte.

Jeg rejser mig i hulen.
Løfter mine hænder mod himlen.
Priser min Gud og mester.

Og så er det filmen knækker...
For jeg er ikke i hulen...
Og for den sags skyld;
er den her måske heller ikke i morgen...

Men jeg ved 'min forløser lever' - Halleluja... og god søndag !

"Han (Herren) vender sig til de nøgnes bøn"

Nu mister denne blog en lang række læsere, men det må være !!!

Hvornår har jeg sidst været helt nøgen ?

Hvornår har jeg sidst stået helt afklædt, helt uden facader, helt uden undskyldninger, helt uden sikkerhed... ?

Vi er så forbandet afhængige af hvad andre ser !
Men måske endnu mere forbandet, er det; at ens eget selv-billede er præget af 'overfladen' !!!

Må Gud dog finde de 'bræk-jern' frem, der skal til, for at fravriste os vores overfladiskhed, vore egne usle klæder af 'selvforagt' og 'mindreværd' og vore desparate forsvarsværker, for at beskærme os mod verdens kulde.

Salme 102:18

Han (Herren) vender sig til de nøgnes bøn,
han afviser ikke deres bøn

PS. Langelandsbæltet er koldt... men Guds velsignelse er varme og alt omsluttende... Tak til Gud for Havørnens overrumpling !!!

Jeg så en Havørn i dag. Den gav mig et 'puf' !!!

Havørn taget med min mobil... ja, jeg ved det godt...
men Den er god nok - Ørnen altså !!!

Jeg så en Havørn i dag...

Ja, jeg ved godt at en hurtig søgning på Google fortæller at Langeland er Ørneland. Sidste år var der mindst 15 lokale Havørne - skriver én blogger.

Men for mig var det stort.

Jeg gik langs 'Østerstrand' på Midtlangeland (et stenkast fra den Bøg som, man mener, gav Oehlenschläger inspirationen til en vis National Melodi).

Pludselig kommer den drivende ud, inde fra skoven og kredser lidt over det sted jeg står på stranden... for derefter at svæve sydover langs stranden.

WOW. Sikken en flyver. Så stor. Så majestætisk.

Sært som en oplevelse som denne, kan sætte ting på plads. De tanker jeg gik og delte med min himmelske Far... de får pludselig en anden drejning. 

Godt 'puffet' !

Bliv klippet, og hold dig ung !

Det er lidt sjovt med Bøgen.

Når Bøgen springer ud om foråret, glæder vi os over det lysegrønne skær, der er i Bøgeskoven.
Når det bliver efterår, smider Bøgetræerne alle deres blade og vi kan begejstret 'sparke' os vej igennem de tusinder nedfaldne blade.

Men Bøgehækken, den holder bladene på hele vinteren... hvad er nu det ?

Det er det rigtig sjove ved Bøgen.
De unge Bøge, holder bladene helt frem til foråret (måske for at isolere de fine, spæde grene og stammer).
Med alderen kaster de bladene om efteråret, så vi rigtig kan se de smukke grenkroner mod efterårs- og vinter-himmelen.

Men hvis du klippe en bøgehæk, vil den opleve sig som; stadig ung. Hækken som i ser her er fra 70érne. Den er dejlig tæt hele vinteren, og skjuler et væld af småfugle der glæder sig over min Svigerfars gavmildhed, ved fuglebrættet.

Hvorfor nu al den botaniske viden...? Øh... måske bare for at sige; -"Skaberværket er genialt !"