Himmelsk Rastløshed

Lindelse Nor

Der fortælles at kendetegnet for den irske kirke i det 4 og 5 århundrede var; Himmelsk Rastløshed.

Evangeliet satte samfundet i bevægelse. Vandrende munke delte Guds ord med høj som lav. Flere rejste væk for at bringe budskabet videre. Andre drog ud til øde steder for at samtale med hellige mænd og søge åndelig vejledning. Andre igen opsøgte, som pilgrimme, hellige steder hvor vidnesbyrdet om den levende Gud var nærværende.

Der var en opfattelse i tiden; at stilstand og stagnation var lig med 'død'.
Når eventyrerne blev fortalt, var den ultimative forbandelse at blive 'bundet' til et sted, uden mulighed for at flytte.

På fotografiet kikker vi mod vest; ud over det Sydfynske Øhav. I disen ses Ærø. I begyndelsen af 1900 tallet flyttede mange fra Ærø, mod 'det forjættede land'; Amerika.

Når man betragter det milde, idyliske og romantiske bondeland på Ærø, tænker man; "Hvorfor ?" Svaret er langt hen af vejen håbet om et bedre liv. Kårene var små i datiden. Fattigdommen udbredt. Og der var praktisk talt ikke plads til alle.

Nogle valgte havet som en levevej og tog på langfart, som søfartsbyen Marstal (og ikke mindst det stedlige søfartsmuseum) fortæller en levende historie om.
Andre, som min kones slægtninge, købte en enkel billet til 'Den amerikanske drøm !'

De fleste kom godt frem og nogle så drømmen hurtig blive til virkelighed, og andre ikke...

Hos irske munke som Skt Brendan (The Navigator) stod EVENTYRET højt på registret over grunde til bryde op og rejse ud. I den tidlige middelalder blev Skt Brendan´s rejse genfortalt (i kraftigt fantasifuld redigeret udgave ;-) og kan læses i "Voyage of St Brendan the Navigator".

Jeg kikker ud over Øhavet... Jeg ser på min kone der står ved siden af mig... De små både... Den kølige vind i ryggen...

Vi vender os om og går tilbage til bilen. Skruer op for varmeblæseren. Skutter os... og køre tilbage...