Når hunden ligger begravet under overfladen !

Sommer dag på Issefjorden

Hvad tænker man på,
når det bliver helt, helt stille ?

Når alt omkring én, går i 'stand by'.
Når minutter bare er noget der bliver til timer, helt af sig selv.

Tit er det ting som ligger lige for.
Overflade ting, som er lige til.

Men der ligger også tit ting dybere nede ?
Der nede hvor... det kan gøre ondt:

• Bittere minder.
• Uopgjorte regnskaber.
• Døre, man selv låste.

Det er tid til oprydning. 

Tit ligger 'hunden' begravet her - den der lugter langt ind i det; der skulle være éns lykkelige NU.

Når nu aftenens fred er faldet på. Computeren er slukket. Fjernsynet er blevet tavs og sort. Mobilen løbet tør for strøm...

Så er det måske tid til eftertanke... 

Måske tid til at hale kadaveret frem af mørket...

Det kan være et fælt arbejde. 

Man kan undervejs næsten miste modet. 

Men der sker tit det med 'begravede hunde'... at når de kommer frem i lyset, så lugter de ikke så slemt længere.

Ja, på en overraskende måde kan den 'livs-dæmper' man får frem i lyset gå hen og blive til et takke-emne.

Guds nåde er mere end tomme ord,

den er en fred hos hver som tror.

En fred der former livets gåde,

og skaber ud af glædens tråde,

et billed af et himmelsk blomster flor.